Gå til hovedindhold

Skolestart 2025 og åbent hus

Skal dit barn starte i skole efter sommerferien 2025, så læs her om indskrivning og muligheden for at komme til åbent hus på skolerne i uge 39 (2024).

Indhold

    Skolestart i 2025

    Fylder dit børnehavebarn 6 år i 2025, vil du i uge 38 modtage et brev fra distriktsskolen (den skole dit barn automatisk tilhører) med information om indskrivning til børnehaveklasse.

    Valg af skole

    Hvis du ønsker at dit barn skal begynde på en anden skole end distriktsskolen eller hvis I vælger privatskole, anden kommunes folkeskole eller fraflytter kommunen inden skolestart, så kan du vælge dette når du udfylder den digitale indskrivningsblanket.

    Dagtilbud & Skole tager forbehold for ændringer i skoledistrikterne, også efter at indskrivningen er foretaget.

    Digital indskrivning

    Du kan indskrive dit barn i børnehaveklasse og til SFO i perioden fredag den 27. september til 11. oktober 2024. Det foregår på www.albertslund.dk/indskrivning

    Du skal udfylde den digitale blanket uanset hvor du ønsker, at dit barn skal gå i skole.

    Besked om optagelse

    I slutningen af november måned modtager du et brev om dit barns optagelse på en skole fra afdelingen for Dagtilbud & Skole.

    Få mere information på de enkelte skoler eller på www.albertslund.dk/indskrivning.

    Åbent hus på skoler og SFO’er i uge 39

    I uge 39, fra mandag den 23. til torsdag den 26. september, er der åbent hus på skolerne. Her kan forældrene og børnene se skolen og SFO’en, møde ledelsen, lærerne og pædagogerne og blive klogere på skolestart.

    Sørg for at ankomme til arrangementerne på starttidspunktet, så I ikke går glip af rundvisningerne.

    Åbent hus på skolerne i Albertslund:


    Egelundskolen

    Mandag den 23. september kl. 17.00 – 19.00


    Herstedøster Skole

    Tirsdag den 24. september kl. 17.15 – 19.15


    Herstedlund Skole og SFO

    Onsdag den 25. september kl. 17.15 – 18.45


    Herstedvester Skole

    Torsdag den 26. september kl. 17.00 – 18.30