Gå til hovedindhold

Virksomhedslærlingepris

Overrækkes til en virksomhed der gør en særlig indsats for lærlinge eller elever på arbejdspladsen.

Indhold

    Virksomhedslærlingeprisen overrækkes til en virksomhed, der yder en særlig indsats for lærlinge og elever på arbejdspladsen. Prisen kan tildeles både private og offentlige arbejdspladser i Albertslund Kommune, hvis virksomheden gør en ekstraordinær indsats for sine lærlinge eller elever.

    Lærlingeprisen er vigtig, fordi den sætter fokus på virksomheder, der tager et særligt ansvar for uddannelse og trivsel blandt lærlinge og elever. En god læreplads har stor betydning for den enkeltes faglige og personlige udvikling og er samtidig afgørende for, at vi også i fremtiden har dygtige faglærte medarbejdere. Med prisen ønsker vi at anerkende de virksomheder, der går forrest, og inspirere flere til at prioritere et stærkt læringsmiljø på arbejdspladsen.

    Fagpersoner, politikere, virksomheder, lærlinge, elever samt fagforeninger kan indstille virksomheder til Virksomhedslærlingeprisen.

    Prisen uddeles én gang om året. Vinderne vil blive offentliggjort og fejret ved Sommerkuren mandag den 4. maj 2026 i MusikTeateret.

    Fristen for nomineringen er fredag den 20. februar 2026

    Indstilling til virksomhedslærlingeprisen

    Kriterier for Virksomhedslærlingeprisen

    For at komme i betragtning til prisen skal virksomheden opfylde ét eller flere af nedenstående kriterier. Angiv gerne dine begrundelser i de felter, hvor du mener, de passer bedst.

    Tidligere vindere

    Følgende virksomheder har modtaget Albertslund Kommunes virksomhedspris:

    • 2024 Byens Tømrerentreprise
    • 2023 Albertslund Apotek
    • 2022 Føtex