PostNord Danmark Rundt kommer igen til Albertslund – information om trafikale ændringer
PostNord Danmark Rundt – Danmarks største etapeløb – kommer igen til Albertslund. På 2. etape - den 13. august 2025 - får vi besøg af nationale og internationale topryttere, når løbet gives frit ved Vestskovvej og Gl. Landevej. Cykelløbet medfører midlertidige afspærringer i området af hensyn til rytternes sikkerhed. Her kan du læse, hvordan trafikken bliver påvirket

Sådan påvirkes trafikken
- Det bliver nødvendigt at lukke for biltrafik, motorcykler og knallerter på udvalgte strækninger i Albertslund.
- Det vil stadig være muligt at færdes til fods eller på cykel – dog med undtagelse af målområdet ved Vestskovvej/Gl. Landevej.
- Bilister skal være opmærksomme på lokale parkeringsrestriktioner og følge midlertidig skiltning. Ulovligt parkerede biler vil blive fjernet for ejerens regning.
- Vi opfordrer til, at man forlader de berørte områder i god tid, inden afspærringerne træder i kraft.
Tidsplan og afspærringer
- Gl. Landevej/Smedeland: Cykelløbet starter her kl. 15.00
- Skovvej: Forventet passage mellem kl. 15.00 og 15.10
- Ca. 20 minutter før feltet ankommer, vil politiets motorcykler (MC) og racemarshals rydde ruten for trafik.
Få mere information

Kulturkalender
Følg med i meget af det der sker i Albertslund
I kulturkalenderen på Kultunaut kan du følge med i meget af det der sker i Albertslund - se hvilke kommende begivenheder, arrangementer osv. som det er muligt at deltage i.