Indefrysningsordning for grundskyld

Den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld er ændret til en frivillig ordning. Det betyder, at du som boligejer kan fravælge indefrysningen fra andet halvår 2021. Det bliver muligt at gøre på borger.dk fra den 1. maj 2021.


Fra 2018 er der indført en ordning, hvor alle ejendomsejere har fået indefrosset de årlige stigninger i grundskylden, som udgør over 200 kr. pr. ejer. Dermed skal man ikke skal betale beløbet nu. I stedet får man et rente- og gebyrfrit lån, der svarer til beløbet. Lånebeløbet fremgår af din ejendomsskattebillet og er trukket fra i din opkrævning.
Den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld er ændret til en frivillig ordning. Det betyder, at du som boligejer kan fravælge indefrysningen fra andet halvår 2021. Det bliver muligt at gøre på borger.dk fra den 1. maj 2021.


Hvis du framelder dig ordningen
Hvis du framelder dig indefrysningen af grundskyldsstigninger, skal du betale det samlede indefrosne beløb. Det er kun din andel af indefrysningen på ejendommen, der frameldes. Det vil sige, at eventuelle medejere selv skal framelde sig ordningen, hvis de ønsker det.
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan fortryde dit valg. Du har dog mulighed for at tilmelde dig indefrysningsordningen igen fra og med næste grundskyldsrate. Hvis du gør det, bliver eventuelle fremtidige stigninger i grundskylden igen indefrosset.


Hvis du ikke framelder dig ordningen
Hvis du ikke gør noget, fortsætter ordningen som hidtil. Du skal dog betale det indefrosne beløb, hvis ejendommen skifter ejer. Du modtager automatisk opkrævningen fra din kommune. Overtager din ægtefælle ejendommen, overtager vedkommende lånet. Som ejer vil du årligt få en opgørelse, der viser det indefrosne beløb for hvert år og totalt. Denne årsopgørelse udsendes i januar måned.
Baggrunden for indefrysningen er lov nr. 278 af 12. april 2018. Med loven blev der indført en midlertidig indefrysningsordning, som er forlænget til og med 2023, jf. lov nr. 1061 af 30. juni 2020. Indefrysningsordningen gælder således for 2018- 2023.