Åben rådgivning til ledige i Albertslund
Jobhusets åbne rådgivning giver hjælp til konkrete udfordringer for ledige og jobsøgende.
I åben jobrådgivning får du gode råd til, hvordan du kan kvalificere og optimere din jobsøgning. Rådgivningen er åben for borgere over 18 år bosat i Albertslund kommune. I Jobcentrets reception kan du tilmelde dig til rådgivningen.
Rådgivningen kan fx bestå af:
- Vejledning omkring hvilke job du kan søge med dine kvalifikationer og kompetencer
- Tilretning af CV og ansøgning
- At lægge en jobsøgningsstrategi, herunder plan for hvordan du kan fastholde motivation i jobsøgningen
- Hjælp til at oprette CV, jobprofil og jobagent i jobportaler på internettet.
Forbered dig inden du møder op ved at:
- Opdatere dit CV på www.jobnet.dk
- Medbringe dine jobsøgningsmaterialer.
Og husk nem-id for at få adgang til Jobnet.
Brug for mere hjælp?
Hvis du ønsker en grundig viden omkring jobsøgning er der flere muligheder. Din rådgiver i Jobcentret kan hjælpe dig med at blive tilknyttet et af Jobhusets forløb.
Hvem hjælper mig?
Jobhusets konsulenter rådgiver i åben rådgivning. Konsulenterne underviser til dagligt på forløb i Jobhuset.