Gå til hovedindhold

Tandpleje 18 år

Er du fyldt eller fylder 18 år, så læs mere om dine muligheder her.

Indhold

    Ny lov om gratis tandpleje til 18-21-årige

    Læs her om muligheder og begrænsninger i tilbuddet for dig, som er mellem 18 og 21 år.

    Den 1. juli 2022 træder en ny lov i kraft, som giver unge mellem 18 og 21 år mulighed for gratis tandpleje. Ordningen indfases løbende over de næste tre år, med en årgang ad gangen. I 2022 omfatter tilbuddet alene unge født i år 2004. Vejledningen til lovgivningen forventes først at være på plads i løbet af efteråret.

    Hvis du er fyldt 18 år i 2022

    Hvis du er fyldt 18 år kan du modtage AKUT tandbehandling, indtil vejledningen foreligger, og Kommunalbestyrelsen har taget stilling til, hvilke muligheder du har i Albertslund Kommune.

    Du kan vælge at komme hos den kommunale tandpleje, som også har vagtdækning i hele sommerferien (se tandplejens hjemmeside her) eller benytte en privat tandlæge.

    Du skal oplyse den private tandlæge, at der afregnes efter BUT-overenskomsten for 0-17-årige, indtil der foreligger en aftale for den udvidede aldersgruppe. Du kan også henvise til tandplejens hjemmeside.

    Med udvidelsen af gratis tandpleje for 18-21-årige vil den kommunale tandpleje i Albertslund honorere efter den eksisterende BUT-aftale, der indtil nu kun har dækket til og med det 17 år. Dette vil være gældende, indtil der foreligger en ny aftale, der omfatter den udvidede aldersgruppe.

    Lovændringen vil også gælde unge, som har behov for akut tandpleje, og som er fyldt eller fylder 18 år i 2022.

    Vedrørende regninger kontakt:

    • Den Kommunale Tandpleje
      Nyvej 11, 1. sal
      2620 Albertslund
      Tlf.: 43687721
      CVR: 66137112
      EAN: 57 98 00 88 71 542