Ukrainsk koncert på Forbrændingen den 29. august
Kom til ukrainsk kultur- og musikfestival i Albertslund lørdag den 29. august kl. 19 (indgang fra kl. 17) på Forbrændingen.
Ukraine Rocks præsenterer et stort ukrainsk musikprogram med rock og folkemusik. Det er folkemusik af i går og idag og med nye fortolkninger.
Oplev en aften fyldt med livlig ukrainsk musik og kultur, når "Skryabin, Yurko Yurcash Yurchenko & venner" træder på scenen til den storslåede koncert.
Skryabin er et band fra 90’erne, der kører videre efter forsangerens død som et kendt og elsket band. En folkepop duo spiller nyfortolkede gamle folkesange.
Oplev det ukrainske strengeinstrument bandura og festlig harmonikamusik. Koncerten sluttes med Skryabins sang Sam sobie kraina, som hylder Ukraine.
Albertslund Kommune støtter koncerten. Kom og lad os fejre den ukrainske kulturarv sammen med lokale ukrainere.
Billetter på biletto.dk. Pris 150 kr. for en person, 200 kr. for to personer, 500 kr. for fem personer.
Ukrainere med bopæl i Albertslund deltager gratis. Henvendelse om gratis billetter til jobcenter@albertslund.dk
Følg med i meget af det der sker i Albertslund
I kulturkalenderen på Kultunaut kan du følge med i meget af det der sker i Albertslund - se hvilke kommende begivenheder, arrangementer osv. som det er muligt at deltage i.