Kalder nye borgere
I Albertslund Kommune har vi et politisk udvalg for nye borgere og borgerinddragelse, og i den forbindelse vil udvalget gerne til deres næste møde have besøg af nogle borgere, der er flyttet til Albertslund indenfor det seneste år
På den måde er der mulighed for at få en god dialog, så vi som kommune bedre kan understøtte sammenhængskraften til den eksisterende by – og få input til, hvordan vi kan tage bedre imod nye borgere i Albertslund.
Vil du som borger, der er flyttet til Albertslund indenfor det seneste år, gerne byde ind i det, så skriv til Camilla, der er sekretær for udvalget på ckd@albertslund.dk.
Mødet, hvor du/I kan byde ind foregår mandag den 20. april kl. 16 til 17. Nærmere information følger omkring sted for mødet.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Stream møderne i kommunalbestyrelsen
Det er muligt at se og streame kommunalbestyrelsesmøderne live på din computer, mobil eller tablet. Det betyder, at du nu altid kan være opdateret og følge med i dit lokale demokrati – både live under kommunalbestyrelsesmødet eller når mødet er afsluttet.