Gå til hovedindhold

Ansøgning om ophold for ukrainske statsborgere

Det vil nu være muligt at indgive ansøgning om ophold for ukrainske statsborgere samt andre statsborgere, som har lovligt ophold i Ukraine. Læs mere om ansøgningsskema mv.

Indhold

    Fra torsdag den 17. marts 2022 vil det være muligt at indgive ansøgning om ophold for ukrainske statsborgere samt andre statsborgere, som har lovligt ophold i Ukraine. Ansøgningsskema kan indsendes elektronisk via SL1 online: Application for a residence permit as displaced person from Ukraine in Denmark (nyidanmark.dk) eller hentes på https://www.nyidanmark.dk/ukraine

    • Hvis du søger om førstegangsopholdstilladelse, skal du vælge skema SL1.
    • Hvis du søger om familiesammenføring til en herboende – som allerede har fået opholdstilladelse efter SL1 – skal du vælge SL2. Det gælder også, hvis du ikke selv er ukrainsk statsborger, men er flygtet sammen med andre i din husstand, som er.

    Ansøgningen kan indgives elektronisk eller afleveres til Udlændingestyrelsen. I forbindelse med ansøgningen skal du have optaget biometri (fingeraftryk og foto). Det kan ske i Udlændingestyrelsens Borgerservice i Næstved eller i SIRIs Borgerservice i Valby. Det kræver, du har bestilt tid, før du henvender dig. Det er kun voksne, som skal bestille tid, men børn skal følges med den voksne til den aftalte tid i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du kan bestille tid på dette link: https://selvbetjening.kubedata.dk/us/portal.

    Ved eventuelt behov for dokumentation (manglende pas, opholdstilladelse i Ukraine m.m.) i forbindelse med din ansøgning kan Ukraines Ambassade i København kontaktes via dette link: https://denmark.mfa.gov.ua/.

    Hvis du har brug for hjælp til at udfylde din ansøgning om ophold til Udlændingestyrelsen, herunder hjælp til at printe og scanne, kan du kontakte Jobcenter Albertslund på tlf. 43687400 og bestille en tid i receptionen hos Linda Blaaberg. Du kan også ringe og få vejledning hos kommunens åbne indvandrerrådgivning på tlf. 43687421.

    Vi vil dog også opfordre dig til at gøre brug af dit netværk i Danmark, hvis du kan få støtte herfra til at udfylde ansøgningsskemaet.

    Til ukrainske flygtninge om muligheder for ophold