Gå til hovedindhold

Partnerskabspuljen for ungekulturforløb

Partnerskabspuljen støtter langsigtede og strategiske samarbejder mellem Albertslund Kommune og aktører som foreninger, institutioner, organisationer og virksomheder. Puljen skal styrke ungekulturen – og sikre, at kulturelle tilbud til unge også eksisterer efter projektperioderne.

Indhold

    Med Partnerskabspuljen samler vi kræfterne på tværs. Unge, samarbejdspartnere og aktører får adgang til økonomisk støtte, netværk og faglig sparring, som ellers kan være svært at finde.

    Der er afsat 100.000 kr. årligt fra 2025 til partnerskaberne.

    Formål

    Puljen har tre klare formål:

    • At skabe langsigtede og strategiske partnerskaber, der styrker ungekulturen i Albertslund og sikrer kontinuitet i de kulturelle tilbud.
    • At fremme unges adgang til og deltagelse i kulturlivet, understøtte deres kompetenceudvikling og skabe fællesskaber gennem kultur.
    • At engagere en bred vifte af aktører – foreninger, kulturinstitutioner, virksomheder og civilsamfund – i bæredygtige og udviklende samarbejder.

     

    Hvem kan søge?

    Puljen er åben for:

    • Foreninger
    • Organisationer
    • Institutioner
    • Virksomheder

    Ansøgninger skal være baseret på et forpligtende samarbejde mellem flere parter om en fælles indsats.

     

    Hvem er målgruppen?

    Puljen retter sig primært mod unge i Albertslund.
    Der er ingen fast aldersgrænse – det handler mere om interesse, engagement og "state of mind".

     

    Hvad støtter vi?

    For at få støtte fra puljen skal projekterne leve op til følgende kriterier:

    • Fokus på unge og kultur: Projekterne skal have unge som målgruppe og inddrage dem aktivt – både i idéudvikling og gennemførsel.
    • Innovative tilgange: Vi prioriterer nyskabende idéer og nye måder at tænke kultur og fællesskab på.
    • Langsigtede effekter: Projekterne skal have potentiale til at skabe vedvarende, positive forandringer i unges liv – fx gennem fællesskaber eller udvikling af erhvervsrettede færdigheder.
    • Deltagelse og fællesskab: Projekterne skal fremme fællesskab og sikre, at unge med forskellig baggrund har mulighed for at deltage.
    • Partnerskab: Projekterne skal være forankret i et samarbejde mellem flere aktører om en fælles indsats.

     

    Hvad støtter vi ikke?

    Der gives ikke støtte til:

    • Løn eller ansættelser af faste medarbejdere
    • Religiøse eller politiske projekter
    • Indkøb af varigt udstyr
    • Enkeltstående arrangementer uden videre forløb
    • Byggeri, anlæg eller renovering
    • Allerede igangsatte eller afsluttede projekter
    • Projekter med deltagerbetaling eller økonomisk overskud

     

    Sådan søger du

    Du søger via et ansøgningsskema og en kort projektbeskrivelse (maks. 3 A4-sider), som også skal indeholde et budget.

    Send din ansøgning til: kffs@albertslund.dk

    Skriv "Partnerskabspuljen for ungekulturforløb" i emnefeltet.

     

    Hvornår kan du søge?

    Ansøgninger modtages løbende og vurderes i dialog med forvaltningen.

    Har du spørgsmål eller brug for sparring?
    Kontakt chefkonsulent Anne Kathrine Hviid Bagger
    Tlf: 60 19 44 76
    Mail: atq@albertslund.dk

     

    Efter projektet

    Senest 3 måneder efter projektets afslutning skal der indsendes:

    • Regnskab med bilag
    • Skriftlig evaluering (omfang aftales med forvaltningen)

    Ansøgningsskema - udfyldes med udgangspunkt i kriterierne og formålet for puljen

    (Nedenstående kopiers til word, udfyldes og indsendes på mail)

    Projekttitel

    Kontaktperson

    Navn, mail og telefonnummer

    Ansøgers titel/baggrund

    Målgruppe og varighed

    Antal unge deltagere i alt:

    Aldersgruppe:

    Målgruppe:

    Varighed:

    Formål

    Ansøgers mål med projektet/forløbet

    De deltagende unges forventede udbytte

    Partnerskab

    Beskriv de samarbejdspartnere som deltager i partnerskabet og hvordan de styrker og komplementerer hinanden.

    Identificere de specifikke mål for partnerskabet:

    Hvad er de forventede resultater og effekter?

    Hvordan vil samarbejdet mellem parterne vil fungere?

    Hvordan fordeles ansvarsområderne? 

    Kommunikationsstrategi

    Hvordan kommunikeres og formidles der om projektet?

    Projektbeskrivelse

    Projektets indhold og form, planlagte aktiviteter, inddragelse af unge mm.

    Plan for rekruttering

    Tidsplan

    Budget 

    Kan evt. vedhæftes