Praktik i militæret
Elever kan søge om erhvervspraktik i Hæren, Søværnet eller i Flyvevåbnet på Sjælland, i Jylland eller på Bornholm.
Praktikken varer en uge.
Praktikken er for elever der går i 9. og 10. klasse og som er 15-17 år.
Praktikken ligger i bestemte uger, som militæret byder ud.
Ansøgning
Eleven skal udfylde et ansøgningsskema, som fås hos skolens uddannelsesvejleder. Ansøgningen skal afleveres til uddannelsesvejlederen senest 5. september.
Forsvarets krav
Forsvaret stiller nogle grundlæggende krav til praktikanten, der:
- skal være selvkørende og deltage aktivt i praktikugen
- ikke må have fysiske skader (fx forstuvede eller brækkede ben, arme)
- kan deltage med sukkersyge, epilepsi, hjertefejl, astma eller andre sygdomme, der kræver medicin. Instruktøren skal have det at vide senest ved ankomsten.
Der er ikke garanti for, at komme i praktik samme sted som dine kammerater. Elever kan kun deltage i militærpraktik én gang.
Praktiske oplysninger
Praktikanterne:
- bor og spiser gratis på praktikstedet
- er forsikret gennem Forsvaret og skolen
- kan søge udgifter til rejsen dækket af skolen (udfyld skema om refusion af transport og gem dokumentation for rejseudgifter)
Mandag før praktikugen starter vil du modtage en mail fra Forsvaret med informationer og praktiske oplysninger. Mailen bliver sendt til den mailadresse, som du skriver i ansøgningsskemaet.