Gå til hovedindhold

Omsorgstandpleje

Tilbud for dig, der, af fysiske eller psykiske årsager, kun med stort besvær kan/er forhindret i at benytte de almindelige tandplejetilbud.

Indhold

    Formålet med omsorgstandplejen er:

    • At borgeren bevarer så god tyggefunktion som muligt
    • At holde borgeren smertefri
    • Behandlingen tilpasses den enkelte


    Tilbuddet om omsorgstandpleje omfatter:

    • Tandrensning
    • Mindre tandfyldninger
    • Tandproteser
    • Protesekorrektioner
    • Smertestillende tandbehandling


    Kommer omsorgstandplejen i dit eget hjem, tilbyder vi primært:

    • Udredende besøg
    • Forbyggende tandpleje
    • Mindre nødbehandlinger

     

    Du skal være opmærksom på, at behandlingerne i omsorgstandplejen primært er forebyggende og vedligeholdende og omfatter kun nødvendige istandsættelser af tandsættet. Det er frivilligt, om du vil modtage tilbud om omsorgstandpleje.

    Omsorgstandpleje tilbydes af kommunens tandplejepersonale. Behandlingerne udføres på tandklinikken i Sundhedshuset. Vi anbefaler, at du har en ledsager med.

    Omsorgstandplejen kan ikke yde tilskud til evt. transportomkostninger til og fra klinikken.

    Egenbetaling:

    Egenbetaling i 2024 er 49,16 pr. måned eller 589,12 årligt. Herudover er behandlingen gratis. Du vil blive opkrævet månedligt.

    Kommunens visitator afgør, om du er berettiget til omsorgstandpleje. Visitationen kan kontaktes på telefonnummer: 4368 6500

    Ønsker du yderligere information kan du kontakte Tandplejens administration på telefonnummer: 4368 7722