Gå til hovedindhold

Skoledistrikter i Albertslund

Alle børn har ret til at blive optaget på deres distriktsskole. Der er fire distriktsskoler i Albertslund.

Indhold

    Skoledistrikter

    Som udgangspunkt skal børn gå på den skole, der hører til det skoledistrikt hvor de bor, også kaldet distriktsskolen.

    Indtast din adresse og få vist hvilket skoledistrikt, du bor i.

    Optagelse på andre skoler end distriktsskolen

    Du kan søge om at få dit barn optaget på en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Dit barn har dog kun krav på at blive optaget på distriktsskolen og vil derfor kun blive optaget på en anden skole, hvis der er ledig plads. Du søger om at få dit barn optaget på en anden skole end distriktsskolen via den digitale indskrivning, ligesom hvis du søgte om at få dit barn indskrevet på distriktsskolen.

    Du kan også søge om en plads på en skole i en anden kommune. I så fald skal du kontakte den pågældende kommune og skole.

    En tredje mulighed er at søge om optagelse på en privatskole. Det foregår ved at kontakte den ønskede privatskole.