Gå til hovedindhold

Hjælp skraldemanden når der er frost- og snevejr

Husk på at hjælpe skraldemanden ved frost og snevejr. Det gør du ved at rydde adgangsvejene mv.

Indhold

    Sådan hjælper du skraldemanden:

    Adgangsvejen fra skraldebilen og hen til dine affaldsbeholdere skal være ryddet for sne og gruset for is, så skraldemanden kan hente dit affald uden besvær. Bor du på en privat vej, skal du og dine naboer sørge for at vejen er fri for sne senest kl. 7 dagen efter et snevejr.

    Skraldemanden kan i perioder med frost have problemer med at beholdernes låg ikke kan åbnes. Du skal derfor sikre dig at lågene fungerer samt fjerne sne, der har lagt sig oven på beholderne.

    Har du en todelt beholder til mad/rest kan du lægge en avis i bunden af madaffaldsrummet. Så fryser madposerne ikke så nemt fast.