Borgernes billeder: Udstil din kunst på Rådhuset
Du har nu mulighed for at udstille din billedkunst i forhallen på Rådhuset.

Traditionen tro får albertslundere, der laver billedkunst, mulighed for at vise prøver på deres talent i udstillingen ’Borgernes billeder’. Udstillingen kan ses på Albertslund Rådhus fra den 31. august til den 22. september.
Har du lyst til at vise din billedkunst? Så kan du i år udstille to billeder eller kunstværker pr. borger. Du kan udstille malerier, tegninger, akvareller, grafikker eller fotos. Billederne må ikke være større end 100x100cm, og det skal være i fast ramme eller i skifteramme (OBS. Der skal være ophæng og snor på billederne). For at deltage i udstillingen skal man bo i Albertslund og være fyldt 16 år.
Kunstværkerne kan indleveres på Albertslund Bibliotek, Bibliotekstorvet 2, i perioden fra mandag den 21. august til fredag den 25. august 2023 fra klokken 10-18. Udstillingen har plads til 50 værker. Pladserne fordeles efter først til mølle princippet.
Vil du se kunstværkerne, så finder ferniseringen sted i forhallen på Albertslund Rådhus torsdag den 31. august klokken 16:30.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Albertslund Bibliotek på telefon: 43 68 70 07 eller på mail til bibliotek@albertslund.dk.