Gå til hovedindhold

Flytning til eller fra Albertslund

Læs om hvordan du skal forholde i forhold til valg af skole ved til- og fraflytning.

Indhold

    Forældre til barnet skal henvende sig til distriktsskolen i Albertslund for at blive indskrevet.

    Her kan du se, hvilket skoledistrikt dit barn hører til.


    Hvis du ønsker, at dit barn skal gå på en anden folkeskole i Albertslund end distriktsskolen

    Se kravene for frit skolevalg i Albertslund.

    Du skal henvende dig til skolen for at høre om der er ledig plads, hvis du ønsker dit barn indskrevet. 
    Hvis der ikke er ledig plads, kan dit barn blive skrevet op på venteliste.


    Hvis du ønsker, at dit barn skal fortsætte på sin skole i den kommune, du flytter fra

    Hvis du ønsker at dit barn fortsætter på sin hidtidige skole i den kommune, du flytter fra, skal du henvende dig til fraflytningskommunen for at høre, om dit barn kan fortsætte på skolen.

    Hvis dit barn kan fortsætte på sin hidtidige skole, har du pligt til at oplyse dette til Dagtilbud & Skole i Albertslund Kommune.

    Eventuelle transportudgifter dækkes ikke af Albertslund Kommune.

    Børn, der flytter fra kommunen, har ret til at fortsætte på den hidtidige skole resten af deres skoleforløb, hvis eleven går i en normalklasse uden særlige støtteforanstaltninger, og hvis klassekvotienten på fraflytningstidspunktet er på 24 eller derunder på det pågældende klassetrin på skolen.

    Hvis klassekvotienten er over 24, foretager skolen en konkret vurdering af, om barnet kan fortsætte i den hidtidige klasse og skole.

    Hvis du ønsker, at dit barn skal fortsætte med at gå på sin nuværende skole, skal du kontakte skolen.