Tandpleje for +18 år
Er du fyldt eller fylder 18 år, så læs mere om dine muligheder her.
Ny lov om gratis tandpleje til 18-21-årige
Læs her om muligheder og begrænsninger i tilbuddet for dig, som er mellem 18 og 21 år.
Den 1. juli 2022 trådte en ny lov i kraft, som giver unge mellem 18 og 21 år mulighed for gratis tandpleje. Ordningen indfases løbende over de næste tre år, med en årgang ad gangen. I 2022 omfatter tilbuddet alene unge født i år 2004.
Årgang 2004
Er du årgang 2004 eller senere fortsætter du i Det Kommunale Tandplejetilbud.
Hvis du ønsker privat tandlæge, skal du kontakte Tandplejen på 4368 7722, hvorpå du oplyser navn på valgt tandlæge. Der laves en kontrakt mellem Albertslund Kommunale Tandpleje og den private tandlæge. Når papirer er underskrevet af begge parter, kan du bestille tid hos privat tandlæge.
Information til tandlæger:
Med udvidelsen af gratis tandpleje for 18-21-årige vil den kommunale tandpleje i Albertslund honorere efter den eksisterende BUT-aftale, der indtil nu kun har dækket til og med det 17 år. Dette vil være gældende, indtil der foreligger en ny aftale, der omfatter den udvidede aldersgruppe.
Lovændringen vil også gælde unge, som har behov for akut tandpleje, og som er fyldt eller fylder 18 år i 2022.
Vedrørende regninger kontakt:
- Den Kommunale Tandpleje
Nyvej 11, 1. sal
2620 Albertslund
Tlf.: 43687721
CVR: 66137112
EAN: 57 98 00 88 71 542
Kontakt Tandplejen
Book tid online
Book tid i Tandplejens nye digitale løsning på hjemmesiden: booktand.albertslund.dk eller download BookTand-appen til din iPhone her eller til din Android her.
Læs mere om BookTand her.