Forældre til unge, der søger fritidsjob
Når dit barn har fået et fritidsjob eller er interesseret i at få et, er det vigtigt med støtte fra forældre.
Som forældre spiller du en vigtig rolle i at støtte dit barn på vejen mod uddannelse og arbejde. Et fritidsjob gør mange unge mere bevidste om fremtidsmuligheder. Det hjælper dem senere hen i gang på arbejdsmarkedet. Det er en stor og positiv forandring for dit barn at få et fritidsjob. Det kan opleve, hvordan det er at føle ansvar. Dit barn lærer at stå på egne ben. Din rolle som forældre bliver i høj grad at spørge ind til, hvordan det går på fritidsjobbet. Du skal også sikre, at dit barn kan holde en balance mellem skole og fritidsjob.
Når dit barn er interesseret i at få et fritidsjob eller allerede har et bør du tjekke listen herunder.
Tjekliste
- Har dit barn en nem-konto?
- Har dit barn fået en kontrakt af arbejdsgiveren?
- Er du på kontanthjælp eller anden offentlig ydelse, skal du undersøge om dit barns fritidsjob, får en indflydelse på din indkomst.
Relevante links til forældre
Regler om boligstøtte og børns indkomst (§8 stk. 4)
Fritidsjob
Hvis du godt kunne tænke dig at have lidt flere penge end dine lommepenge, kan et fritidsarbejde måske være en mulighed for dig. Du skal bare huske, at der er en masse regler, du og din arbejdsgiver skal følge, hvis du får et fritidsarbejde. Reglerne er lavet for at passe på dig.
En generel regel er for eksempel, at dit arbejde ikke må gå ud over din skolegang eller din sundhed. Altså må du ikke arbejde for meget eller med farlige ting. Hvis du er under 15 år, skal dine forældre vide, at du har et fritidsarbejde.
Aldersgrænse
Du skal være fyldt 13 år for at starte på et fritidsarbejde.
Der er i store træk 3 måder at finde et job på:
- søge via din familie og dine venner
- søge på jobannoncer på internettet og i aviserne
- kontakte en arbejdsplads, hvor du gerne vil arbejde og tror, de kan bruge dig; en uopfordret ansøgning.
Der er flest jobannoncer med fuldtidsjob, men du kan også finde fritidsjob. Over hele landet er der jobcentre, hvor der er medarbejdere, som kan hjælpe dig med at finde et job.
Når du får et fritidsarbejde, kan du vælge at melde dig ind i en fagforening. Fagforeningen kan rådgive dig i spørgsmål om løn, arbejdsforhold, ferie og meget andet. Det koster noget at være medlem af en fagforening, fx mellem 60 og 70 kr. om måneden. Der er ikke noget krav om, at man skal være med i en fagforening for at have et fritidsarbejde. Du kan læse mere om fagforeningerne i pjecen "Guide til fritids- og studiejob".
Der er forskellige regler for, hvor meget du må arbejde, så dit arbejde ikke risikerer at gå ud over din skolegang.
Når du er under 15 år og går i skole, må du højest arbejde 2 timer på skoledage og 7 timer dagligt i weekenden.
Er du fyldt 15 år og går i skole, må du arbejde 2 timer på skoledage og 8 timer om dagen i weekenden.
I løbet af en hel skoleuge må du højest arbejde 12 timer, og i ferier må du ikke arbejde mere end 35 timer.
Unge under 18 år må ikke arbejde efter kl. 20 om aftenen og før kl. 06 om morgenen.
Når du er under 18 år, må du ikke arbejde med farlige ting, fx store maskiner og giftige stoffer. Giftige stoffer kan fx være kraftige rengøringsmidler. Du kan kende dem på de orange advarselsmærker. Hvis midlerne ikke er så kraftige, må du gerne arbejde med dem, men husk at undersøge, om du skal bruge handsker og husk, at din arbejdsgiver grundigt skal forklare dig, hvordan du skal bruge midlet.
Husk, at du altid har ret til:
- at få en grundig oplæring i dit arbejde
- arbejdstøj, handsker og særligt fortøj, hvis det er nødvendigt.
Tunge ting
Du må kun udføre det, man kalder "let arbejde", så du må altså ikke løfte meget tunge ting. Faktisk må du kun løfte det, der svarer til en kasse tomme øl (cirka 12 kg). Husk at løfte tæt på kroppen, så du passer godt på din ryg.
Du må i enkelte tilfælde løfte det dobbelte, altså cirka det, der svarer til en kasse med fyldte øl. For at du må løfte op til 25 kg, skal du kunne have varen i løftehøjde mellem midt på låret og albuehøjde. Du må ikke vride eller bøje i ryggen, og du skal have et godt greb om varen og stå godt fast.
