Gå til hovedindhold

Skolestart i 2022

Fylder dit børnehavebarn 6 år i 2022, vil du for nylig have modtaget et brev fra distriktsskolen (den skole dit barn automatisk tilhører) med information om indskrivning i 0. klasse. Den digitale indskrivningsblanket skal udfyldes senest den 31. oktober 2021. Inden da, i uge 43, er der åbent hus på skolerne, hvor forældre og børn kan møde medarbejderne og blive klogere på skolestart.

Indhold

    Fylder dit børnehavebarn 6 år i 2022, vil du for nylig have modtaget et brev fra distriktsskolen (den skole dit barn automatisk tilhører) med information om indskrivning i 0. klasse.

    Valg af skole
    Hvis du ønsker at dit barn skal begynde på en anden skole end distriktsskolen eller hvis I ønsker privatskole, anden kommunes folkeskole eller fraflytter kommunen inden skolestart, så kan du vælge dette når du udfylder den digitale indskrivningsblanket.

    Skoler & Uddannelse tager forbehold for ændringer i skoledistrikterne, også efter at indskrivningen er foretaget.

    Digital indskrivning
    Indskrivning af børn til 0. klasse og til SFO, foregår på www.albertslund.dk/indskrivning

    Du skal udfylde den digitale blanket senest søndag den 31. oktober 2021.

    Besked om optagelse
    11. februar 2022 modtager du et brev om dit barns optagelse på en skole fra afdeling for Skoler & Uddannelse.

    Få mere information på de enkelte skoler eller på www.albertslund.dk/indskrivning. Her kan du også læse mere om udsat og tidlig skolestart og se en oversigt over skoledistrikterne.

    Åbent hus på skoler og SFO’er i uge 43

    I uge 43, fra mandag den 25. til torsdag den 28. oktober, er der åbent hus på skolerne. Her kan forældrene og børnene se skolen og SFO’en, møde ledelsen, lærerne og pædagogerne og blive klogere på skolestart.

    Sørg for at ankomme til arrangementerne på starttidspunktet, så I ikke går glip af rundvisningerne.

    Åbent hus på skolerne i Albertslund: 

    Herstedøster Skole
    Mandag den 25. oktober kl. 16.30 – 18.30

    Herstedvester Skole
    Tirsdag den 26. oktober kl. 16.30 – 18.30

    Egelundskolen
    Onsdag den 27. oktober kl. 16.30 – 17.30

    Herstedlund Skole og SFO
    Torsdag den 28. oktober kl. 17.00 – 18.30