Luft og lugt
Der er regler for hvor meget virksomheder må påvirke luften. Virksomheder kan påvirke luften under driftsaktiviteterne, under transporten eller andet . Der kan også være tale om generende lugt til omgivelserne.
Danske virksomheder skal altid bruge den bedst tilgængelige teknik, forkortet BAT, for at begrænse luftforurening.
Reglen om maksimum 1 minuts tomgangskørsel gælder også ved varelevering hos virksomheder.
Reglerne om tomgangskørsel gælder på private og offentlige veje og pladser i Albertslund Kommune.
Reglerne gælder også ved levering og afhentning af varer hos virksomheder. Det betyder, at lastbiler og varebiler skal huske at slukke motoren, så de ikke holder unødigt i tomgang.
Ved vareindleveringen kan der med fordel være et skilt med "tomgang er kun tilladt i 1 minut".
I Miljøstyrelsens luftvejledning og B-værdivejledning kan du læse, at virksomhederne har pligt til at begrænse udledningen af forurenende stoffer og til at påvirke natur og miljø mindst muligt. Det er disse vejledninger, vi bruger til at formulere krav overfor virksomheder, der forurener luften. Du kan læse mere om luftforurening og regulering på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.
Du kan hente de to vejledninger her:
Luftvejledningen
B-værdivejledningen
Du kan læse mere om OML-beregning her:
VOC er en forkortelse for den engelske betegnelse Volatile Organic Compounds – på dansk flygtige organiske forbindelser. Virksomheder og visse aktiviteter med væsentlige udslip af VOC reguleres efter en særlig bekendtgørelse, VOC-emissionsbekendtgørelsen fra 2012.
VOC-emissionsbekendtgørelsen indeholder EU-krav, der forpligter virksomheder eller de særlige aktiviteter til at begrænse luftforurening med flygtige organiske forbindelser.
En række virksomhedstyper kan være generende for omgivelserne på grund af lugt. Det er især fødevare- og foderproducenter, affaldsbehandlingsanlæg og virksomheder, der anvender organiske opløsningsmidler, der bidrager til lugtgener for de omkringboende.
I Miljøstyrelsens lugtvejledning findes grænser for, hvor meget det må lugte fra virksomhederne. Kommunerne har mulighed for at fastsætte vilkår for lugtbegrænsning på virksomheder. Det er særligt relevant i områder, hvor erhverv ligger side om side med et boligområde.