Besøg Kroppedals Museum i Vestskoven i løbet af sommeren
Museet i Vestskoven, støttet af Nordea-fonden, er åbnet - og der er natur- og kulturhistoriesjov for hele familien. Tag børnene i med i løbet af sommeren
Kroppedal Museums nye have åbnede lørdag den 22. juni. Haven med den flotte naturlegeplads med en laaaaaaaaaaang forhindringsbane er absolut et besøg værd - børnene vil elske det.
Spritny Naturforhindringsbane
Museumshaven er blevet ombygget, og der er masser af spændende nye ting at gå på opdagelse i. Har
du lidt for meget energi, og kan du ikke sidde stille? Giv dig i kast med hovedstadsområdets længste og
sjoveste naturforhindringsbane for både børn og voksne.
Har du brug for en pause fra alle de sjove aktiviteter i haven? Det er der også plads til. På Kroppedal Museum kan man gå på opdagelse i alt fra vikingerne på Vestegnen til udstillingen om livet på rumstationen med Andreas Mogensen. Man kan også tage en pause og nyde solen i den hyggelige skovlounge, mens børnene går amok i havens tilbud.
Tag familien med i skoven
Med Kroppedal Museums nye projekt, Museet i Vestskoven, forsøger de det næste stykke tid på at få
familier til at tage skoven i brug på en anden måde. Skoven er et frirum, hvor man kan samles og gå på
opdagelse i fællesskab. Med støtte på i alt 7 millioner kroner fra Nordea-fonden vil projektet Museet i
Vestskoven skabe en ramme i skoven, som gør natur- og kulturhistorieoplevelser mere tilgængelige for
alle både på åbningsdagen, men også generelt over de næste år.
”Vestskoven har så meget spændende at byde på, som vi håber flere vil tage del i med os. Med vores
to naturformidlere – med baggrunde i arkæologi og biologi – vil vi vise jer den interessante natur og
kulturhistorie, der knytter sig til området herude. I kan se frem til en masse spændende aktiviteter i
Vestskoven de næste år,” udtaler Museumsinspektør Julie Ring.
HVOR: Kroppedal Museum, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup.
Hvad er Museet i Vestskoven
Kroppedal Museum har, med støtte fra Nordea-fonden, startet et nyt projekt ”Museet i Vestskoven”, som
vil forsøge at få familier til at bruge Vestskoven mere. Målet er at skabe større interesse for vores fælles
natur og kulturhistorie hos børnefamilierne i lokal- og Københavnsområdet. Vestskoven har så meget
spændende at byde på, men de fleste er ikke klar over det.
Arrangementer
Museumshaven står klar til sommerferie- og familiebesøg. Vil man gerne ud til et spændende arrangement eller en sjov aktivitet, så skal man ikke vente længe. I skolernes sommerferie vil museets naturformidlere stå klar med familieaktiviteter hver onsdag og fredag kl.13-15. Derudover kan man også komme forbi til bålhygge med museets unge museumsværter hver weekend fra start juli til slut september.
Kom ud og opdag Vestskoven denne sommer!
Følg med i meget af det der sker i Albertslund
I kulturkalenderen på Kultunaut kan du følge med i meget af det der sker i Albertslund - se hvilke kommende begivenheder, arrangementer osv. som det er muligt at deltage i.
Vild med Albertslund
Der er mange gode grunde til at være vild med Albertslund. Her er nemlig fantastiske rammer for børn, grønnere end de fleste steder, kunst og kultur til den store guldmedalje og en masse stærke fællesskaber.
På vores side vildmed.albertslund.dk kan du høre fem forskellige fortælle, hvorfor de er vilde med Albertslund.
Besøg kæmpen Thomas på bjerget og nyd udsigten i Kongsholmparken
"Thomas på Bjerget" er Albertslunds bæredygtige kæmpe, som tager sig et hvil på en bjergskråning i Kongsholmparken. Han er en del af den internationalt anerkendte kunstner Thomas Dambos projekt "De seks glemte kæmper"
Læs mere om Thomas og de fem andre glemte kæmper på Vestegnen