Gå til hovedindhold

Afledning af vand ved grundvandssænkning

Det kræver ofte en eller flere tilladelser fra kommunen, hvis du skal fjerne grundvand i forbindelse med dit byggeri.

28. aug. 2025

Indhold

    Det kan være nødvendigt at oppumpe og bortlede grundvand i forbindelse med konkrete bygge- og anlægsprojekter. Det kræver i mange tilfælde én eller flere tilladelser fra kommunen. Vi opfordrer til, at du søger tilladelserne så tidligt som muligt.

    Grundvandssænkninger er jf. miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10m omfattet af VVM-screeningspligt. Det betyder, at grundvandssænkningen skal vurderes i henhold til miljøvurderingslovens regler. Screeningen foretages inden der træffes en afgørelse om fx byggetilladelse. Du skal derfor sende en ansøgning, hvis der foretages en grundvandssænkning i forbindelse med dit byggeri. 

    Du skal sende din ansøgning til miljo@albertslund.dk.

    Afgørelsen efter miljøvurderingsbekendtgørelsen skal træffes af kommunen hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor sagen er tilstrækkeligt oplyst. Øvrige afgørelser kan ikke træffes, før screeningen er foretaget.

    Bortledning af grundvand kræver en tilslutningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28.

    Du skal ansøge om midlertidig tilladelse til tilslutning til den offentlige kloak ved at udfylde ansøgningsskemaet og sende det til miljo@albertslund.dk.

    Ansøgningsskema til midlertidig tilslutning til den offentlige kloak ved grundvandssænkning

    Grundvandssænkning kræver en tilladelse efter vandforsyningslovens § 26, hvis et af følgende punkter opfyldes:  

    • Grundvandet sænkes i mere end to år
    • Sænkningen omfatter mere end 100.000 m3 pr. år
    • Inden for 300 meter findes anlæg til indvinding af grundvand (fx almene vandværker, industrier m.m.).