Foreninger skal være godkendt i Albertslund Kommune for at modtage lokaletilskud fra Albertslund Kommune efter følgende regler:
- Der ydes ikke tilskud, hvis der kan anvises et egnet offentligt lokale
- Der ydes tilskud til privatejede haller, lokaler og lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger til brug for aktiviteter for børn og unge under 25 år
- Der ydes tilskud med 75% af udgifterne til leje af lokaler, haller og lejrpladser. Eventuelle leje- eller fremlejeindtægter fradrages inden beregning af tilskuddet
- Der ydes kun tilskud hvis antallet af timer hvor foreningen har aktiviteten for børn og unge under 25 år i lokalet overstiger halvdelen af det samlede antal timer for aktiviteten.
- Der ydes ikke tilskud til driftsudgifterne.
- Lokaletilskud til privatejede/lejede lokaler udbetales i starten af januar måned for det år, der lige er gået.
- Tilskuddet udbetales på baggrund af et regnskab for foreningens udgifter til lokaler. Regnskabet skal være Kultur, Fritid & Ejendomme i hænde senest den 5. januar
I særlige tilfælde såsom længerevarende lejemål (minimum et år), kan der aftales á conto udbetaling med afdelingen for Kultur, Fritid & Ejendomme. For at kunne modtage á conto tilskud skal der aflægges regnskab senest den 5. januar for det år, der lige er gået.
Lokaletilskud til foreninger der tilbyder voksenundervisning
- Der ydes kun lokaletilskud, hvis der ikke kan anvises et egnet, kommunalt lokale
- Der kan højst ydes tilskud med 75% lejeudgift indenfor det maksimum, der er fastsat i bekendtgørelsen.
Ansøgning sker via Foreningsportalen