Dagsordener og referater

Du kan læse dagsordener og referater fra kommunalbestyrelsens og udvalgenes møder ved at følge linket.


Læs dagsordener og referater til og med den 10. februar 2016

Dagsordener og referater fra efter den 10. februar 2016

 

 

Printvenlig version

Forside:

Deltgere:

Jette Runchel

Hanne Pedersen (protokol)


Udvalg: Kommunalbestyrelsen

Dato: Tirsdag den 06. februar 2018

Tid: Kl. 18:00

Sted: Kommunalbestyrelsessalen

Indkaldelse :

  • Steen Christiansen (A)
  • Dogan Polat (A)
  • Marianne Burchall (A)
  • Susanne Storm Lind (A)
  • Qasir Mirza (A)
  • Paw Østergaard Jensen (A)
  • Jørn Jensby (A)
  • Nils Jensen (A)
  • Tina Christiansen (A)
  • Helge Bo Jensen (Ø)
  • Lene Rygaard Jessen (Ø)
  • Leif Pedersen (F)
  • Mehmet Kücükakin (F)
  • Kenni Flink Gosmann (Å)
  • Hediye Temiz (B)
  • Brian Palmund (V)
  • Nils Jul Gjerlev (C)
  • Lars Gravgaard Hansen (C)
  • Joan Gantzel Marquardt (O)
  • Allan Høyer (O)
  • Danni Olsen (O)


Indholdsfortegnelse

1. Godkendelse af dagsorden
2. ØU/KB - Vedtagelse af forretningsorden for Kommunalbestyrelsen
3. BSU/ØU/KB - Skoleindskrivning 18/19: Elev- og klassetal
4. KFU/ØU/KB - Toftegårdens fremtid
5. ØU/KB - Økonomisk grundlag for gennemførelse af letbane på Ring 3
6. BSU/ØU/KB - Klasserumsinventar 2018 (bevilling)
7. BSU/ØU/KB - Regulering af skolernes budget 2018 pba. de faktiske elevtal pr. 5.9.2017 (bevilling)
8. BSU/ØU/KB - Virksomhedsoverdragelse af 10. klasse til NEXT
9. SUS/ØU/KB - Magtanvendelse 2017
10. SUS/ØU/KB - Udpegning af medlemmer til smagspanel MAD til hver DAG
11. SUS/ØU/KB - Etablering af fælles akutfunktion
12. SUS/ØU/KB - Godkendelse af kvalitetsstandard 2018 Genoptræning §86, stk. 1 og stk. 2
13. VFU/ØU/KB - Godkendelse af kvalitetsstandarder for 2018 Serviceloven §83 mm.
14. KSU/ØU/KB - Ansøgning om støtte til publikation af bog om Roskilde Kro
15. KSU/ØU/KB - Forpagtning af Bakkehuset
16. MBU/ØU/KB - Trafiksikkerhedsprojekt - Herstedvestervej/Egelundsvej
17. MBU/ØU/KB - Miljøcertificering og miljøredegørelse
18. MBU/ØU/KB - Frigivelse af midler til udvikling af Hersted Industripark (bevilling)
19. §17.4 Temaudvalg/ØU/KB - Godkendelse af kommissorium for Temaudvalg (§ 17, stk. 4)
20. § 17.4 Temaudvalg/ØU/KB - Godkendelse af tema for Temaudvalg (§ 17, stk. 4) i 2018
21. ØU/KB - Politisk tidsplan for budgetproces 2019
22. ØU/KB - Flytninger drift til anlæg - 2017 (bevilling)
23. ØU/KB - Albertshøj - Regnskab 2016
24. ØU/KB - Udpegning af udlejerrepræsentanter og social sagkyndig til Beboerklagenævnet
25. ØU/KB - Alkoholbevilling City Pub

1. Godkendelse af dagsorden

Anledning

Godkendelse af dagsorden

Sagsfremstilling

Mehmet Kücükakin (F) har meldt afbud på grund af ferie. Vivi Nørlund Jacobsen (F) er indkaldt som stedfortræder.

Indstilling

Borgmesterne indstiller,

  1. at dagsordenen godkendes

Beslutning

Godkendte indstillingen idet

 

- der var tilføjet tillægsdagsorden.

 

- pkt. 19 + 20 udgik af dagsordenen.

