Gå til hovedindhold

Den kommunale ungeindsats (KUI)

Albertslunds kommunale ungeindsats ligger i Jobcenter Albertslund. Alle unge under 30 år og deres familier kan få vejledning om uddannelse eller job.

Indhold

    Den kommunale ungeindsats er også kontaktpunkt for de eksterne aktører, fx uddannelser, som har brug for information og samarbejde om ungeindsatsen. Én indgang ligger på Bytorvet 25 i centrum af Albertslund.

    Enheden koordinerer samarbejdet på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Det sker i en fast samarbejdsstruktur målrettet unges behov. I tre medarbejderteams tilrettelægges vejledningen og samarbejdet omkring hver enkelt ung. Desuden drøfter enhedslederne i lederforum det koordinerende samarbejde på tværs.

    Den sammenhængende plan for vejledning i Albertslund Kommune for forældre og elever på 7., 8., 9. og 10. klassetrin

    Hovedformålet med den sammenhængende plan er at sikre en systematisk, koordineret og sammenhængende vejledningsindsats for alle elever i grundskolen. Den sammenhængende plan indeholder plan for de indsatser og den undervisning, der er relateret til elevernes overgang til og valg af ungdomsuddannelse.

    Den sammenhængende plan varetager, at vejledningsaktiviteterne ses som komponenter i en samlet indsats – både af kommunen, som skal sikre gennemførelsen af aktiviteterne, og af elever og forældre, som skal opleve, at der er tydelig sammenhæng mellem de forskellige vejledningsaktiviteter, undervisningen og valg af uddannelse. Indsatserne i den sammenhængende plan skal kort sagt give eleverne et oplyst grundlag at træffe valget om uddannelse på, og en tryg overgang til ungdomsuddannelserne.

    Albertslund Kommune Uddannelse & Job – KUI er ugentligt tilstede på alle skoler og ungdomsskole til afvikling af diverse vejledningsaktiviteter i tæt samarbejde med skolens udskolingslærer- og leder.

     Forældre og elever bliver orienteret om skole- og vejledningsindsatser.

     

    Særlig skole- og vejledningsindsats blive tilbudt til alle elever på alle klassetrin der har standpunktskarakterer der begrænser deres mulighed for at blive optaget på en ungdomsuddannelse, elever med bekymrende fravær (10% <) og elever med nedsat motivation og tegn på mistrivsel.

    Alle processer bliver skrevet ind i Aula og vil være tilgængelig for lærer, vejleder, forældre og elev.

     

    Der vil 2 gange årligt blive afholdt møde, planlagt og iværksat skole- og vejledningsaktiviteter.

    Der er vejledningsopdelte aktiviteter i 7. 8. 9. og 10. klasse Aktiviteterne består af kollektiv vejledning, forældremøder med skolelærere, erhvervspraktik, Introduktionskurser til ungdomsuddannelse, individuelle samtaler og tilbud om særlig skole- og vejledningsindsats. Alle elever bliver tilbudt brobygning, åbent hus dage på ungdomsuddannelser og særlige praktikforløb tilrettelagt af forskellige virksomheder. Der er hvert år uddannelsesmesse for alle kommunens skoler i samarbejde med ungdomsuddannelserne. I 10. klasse modtager alle elever udvidet vejledning i forbindelse med deres Obligatorisk Selvvalgt Opgave OSO.

    I 7. klasse består vejledningen af Kollektiv Vejledning – i klasserne ved præsentation af uddannelsesvejledningen, kommende vejledningsaktiviteter i 8. og 9. klasse og uddannelsessystemet.
    Der tilbydes praktikforløb i samarbejde med lærer, forældre og elev i individuelle forløb.

    I begyndelsen af 8. klasse bliver alle forældre indkaldt til forældremøde og introduceret for Albertslund Kommunes Uddannelsesvejledning, vejledningsaktiviteter og adgangskrav til ungdomsuddannelser, og hjælp til Fritidsjob.

     

     Den kollektive vejledning i 8. klasse understøtter elevernes muligheder for at planlægge deres uddannelse og består af introduktion til 5 dages introforløb på nærliggende gymnasium og erhvervsskoler.

    Der er obligatorisk praktik i 1 uge der skal give eleven indblik i arbejdsmarkedet og give mulighed for refleksion i forhold til uddannelse- og karrierevalg.

    Alle elever tilbydes udvidet vejledning fx i grupper eller individuelt.

    Der bliver 2 gange årligt afholdt teammøde imellem leder, lærer og vejleder, hvor der vil blive etableret Skole- og vejledningsindsats til elever i 8. klasse, der kan have gavn af udvidet praktikforløb, fritidsundervisning, fritidsjob og faglig- eller pædagogisk støtte der kan skabe trivsel for eleven. Uddannelsesvejleder deltager på Skole-hjem samtaler for de elever hvor der er brug for en særlig vejledningsindsats og ved individuelt adspurgte.

    Særlig vejledningsindsats bliver beskrevet i elevernes

    meddelelsesbøger I samarbejde med den enkelte skole bliver alle elever præsenteret for vejledningsaktiviteter der underbygger faget uddannelse & Job som i dette skoleår har inviteret Skills karavanen

    I 9. klasse bliver alle forældre sammen med deres børn indkaldt til forældremøde og introduceret for vejledningsaktiviteter og adgangskrav til ungdomsuddannelser.

    Den kollektive vejledning i 9. klasse introducere eleverne til valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse, herunder 

    også om, hvordan erhvervsuddannelser kan bruges som et springbræt til videregående uddannelser.

