Børnehuset Kastanjen hejser det grønne flag
Onsdag den 14. februar blev det grønne flag hejst I Børnehuset Kastanjen. De har nemlig igen gjort sig fortjent til Friluftsrådets grønne flag, fordi de gør en forskel for miljøet

Den grønne løber var rullet ud, da Børnehuset Kastanjen onsdag holdt hejsegilde. Kastanjen har nemlig fået Friluftsrådets grønne Flag, fordi pædagogerne har gjort en særlig indsats, for at introducere børnene til naturen og bæredygtighed!
Børn og pædagoger har blandt andet været flittige gæster på Dyregården, hvor de har lært om landbrugsdyr og meget mere! Børnene har også spillet naturbingo, hvor de søgte ivrigt efter forskellige dyr og planter. Og så har Kastanjens børn skabt naturkunst ud af materialer de fandt i naturen.
Onsdag skulle flaget så hejses og det skulle fejres, at Kastanjen har fået det grønne flag! Lederen af Kastanjen Anne-Dorthe Hochstrasser og borgmester Steen Christiansen holdt taler til børn, pædagoger og forældre. Der var sang fra børn og pædagoger om grønne spire. Efterfølgende var der dejlig varm kakao, hygge og kage i bålhytten!
Kæmpe tillykke med flaget til Kastanjens børn og pædagoger, der har gjort en kæmpe indsats!

Stream møderne i kommunalbestyrelsen
Det er muligt at se og streame kommunalbestyrelsesmøderne live på din computer, mobil eller tablet. Det betyder, at du nu altid kan være opdateret og følge med i dit lokale demokrati – både live under kommunalbestyrelsesmødet eller når mødet er afsluttet.

Børneliv i sund balance
Albertslud Kommune deltager i projekt Børneliv i sund balance, der er støttet af Nordea-fonden. Projektet handler om at skabe de bedste rammer for godt og sundt børneliv.