 

- pkt. 14 behandles efter pkt. 4

Tilbage til toppen

2. ØU/KB - Vedtagelse af forretningsorden for Kommunalbestyrelsen

Anledning

I forbindelse med konstituering af en ny kommunalbestyrelse i Albertslund Kommune skal kommunalbestyrelsen vedtage sin forretningsorden. Der fremlægges forslag til en forretningsorden.

Sagsfremstilling

Ifølge lov om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven) skal kommunalbestyrelsen selv vedtage sin forretningsorden. Dette betyder at en ny kommunalbestyrelse der er konstitueret efter et afholdt kommunalvalg skal tage stilling til, hvilken forretningsorden man ønsker.

 

Formålet med en forretningsorden er at styre kommunalbestyrelsens møder. Det betyder at der hovedsageligt er tale om processuelle regler for kommunalbestyrelsens virksomhed: indkaldelse af møder, vedtagelse af dagsorden, afstemninger mv.

 

Rammerne for indholdet af forretningsordenen er i vidt omfang reguleret i gældende lovgivning

 

På dette grundlag indstilles den eksisterende forretningsorden gældende fra april 2014 til vedtagelse i kommunalbestyrelsen. Ændringer i og tillæg til forretningsordenen skal behandles i to ordinære kommunalbestyrelsesmøder.

Lovgrundlag

Kommunestyrelseslovens § 2, stk. 4.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at kommunalbestyrelsen vedtager forslag forretningsorden

Historik

Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 21:

Sagen blev udsat til ex. ØU den 06.02.18.

 

 



Økonomiudvalget, 6. februar 2018, pkt. 1:

Tiltrådte indstillingen, idet KB arbejder i overensstemmelse med beslutningen truffet på KB's møde den 14.11.17. vedrørende større åbenhed i KB:

  1. at fremover skal beslutninger truffet vedr. lukkede punkter på kommunalbestyrelsens og udvalgenes dagsorden fremgå af referaterne og dermed lægges offentligt frem, når beslutningerne er truffet. Referatet af beslutningerne ledsages så vidt muligt af bilag, der beskriver grundlaget for beslutningerne.
  2. at Kommunalbestyrelsen ønsker, at flest mulige sager behandles på den åbne del af dagsordenen. Derfor benyttes lovgivningens muligheder for at opdele sager i en principiel (åben) del og en konkret (lukket) del, når det er muligt.
  3. at Kommunalbestyrelsens dagsorden ændres således, at de skønsmæssigt vigtigste og mest politiske sager anbringes først på dagsordenen.

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte Økonomiudvalgts indstilling.

 

 

Bilag

1 Udkast til forretningsorden for KB 2018 til 2022 Udkast til forretningsorden for KB 2018 til 2022
Tilbage til toppen

3. BSU/ØU/KB - Skoleindskrivning 18/19: Elev- og klassetal

Anledning

Oprettelse af 0. klasser og basisdansk hold på kommunens folkeskoler i skoleåret 18/19.

Sagsfremstilling

Der er inviteret 328 nye børn til indskrivning i skoleåret 2018/2019. Derudover er der 26 børn, der fik udsat skolestart ved sidste års indskrivning og 3 børn, der har fået godkendt tidlig skolestart i år. 280 børn ønsker at begynde i børnehaveklasse i en folkeskole i Albertslund Kommune i skoleåret 18/19.

Til skoleåret 17/18 blev der inviteret 367 børn til indskrivning.

 

På denne baggrund foreslås der 12 0. klasser i skoleåret 2018/2019, fordelt således:

  • 4 spor på Herstedvester Skole
  • 4 spor på Herstedøster Skole
  • 2 spor på Herstedlund Skole
  • 2 spor på Egelundskolen

 

Af de 280 børn er 30 børn indstillet til undervisning på basisdansk hold. Der skal derfor oprettes 5 basisdansk hold.

 

Afdelingen Skoler og Uddannelse har opstillet fire modeller til fordeling af basisdanskhold og antal klasser pr. skole. Der er i modellerne forskel på antal basisdansk hold, afslag på skoleønsker og tosprogsprocent.

Der er i model 3, 11 afslag på skoleønsker. Det er færre end ved sidste skoleindskrivning og på baggrund af foregående år forventes det, at der allerede inden forældrene får besked i april måned er sket en del ændringer.

