Gå til hovedindhold

Læhegnet

Læhegnet nedlægges fra Blokland - hvor der etableres et nyt kryds - til Vallensbæk Torvevej

Indhold

    Kommunalbestyrelsen har den 14. februar 2023 besluttet at nedlægge en del af Læhegnet for gennemkørende trafik for at realisere lokalplanen for Coop byen og gøre plads til et parkeringshus i forbindelse med byggeriet. Du kan finde referatet for den politiske indstilling ved at trykke her.

    Nedlæggelsen betyder, at Læhegnet bliver lukket for gennemkørende trafik fra Blokland til Vallensbæk Torvevej, men cyklister og gående vil stadig, kunne komme igennem det nye kvarter. Læhegnet får et nyt signalreguleret kryds, som giver adgang til Roskildevej.

    Plantegning af Coop byen

    Plantegning af Coop Byen

    Trafikal vurdering

    I 2020 blev der på et gennemsnitligt hverdagsdøgn målt 3000 køretøjer på Læhegnet. Albertslund Kommune vurderer, at den gennemkørende trafik, der bruger Læhegnet som alternativ til Roskildevej, i fremtiden vil kunne bruge Roskildevej. Trafikken fra boligområderne på Læhegnet vurderes, at kunne bruge det nye signalanlæg til Roskildevej. Det vurderes, at der kan opstå længere rejsetid for nogle trafikanter, som kan være ubekvemt. Vejarealet der nedlægges, vurderes ikke til at være eneste vejadgang for nogen grundejer.

     

    Offentlig høring

    Nedlæggelsen er i offentlig høring i lidt over otte uger i perioden tirsdag den 21. februar 2023 til fredag den 21. april 2023.

    Alle indkomne svar fra den offentlige høring samles i en hvidbog, som forventes fremlagt Kommunalbestyrelsen på kommunalbestyrelsesmødet den 21. juni 2023.

    Hvis du ønsker at indsende et høringssvar til forvaltningen, kan det gøres på vejogpark@albertslund.dk.

    eller

    Vej og Park
    Materialegården
    Holsbjergvej 44
    2620 Albertslund 

    Når du indsender et høringssvar, giver du samtidig samtykke til, at dit navn og adresse bliver vist i den endelig høringsliste, som offentliggøres. Hvis du har hemmelig adresse, skal du oplyse dette, men stadig skrive dine kontaktoplysninger. Du vil herefter fremstuden navn og adresse på den offentliggjorte liste, men Albertslund kommune vil være bekendt med din identitet.