    I samarbejde med skolen bliver alle elever præsenteret for vejledningsaktiviteter der underbygger faget uddannelse & Job som i skoleåret 2024 eks. har inviteret Green Skills.

    Alle elever i 9. klasse deltager på Uddannelsesmesse hvor der introduceres til alle studieretninger på Gymnasium og et bredt udsnit af Erhvervsuddannelser, 10. klasser og FGU. På messen afholder repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne og rollemodeller på uddannelserne oplæg til eleverne.

    Der bliver op til d. 1. marts hvor digital ansøgning til ungdomsuddannelse på www.optagelse.dk skal udfyldes, tilbudt hjælp til ansøgning til ungdomsuddannelse på udvalgte dage/aftener til elever og forældre.

    Alle elever tilbydes udvidet vejledning fx i grupper eller individuelt.

    Der bliver i 9. klasse tilbudt frivillig Praktik og Brobygning og hjælp til Fritidsjob. 2 gange årligt afholdes der teammøde imellem leder, lærer og vejleder, hvor der vil blive etableret Skole- og vejledningsindsats til elever i 9. klasse, der kan have gavn af udvidet praktikforløb, fritidsundervisning, fritidsjob og faglig- eller pædagogisk støtte der kan skabe trivsel for eleven. Uddannelsesvejleder deltager på Skole-hjem samtaler for de elever hvor der er brug for en særlig vejledningsindsats og ved individuelt adspurgte. Særlig vejledningsindsats bliver beskrevet i elevernes meddelelsesbøger.

    Alle forældre bliver yderligere orienteret digitalt i Aula og henvist til vejledningsorientering i bl.a. www.ug.dk og www.evejledning.dk Uddannelsesvejledningen fortsætter for de elever der har brug for tættere opfølgning i overgangen til ungdomsuddannelse. Fokus på at eleverne tager et oplyst og reflekteret uddannelsesvalg.

    I 10. klasse bliver alle forældre sammen med deres børn indkaldt til forældremøde og introduceret for vejledningsaktiviteter og adgangskrav til ungdomsuddannelser.

    Den kollektive vejledning i 10. klasse introducere eleverne til valg af ungdomsuddannelse og hvordan erhvervsuddannelser kan bruges som et springbræt til videregående uddannelser. Fokus på at eleverne tager et oplyst og reflekteret uddannelsesvalg.

    10. klasse arbejder eleverne målrettet med Personlig Uddannelsesplan der skal indeholde vejledningsaktiviteter, plan og uddannelsesretning.

    Elever der ikke har planer for sin uddannelsesretning får tilbudt særlig vejledningsindsats omhandlende ekstra brobygning og praktikforløb.

    Alle elever i 10. klasse deltager på Uddannelsesmesse hvor der introduceres til alle studieretninger på Gymnasium og et bredt udsnit af Erhvervsuddannelser og FGU. På messen afholder repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne og rollemodeller på uddannelserne oplæg til eleverne.

    I tiden op til d. 1. marts hvor digital ansøgning til ungdomsuddannelse på www.optagelse.dk skal udfyldes, bliver der tilbudt hjælp til ansøgning til ungdomsuddannelse for både elever og forældre.

    Alle elever tilbydes udvidet vejledning fx i grupper eller individuelt.

    Der er i 10. klasse obligatorisk Brobygning og hjælp til Fritidsjob.

    2 gange årligt afholdes der teammøde imellem leder, lærer og vejleder, hvor der vil blive etableret Skole- og vejledningsindsats til elever i 10. klasse, der kan have gavn af udvidet praktikforløb, fritidsundervisning, fritidsjob og faglig- eller pædagogisk støtte der kan skabe trivsel for eleven.

    Uddannelsesvejleder deltager på Skole-hjem samtaler for de elever hvor der er brug for en særlig vejledningsindsats og ved individuelt adspurgte. Særlig vejledningsindsats bliver beskrevet i elevernes meddelelsesbøger Alle forældre bliver yderligere orienteret digitalt i Aula og henvist til vejledningsorientering i bl.a. www.ug.dk og www.evejledning.dk Uddannelsesvejledningen fortsætter for de elever der har brug for tættere opfølgning i overgangen til ungdomsuddannelse.

    Vi arbejder gennem hele udskolingsforløbet med elevernes egne styrkesider, interesser og mål ift. deres fremtidige uddannelse og karriere valg. Gennem aktiviteter på skolerne, samt inddragelse af nærmiljøet, ønsker vi at udvide elevernes kendskab til de mange uddannelsesmuligheder der findes. I den kollektive vejledning arbejdes der med at udvide elevernes forståelse for ungdomsuddanner og deres muligheder i forhold til elevens egne interesser og færdigheder. Målet er at styrke elevernes valgparathed og kvalificere deres uddannelsesvalg.

    Årets gang med frister, prøvedatoer, forældremøder m.m. fremgår på alle skolers hjemmesider og i AULA

    Den sammenhængende plan for vejledning opdateres 1 gang årligt i forhold til lovændringer, datoer og links.

    Den sammenhængende plan for vejledning fremgår på kommunens- og skolens hjemmeside.

    Uddannelsespolitikken indeholder den overordnede politiske vision for Albertslund Kommunes ungeindsats og tegner retningen for, hvordan vi i Albertslund Kommune arbejder målrettet med at få de unge i uddannelse og job. Vejene til at starte og komme igennem uddannelsessystemet kan variere meget.

    Uddannelsespolitik 2023-2026