Gå til hovedindhold

Affald tømmes tidligere

På dage, hvor der varsles om høje temperaturer, kan du opleve at dit affald tømmes tidligere på dagen end normalt

Indhold

    Af hensyn til skraldemændene har Albertslund Kommune, sammen med de andre IPT kommuner, besluttet at skraldemændene kan starte afhentning af affald tidligere end normalt på dage, hvor temperaturen er særlig høj. Derfor kan du opleve, at dit affald bliver hentet fra kl. 05:30. Det tilstræbes at den midlertidige ændring skaber minimale gener for borgere – vi håber på jeres forståelse.