Udstil kunst på rådhuset
Til august er der igen tid til udstillingen på Albertslund Rådhus med borgernes billeder. Der kan indleveres værker på Albertslund Bibliotek, Bibliotekstorvet 2, i perioden fra mandag den 18. august til fredag den 22. august 2025 fra kl. 10-18.

Nu er det igen snart tid til, at alle albertslundere har mulighed for at udstille deres kunst på den traditionelle udstilling Borgernes Billeder. Udstillingen foregår i perioden fra den 28. august til og med den 26. september 2025 på Albertslund rådhus. For at deltage i udstillingen skal man bo i Albertslund og være fyldt 16 år. Der kan udstilles to billeder eller kunstværker pr. borger. Man kan udstille maleri, tegning, akvarel, grafik eller foto. Billedet må ikke være større end 100x100cm, og det skal være i fast ramme eller i skifte-
ramme. Der skal være ophæng og snor på billederne.
Indlevering
Der kan indleveres værker på Albertslund Bibliotek, Bibliotekstorvet 2, i perioden fra mandag den 18. august til fredag den 22. august 2025 fra kl. 10-18.
Udstillingen har plads til 50 billeder i alt. Når det samlede antal indleverede billeder er oppe på dette antal, modtager vi ikke flere billeder.
Fernisering
Der er fernisering på udstillingen i forhallen på Albertslund rådhus torsdag den 28. august kl. 16.30.
Evt. spørgsmål til Albertslund Bibliotek, tlf. 43 68 70 07 eller via mail til bibliotek@albertslund.dk

Følg med i meget af det der sker i Albertslund
I kulturkalenderen på Kultunaut kan du følge med i meget af det der sker i Albertslund - se hvilke kommende begivenheder, arrangementer osv. som det er muligt at deltage i.