Gå til hovedindhold

Virksomhedspris

Hvert år hædrer vi en af byens virksomheder med virksomhedsprisen.

Indhold

    Virksomhedsprisens formål er, at anerkende virksomheder, der bidrager til et levende arbejdsmarked og erhvervsliv i byen. Prisen går til en virksomhed, der engagerer sig i Albertslunds by- og erhvervsudvikling, og som er med til at styrke den positive udvikling af Albertslund i forhold til grøn og/eller social bæredygtig omstilling og udvikling.

    Borgere, fagpersoner, politikere, virksomheder og foreninger kan indstille virksomheder med adresse i Albertslund Kommune til virksomhedsprisen. Prisen uddeles en gang om året og overrækkes ved sommerkuren i maj måned.

    Kriterier

    For at få tildelt prisen skal virksomheden have opfyldt et eller flere af kriterierne:

    Virksomheden
    - har bidraget positivt til samfundet, eller til det gode og nyskabende samarbejde mellem virksomhed, kommune og borgere

    - bidrager til en grøn og/eller social bæredygtig udvikling på en måde, der også kan inspirere og påvirke andre virksomheder positivt

    - har fastholdt eller ansat medarbejdere fra Albertslund Kommune gennem samarbejde med Albertslund Jobcenter

    - har ansat udfordrede eller sårbare unge fra Albertslund i fritidsjob, virksomhedspraktik eller ordinært arbejde.

    - har udviklet nye grønne løsninger

    - arbejder bevidst med bæredygtighed og miljø i forhold til drift og valg af materialer

    Priskomité 

    En priskomité med repræsentanter for uddannelsesinstitutioner og erhverv vurderer de
    foreslåede virksomheder. Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Uddannelsesinstitutioner beslutter, hvem der skal have prisen.

    Vindere

    Følgende virksomheder har modtaget Albertslund Kommunes virksomhedspris:

    • 2012 Materialegården
    • 2013 CRAMO
    • 2014 Carl Christensen
    • 2015 E&P Service
    • 2016 FAKTA i Godthåbsparken
    • 2017 PIOS
    • 2018 Herstedvester Kirkegård
    • 2019 Condi ApS
    • 2020 HRH
    • 2021 Dropitin
    • 2022 FTZ

    Præmien er et diplom samt en gave lavet af en lokal virksomhed, kunstner el. lign. 

    Nominering

    Vil du foreslå din eller en anden virksomhed til prisen?

    Skriv til erhverv@albertslund.dk og begrund, hvorfor virksomheden skal have prisen.

    Fristen for at indstille én eller flere virksomheder er tirsdag dag den 2. april 2024.

    Vinderne offentliggøres og fejres ved Sommerkuren onsdag den 22. maj 2024.