Kom til Sommerkur 2025
Glæd dig til Sommerkuren 2025 i Badesøen – en dag dedikeret til fejring af Albertslunds stærke erhvervsliv, hvor du og dine kollegaer kan få inspiration og netværke.
Sommerkuren onsdag den 21. maj 2025 fra kl. 16-18
Som altid hylder vi alle virksomheder, der gør en forskel i kommunen. Vi uddeler Virksomheds- og Virksomhedslærlingeprisen, og vi fejrer årets Gazellevindere.
Det officielle program varer fra kl. 16 -18, men Badesøen forbliver åben til kl. 19 for alle, der vil netværke videre i uformelle rammer.
Program
- Velkomst ved borgmester Steen Christiansen – nyd noget at drikke fra baren og find dig til rette
- Oplæg ved Christiane Vejlø om AI og menneskets rolle i en digital fremtid
- Buffet og netværk – god mad og drikke
- Prisuddeling – formand for udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Uddannelsesinstitutioner Lars Gravgaard Hansen hædrer årets virksomhed, årets lærlinge virksomhed og Gazellevinderne
- Netværk – mulighed for fortsat dialog med de øvrige gæster
- Tak for i dag
Vil du med?
Send navn, virksomhed og antal deltagere til erhverv@albertslund.dk eller tilmeld dig via formularen nederst på siden.
Vi ser frem til en inspirerende og festlig eftermiddag i Badesøens skønne omgivelser.
Vi glæder os til at se jer til Sommerkuren 2025!

Erhvervspolitik 2024-2026
Et stærkt og velfungerende erhvervsliv er rammen om et stærkt og velfungerende Albertslund – derfor er indsatsen med virksomhederne vigtig for Albertslund. Det er omdrejningspunktet i erhvervspolitikken.