Gå til hovedindhold

Folketingsvalg 2026

Her på siden er det muligt at læse praktiske informationer om Folketingsvalget, som afholdes tirsdag den 24. marts 2026

Indhold

    Tirsdag den 24. marts 2026 skal der vælges 179 medlemmer til Folketinget. Her på siden bliver det muligt at læse om valget.

    Folketingsvalg 2026

    Du kan afgive din stemme før, hvis det passer dig bedre end at stemme på selve valgdagen på det valgsted, du hører til. Så skal du bare brevstemme. 

    Du kan brevstemme på hverdage fra tirsdag den 3. marts 2026.  

    Det sker på Albertslund Hovedbibliotek, Bibliotekstorvet 2, 2620 Albertslund.  

    For at brevstemme skal du medbringe gyldig legitimation, f.eks. dit f.eks. sundhedskort. Det kan også være kørekort eller pas. Man kan brevstemme på et hvilket som helst brevstemmested i landet. 

    Åbningstider, hvor der kan brevstemmes, på Albertslund Hovedbibliotek: 
    Mandag, tirsdag og torsdag, kl. 10-18  
    Fredag kl. 10-17  

    Hvis man kan komme hen til valgstedet, men ikke ind i valglokalet, kan man stemme uden for med valgstyreres eller tilforordnedes hjælp.  

    På alle afstemningssteder stilles der en ikke-håndholdt lup, samt en ikke-håndholdt LED-lampe til rådighed for vælgere med nedsat syn. Stemmeboksene er også udstyret med sorte filtpenne, der gør det nemmere at se om man har sat sit kryds det rigtige sted. 

    Svagelige vælgere, der ikke selv kan transportere sig til valgstedet den 24. marts 2026 og ikke har nogen til at køre for sig, kan få gratis hjælp af kommunen til at blive transporteret til og fra valgstedet. 

    Nærmere info om hvordan transporten skal bestilles og inden hvornår, opdateres her på siden.  

    Du kan stemme på det valgsted, som fremgår af dit valgkort i tidsrummet kl. 8.00-20.00  

    Alle vælgere modtager et valgkort med posten.

    Hvis du på valgdagen har glemt eller mistet dit valgkort, kan du alligevel godt få lov til at stemme, hvis du på anden måde kan legitimere dig. 

    De fem valgsteder i Albertslund Kommune er: 

    Kongsholmcentrets Festsal, Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund.  

    Herstedlund Skole, Nyvej 11, 2620 Albertslund. 

    Egelundskolen, Egelundsvej 8, 2620 Albertslund. 

    Herstedvester Skole, Herstedvestervej 44, 2620 Albertslund. 

    Herstedøster Skole, Trippendalsvej 2, 2620 Albertslund.