 

 

 

Model 1 har det laveste antal afslag på skoleønsker (4), modellen har en mindre jævn fordeling af tosprogede elever (mellem 28-38%) og en jævn klassekvotient (mellem 21-26 elever).

 

Model 2 har 9 afslag på skoleønsker, modellen har en mindre jævn fordeling af tosprogede elever (mellem 29%-37%) og en jævn klassekvotient (mellem 19-25 elever).

 

Model 3 har 11 afslag på skoleønsker, modellen har en jævn fordeling af tosprogede elever (mellem 32-36%) og en jævn klassekvotient (mellem 23-25 elever).

 

Model 4 har det højeste antal afslag på skoleønsker (24), modellen har en mere ujævn fordeling af tosprogede elever (mellem 24-42%) samt en jævn klassekvotient (mellem 20-25 elever)

 

Afdelingen for Skoler & Uddannelse anbefaler model 3, da den giver en jævn fordeling af tosprogede elever og sikrer en jævn klassekvotient på alle skoler.

 

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd, 11. januar 2018

 

Der er indkommet ni høringssvar.

 

Kreds 25 har taget høringsmaterialet til efterretning.

 

Herstedøster Skoles skolebestyrelse og MED-udvalg og Herstedvester Skoles MED-udvalg kan tilslutte sig den foreslåede model 3.

 

Egelundskolens skolebestyrelse og MED-udvalg ønsker at foretage skoleindskrivning efter model 1 eller model 2, da de ønsker at bibeholde basisdansk hold på skolen for at fastholde kompetencen hos lærerne. Egelundskolen påpeger også, at de finder det vigtigere at alle skoler har lige muligheder for at løfte undervisningen i dansk som andetsprog.

 

Herstedlund Skoles skolebestyrelse og MED-udvalg ønsker at foretage skoleindskrivning efter model 2, hvor skolen vil få oprettet 3 klasser fremfor 2. Begrundelsen herfor er, at de har stor erfaring med at arbejde med tosprogede elever, og at de i de senere år har oplevet elever med meget specifikke behov for personalet i form af hjælp og omsorg. Dette mener de ikke fortsat kan prioriteres, hvis klassekvotienten bliver så høj, som i den foreslåede model 3.

 

Herstedvester Skoles skolebestyrelse ønsker at foretage skoleindskrivning efter model 1, da de lægger vægt på at opfylde flest mulige skoleønsker og bibeholde basisdansk undervisning på alle skolerne.

 

Høringssvarene giver anledning til at ændre indstillingen i sagen. På baggrund af ovenstående foreslås indstillingen ændret til model 2. Herved imødekommes ønskerne fra Egelundskolen og Herstedlund Skole. Model 2 lægger sig i fordelingen af klasser op ad den matematiske fordeling, i forhold til distriktsbørn, som den fremgår af tabel 2 i notatet på sagen. Desværre får Herstedøster Skole ved model 2 en klasse og et basisdansk hold mindre end i model 3.

Ved model 2 gives der samlet to afslag mindre på skoleønsker. 

 

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd, 17. januar 2018

Der blev omdelt yderligere høringssvar fra medarbejderne på Herstedøster Skole samt bilag om data på udvalgsmødet.

 

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd, 23. januar 2018

Der er udarbejdet svar på henvendelse fra kommunalbestyrelsesmedlem Kenni Flinks (Å).

 

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd, 1. februar 2018

Der er vedlagt svar på spørgsmål fra Økonomiudvalget.

Kommunikation

"Skoleindskrivning - Elev- og Klassetal 18/19" sendes i høring hos skolebestyrelserne den 14. december 2017 med høringsfrist den 11. januar 2018 kl. 12.00.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

1. at "Skoleindskrivning - Elev- og Klassetal 18/19" sendes i høring hos skolebestyrelserne den 14. december 2017 med høringsfrist den 11. januar 2018 kl. 12.00 og

2. at skoleindskrivningen foretages ud fra model 3.

 

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller på baggrund af den supplerende sagsfremstilling af den 11. januar 2018,

  1. at skoleindskrivningen foretages ud fra model 2. 

Historik

Børne- og Skoleudvalget, 13. december 2017, pkt. 3:

Tiltrådte at sende sagen i høring.

Dennis Schmock (B) deltog ikke på mødet.

