Spildevand
Hele Albertslund er separat-kloakeret. Det betyder at spildevand og regnvand løber i to forskellige kloak-systemer.
Alle virksomheder afleder spildevand. Nogle har kun uproblematisk spildevand fra køkken, toilet og badefaciliteter, kaldet sanitært spildevand. Andre virksomheder har produktion eller vaskehal, som afleder mere problematisk spildevand, kaldet processpildevand.
Du skal være meget opmærksom på, til hvilket system din virksomhed afleder processpildevand, da der er stor forskel på, hvordan vandet renses i de to systemer. Regnvandet bliver ikke renset før det ledes ud i naturen. Spildevand bliver renset på BIOFOS Renseanlæg Avedøre, før de ledes ud i Køge Bugt. Det er derfor forbudt at aflede nogle former for spildevand til regnvandssystemet. Læs mere i pjecen "Kend din kloak" herunder.
Hvis du skal grave eller byggemodne, skal du ansøge om tilladelse til afledning af vand fra byggegrube til offentlig kloak.
Retningslinjer for afledning af vand til kloak ved gravearbejder og ledningsarbejder
Hvis der skal afledes mere end 100 m3 vand i forbindelse med arbejdet, skal du udfylde ansøgningsskemaet
Hvis du skal grundvandssænke i forbindelse med et projekt, skal du ansøge om midlertidig tilladelse til tilslutning til den offentlige kloak.
Retningslinjer for afledning af vand til kloak ved gravearbejder og ledningsarbejder
Hvis der skal afledes mere end 100 m3 vand i forbindelse med grundvandssænkning, skal du udfylde ansøgningsskemaet.
Ansøgningsskema til midlertidig tilslutning til den offentlige kloak ved grundvandssænkning