Danmarks officielle flagdag markeret med morgenmad og sang
Fredag 5. september blev den officielle flagdag traditionen tro også markeret på Albertslund Rådhus, hvor borgere, der har været udsendt, var inviteret til morgenmad, tale fra borgmesteren - og i år også sang

Den 5. september er den officielle flagdag. Traditionen tro blev den også markeret på Albertslund Rådhus, hvor borgere, der har været udsendt, var inviteret til morgenmad og tale fra borgmester Steen Christiansen – i år blev de også mødt med sang af elever fra 3. klasse på Herstedøster Skole, der var akkompagneret af Lukas Høimark fra Albertslund Musikskole på guitar. De sang bl.a. Jeg ved en Lærkerede. I sin tale takkede borgmester Steen Christiansen for de fremmødtes indsats som udsendte, han sluttede således talen af med:
"Men i dag siger vi tak. Tak for at I har sat jeres liv på spil for at beskytte vores frihed og tryghed. Jeres arbejde betyder mere, end ord kan beskrive. Og lad os også mindes dem, der er faldet, og støtte dem, der bærer ar og minder med hjem. Lad os sammen stå fast i troen på fred, fællesskab og frihed.
Tak for jeres tjeneste. Tak for jeres mod. Tak for, at I holder vores fælles værdier i live."









Følg med i meget af det der sker i Albertslund
I kulturkalenderen på Kultunaut kan du følge med i meget af det der sker i Albertslund - se hvilke kommende begivenheder, arrangementer osv. som det er muligt at deltage i.