Børne- og Skoleudvalget, 17. januar 2018, pkt. 2:

Mehmet Kücükakin (F) og Nils Jul Gjerlev (C) tiltrådte forvaltningens indstilling af den 11. januar 2018 (skoleindskrivningsmodel 2).

Brian Palmund (V) tiltrådte skoleindskrivningsmodel 1.

Marianne Burchall (A), Paw Østergaard Jensen (A), Dogan Polat (A) og Danni Olsen (O) tiltrådte skoleindskrivningsmodel 3.

Ingen medlemmer i udvalget kunne tiltræde skoleindskrivningsmodel 4.

 

Der var således flertal for skoleindskrivningsmodel 3.

Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 6:

Sagen blev udsat til ex. ØU den 06.02.18.

 



Økonomiudvalget, 6. februar 2018, pkt. 2:

Man stemte om modellerne

 

Model 5, for stemte Ø, Å, V

 

Model 2, for stemte A, F, Ø, B,

 

Model 3, for stemte C

 

Der var således flertal for indstilling af model 2.

 

Endvidere blev det aftalt, at BSU efterfølgende kikker på modellerne i fht. befolkningsprognosen.

 

Dannie Olsen (O) deltog ikke i mødet.

 

 

 

Beslutning

Man stemte om Alternativets forslag til indskrivningsmodel 5

 

For stemte 7 (Ø, Å, V, O)

Imod stemte 14 (A, F, B, C)

 

Forslaget bortfaldt.

 

Man stemte om Økonomiudvalgets indstilling

 

For stemte 15 (A, Ø, F, Å, B)

Imod stemte 6 (V, C, O)

 

Indstillingen var hermed godkendt med model 2.

 

Bilag

1 Skoleindskrivning - Elev- og klassetal 18-19 Skoleindskrivning - Elev- og klassetal 18-19
2 Høringssvar Høringssvar
3 Skoleindskrivning tal 13-14 til 17-18 Skoleindskrivning tal 13-14 til 17-18
4 høringssvar fra medarbejderne i MEDudvalget høringssvar fra medarbejderne i MEDudvalget
5 Svar på spørgsmål til Kenni Flink Svar på spørgsmål til Kenni Flink
6 Svar på spørgsmål fra Økonomiudvalget Svar på spørgsmål fra Økonomiudvalget
Tilbage til toppen

4. KFU/ØU/KB - Toftegårdens fremtid

Anledning

I forbindelse med, at Toftegårdens mangeårige leder går på pension, er der igangsat et arbejde for at se på Toftegården i dag og i fremtiden. Baggrunden er, at Toftegårdens funktioner har udviklet sig i forskellige retninger over årene, og der skal tages stilling til, hvilke funktioner Toftegården skal have fremadrettet.

I budgetaftalen 2018 er der i 2019 afsat 2 mio. kr. til bygningsmæssige forbedringer i forbindelse med den kommende udvikling af Dyregården.

Der er i december 2017 afholdt møde med Naturgruppen og med Toftegårdens Venner, Gl Vridsløse Grundejerforening samt den lokale 4H-klub for at inddrage interessenter i Albertslund i udvikling af fremtidsscenarier.

Sagsfremstilling

På baggrund af afdækningen af forholdene på og omkring Toftegården fremlægges to fremtidsscenarier: A: Videreførelse af kommunal besøgsgård med naturpleje, og B. Etablering af erhvervsdrivende fond

A. Videreførelse af kommunal besøgsgård med naturpleje

I scenarie A lægges der op til, at Toftegården udvikles som et levende være- og lærested for børne-, unge-, familie- og byfællesskaber om tre temaer:

  • Natur og dyr i naturen, hvor alle på egen hånd og guidet har mulighed for at opleve kører, får og geder græsse på områderne langs St. Vejleå.
  • Dyr og mennesker, hvor besøgende lærer at omgås dyr og hvor det er muligt at få tætte relationer til gårdens dyr.
  • Mad og hvor maden kommer fra, når institutioner, familier og børn tager del i Toftegårdens aktiv iteter.

