Gå til hovedindhold

Screeningsafgørelse – Etablering af 2 dybe boringer til grundvandssænkning ved Rådhusdammen er ikke omfattet af krav om miljøvurdering (ikke VVM-pligtig)

Albertslund Kommune har vurderet og afgjort, at projekt om etablering af 2 dybe boringer til grundvandssænkning ved Rådhusdammen, efter en miljøscreening, ikke er miljøvurderingspligtig.

Indhold

    Albertslund Kommune har på baggrund af ansøgning om miljøscreening fra HOFOR truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at etablering af to midlertidige dybe boringer til brug for prøvepumpning og senere grundvandssænkning, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger, og dermed ikke er omfattet af krav om miljøvurdering (ikke VVM-pligtigt).

    De to boringer skal placeres ved et bygværk, så der kan foretages grundvandssænkning, når bygværket under jorden skal renoveres. Bygværket er beliggende tæt på Rådhusbassinet ved Rådhusdammen. Bygværket er et anlæg med sandfang og olieudskiller, der håndterer regnvandet videre i Albertslund Kommunes regnvandskloak.

    Afgørelsen er truffet den 20. februar 2025.

    Screeningsafgørelse Rådhusdammen 2

    Screeningsnotat Rådhusdammen 2