Gå til hovedindhold

Utilsigtede hændelser (UTH)

Rapportering til brug for forbedring af patientsikkerheden. Både personale, patienter og pårørende kan indberette utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Indhold

    Ved en utilsigtet hændelse (UTH) forstås en begivenhed (betydende hændelse), der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed (ikke almen pleje, praktisk hjælp og madservice). Hændelsen har været eller kan blive skadevoldende (nær-hændelser).

    Hændelsen giver typisk en oplevelse af at:

    • "Det burde ikke være sket"
    • "Det kunne være gjort bedre"
    • "Det her var tæt på at gå galt"

    Rapportering af utilsigtede hændelser bidrager til kvalitetsudvikling i det sundhedsfaglige felt og hermed forbedret patientsikkerhed. Rapportering af utilsigtede hændelser er ikke en klagevej.

    Mere om utilsigtede hændelser (UTH)

    Målet er at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer. At afkorte det samlede sygdomsforløb, yde bedst mulig omsorg og skabe tryghed.

    Databasen giver mulighed for, at vejlede sundhedsvæsenet om patientsikkerhedsmæssige problemstillinger, herunder om særlige - eller ofte forekomne risikosituationer, til støtte for de involverede aktørers varetagelse af de sundhedsfaglige opgaver. Dette sker ved udsendelse af anbefalinger, nyhedsbreve, OBS- meddelelser og temarapporter.

    Databasen giver kommunen et datagrundlag om patientsikkerhedsmæssige problemstillinger som løbende vil blive bruget til kommunal og lokal opmærksomhed på læring, forbedring og udviklingsmæssige indsatser.

    Er man patient eller pårørende deltager man ikke i den videre handlingsproces, men har bidraget til mulighed for læring og kvalitets udvikling.

    Er man sundhedsperson kan der blive tale om inddragelse, enten til bedre belysning af sagen, eller som aktør i analyse og udvikling.

    Indrapporterede kontaktoplysninger slettes i alle tilfælde før rapporten sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed (rapporten anonymiseres automatisk ved forsendelse).

    Du får umiddelbart efter afsendelse en bekræftelse på, at rapporteringen er modtaget.

    Rapporteringssystemet er et ikke-sanktionerende system, dvs. rapporteringen kan ikke udløse sanktioner overfor ansatte, hverken fra lokal ledelse, Sundhedsstyrelse eller domstole.

    Her kan du indberette

    Du kan lave en indberetning hos Styrelsen for Patientsikkerhed:

    Utilsigtede hændelser - Styrelsen for Patientsikkerhed (nyt vindue)

    Links

    Kontakt

    Sundhed, Pleje & Omsorg

    Ældre, Sundhed & Social

    Til kontakt angående ældre, omsorg og sundhed.

    Albertslund Kommune
    Nordmarks Allé 1
    2620 Albertslund

    E-mail: sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk