Tomgangskørsel
1 minuts regel for tomgangskørsel.
Reglerne gælder på både private og offentlige veje og pladser i Albertslund Kommune.
Tomgangsregulativet gælder for:
- personbiler
- varebiler
- lastbiler
- busser
- motorcykler
- knallerter
Reglerne er et forebyggende tiltag, der har miljø- og sundhedsmæssig effekt for borgerne i de områder, hvor motorkøretøjer ofte holder i tomgang, f.eks. ved tog- og busstationer, taxiholdepladser, parkeringspladser samt af- og pålæsningsarealer.
Undtagelser fra 1 minuts reglen
For at undgå uhensigtsmæssige begrænsninger gælder reglerne ikke, når der er tale om udrykningskøretøjer eller når der holdes for rødt lys og i trafik-kø eller når det er nødvendigt for at bruge køretøjets funktion, f.eks. skraldevogne, kranvogne og lifte.