Arbejdspladser med risiko for røveri
På nogle arbejdspladser er der en risiko for, at der kan blive begået et røveri. Det er ikke noget, der sker tit, men der er alligevel lavet nogle regler, der skal beskytte dig, hvis det skulle ske.
Hvis du arbejder i en grillbar, kiosk, bageri, på en tankstation eller et andet sted, hvor der kommer kunder, skal der altid være en kollega over 18 år sammen med dig på de her tidspunkter:
- mellem kl. 18 og 06 på hverdage
- mellem kl. 14 og 06 i weekenden.
Det er din overenskomst og ikke loven, der sikrer dig din mindsteløn.
En overenskomst er en aftale mellem din arbejdsgiver og en fagforening om, hvad medarbejderne som minimum har krav på i løn og eventuelle tillæg. Mindstelønningerne her gælder derfor kun på de arbejdspladser, hvor der er overenskomst. Hvis der ikke er overenskomst, skal du selv forhandle løn og eventuelle tillæg med din arbejdsgiver.
Men find først ud af, hvad overenskomstens mindsteløn er for dit fag. Så ved du, hvad du skal gå efter.
Minimumslønnen eller mindstelønnen varierer alt efter arbejdstype, dvs. at det er forskelligt, hvor meget et avisbud og en medarbejder på McDonalds tjener i timen.
Tallene er cirkatal:
- Hotel og restauration: 82 kr. i timen (2024)
- Kontor: 74 kr. i timen (2024)
- Butik: 74 kr. i timen (2024)
- Fastfood, café, cafeteria: 70 kr. i timen (2024)
Særlige tillæg
For alle slags arbejde gælder det, at der er særlige tillæg, hvis du skal arbejde i weekender eller lignende. Mange steder stiger du også i løn, når du fylder 18 år.
Du kan læse meget mere om reglerne for løn på de forskellige arbejdspladser i pjecen "Guide til fritids- og studiejob".
Du skal have et frikort, når du får dit første fritidsjob.
Er du under 16 år, kan du arbejde i private hjem for familie, venner og naboer (småopgaver som fx børnepasning) uden at skulle betale skat af din løn. Her behøver du ikke noget frikort.
Arbejder du for en virksomhed, skal din arbejdsgiver benytte dit frikort til udbetaling af din løn uanset din alder. Et frikort markerer det beløb, du må tjene uden at betale skat. Dit frikort bliver derfor brugt, hvis din forventede indkomst på et år er under frikortsbeløbet. Selvom du ikke skal betale skat af frikortsbeløbet, skal Skattestyrelsen vide, hvor meget du forventer at tjene i løbet af året. Du skal derfor skrive din forventede indkomst for i år på din forskudsopgørelse.
På din forskudsopgørelse kan du se dit frikortsbeløb.
Det må du tjene uden at betale skat
Når du er under 18 år og får dit første job, tjener du muligvis ikke så meget på et år, at du skal betale skat.
Du kan nemlig tjene op til et vist beløb pr. år, før du skal betale skat (frikortsbeløbet). Du skal dog altid betale arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent af din løn – også selvom du har frikort.
Det er forskelligt fra person til person, hvad man kan tjene uden at betale skat. Det afhænger af dine fradrag, som igen afhænger af en række personlige forhold.
Uanset om du er under eller over 18 år, kan du som udgangspunkt tjene 49.700 kr. (2024), før du skal betale skat.Øverst på din forskudsopgørelse kan du se, hvad beløbet er for dig.
Hvis du tjener mere end beløbet på frikortet
Hvis du tjener mere end beløbet på dit frikort, skal du til at bruge dit hovedkort. På hovedkortet står din trækprocent og det fradrag, du ikke skal betale skat af. Husk, at hovedkortet kun må bruges hos én arbejdsgiver eller udbetaler.
Dit hovedkort skal bruges der, hvor du tjener mest. Når en udbetaler bruger dit hovedkort, trækker udbetaleren kun skat af det beløb, som er større end dit fradrag. Hvis du har flere jobs, skal du både bruge dit hovedkort og dit bikort.
På Skattestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om betaling af skat ved fritidsjob.
Føler du dig dårligt behandlet, eller mener du, at du har fået for lidt i løn? Uanset hvad problemet måtte være, kan du tage kontakt til din fagforening, hvis du gerne vil klage over dit arbejde. Hvis du ikke er medlem af en fagforening, kan du henvende dig til Jobpatruljens hotline, der bliver drevet af fagbevægelsen. Den er helt gratis at benytte sig af.
Skrevet af borger.dk