Det har været en forudsætning, at scenariet kan realiseres indenfor Toftegårdens eksisterende budget og de 2 mio.kr., der er afsat i 2019 i budgetaftalen for 2018. En væsentlig forudsætning er, at fokusset på besøgsgården styrkes og personalets tid i højere grad skal gå til aktiviteter for besøgende. Dette muliggøres ved tilpasning af dyrebestanden, så bestanden er tilpasset Toftegårdens størrelse. Scenariet muliggøres også ved ansættelse af en aktivitetsleder med ansvar for gårdens aktiviteter og daglige drift, og at Toftegården tilknyttes Albertslund Idrætsanlæg hvad angår administrative opgaver og strategisk ledelse, men beholder en selvstændig økonomi. Af hensyn til dyrenes sikkerhed og velfærd lægger scenariet op til, at en fremtidig leder forventes at bo i gårdens stuehus.

Scenariet inddrager naturpleje som et afsæt for at formidle sammenhænge mellem natur, dyr og biodiversitet. Den naturplejeopgave der varetages i dag, foregår primært på arealer ejet af Albertslund Kommunes, men der er også pleje af arealer i i Høje Taastrup Kommune og Naturstyrelsens arealer i Albertslund Kommune. Desuden er der mere eller mindre faste mundtlige aftaler om udlån af dyr til naturpleje i andre kommuner. Scenariet lægger op til, at der fremover kun varetages naturpleje på Albertslund Kommunes arealer og umiddelbart tilstødende arealer, i det omfang ejerne ønsker det.

Der er behov for at udbedre en række konkrete forhold, blandt andet en større præcisering i at overholde de lovgivningsmæssige rammer for dyr i økologisk landbrug og naturpleje og håndtering af overskudsproduktion, der naturligt kommer i et dyrehold.

I scenariet lægges der også op til, at Naturskolen, der i dag lejer sig ind hos Naturcenter Herstedhøje, på sigt placeres på Toftegården. Det skal drøftes med Glostrup Kommune, som Naturskolen drives sammen med. Der lægges vægt på, at Toftegården er åben for professionelle og frivillige, der er engagerede omkring et eller flere af de tre temaer, for at bidrage til liv og læring på gården. Det vil være naturligt, at 4H fortsat har hjemsted på Toftegården, ligesom tankerne om maddannelse i Madfællesskabet kan udfoldes på gården.

Toftegården styrkes som besøgsgård med udvikling af de fysiske rammer. Ændringerne omfatter nogle lovmæssige krav: lovliggørelse af møddingsplads, dobbeltindhegning med el ved grisene, og at kaniner ikke permanent er i bure. Hvis der etableres et undervisningslokale i et nuværende personalerum, skal der etableres en flugttrappe. Inden for de afsatte 2 mio. kr. er der også rum til at gøre stuehuset klar til genudlejning og at forbedre ude- og indearealer. Dette kan gøres på måder, der også mindsker udfordringerne med våde perioder. Der vil skulle lægges en konkret plan for de fysiske ændringer, så de afstemmes efter scenariet.

B. Etablering af erhvervsdrivende fond 

I forberedelsen af Scenarie B har der været arbejdet med mulighederne for at kombinere en ungdomspension og en dyregruppe. Det vurderes, at kombinationen ikke giver en merværdi for stedet. I stedet lægges der op til etablering af en erhvervsdrivende fond til at drive en besøgsgård med mulighed for at udvide med flere forretningsområder. Eksempler kan være en gårdbutik eller en café. Ved etablering af en fond frasiger stifter sig økonomi og beslutningskompetence for de områder, der lægges i fonden. Medlemmer i fondens bestyrelse, som er udpeget af stifteren, må ikke udgøre et flertal, og alle bestyrelsesmedlemmer skal varetage fondens interesser. I formuleringen af vedtægter skal det overvejes, hvilke opgaver der lægges ind. For eksempel kan varetagelse af naturplejeopgaven og kravene til opgavevaretagelsen skrives ind i vedtægterne, eller opgaven kan skrives ind i vedtægterne og kravene skal skrives ind i en driftsaftale, der kan genforhandles med et vist tidsinterval.

Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at etablere en fond, vil det tage tid at fastlægge de konkrete juridiske og økonomiske rammer for fonden. Der vil være behov for at konstituere en leder indtil fondens etablering, ligesom der vil være behov for i en begrænset periode at ansætte en projektleder til fondens etablering.

Toftegården i dag

Afdækningen af Toftegården indeholder en gennemgang af følgende elementer

  • Den generelle drift, herunder en oversigt over de senere års udfordringer
  • Ansatte og organisering
  • Fysiske forhold
  • Økonomi
  • Naturpleje og økologisk jordbrugsproduktion
  • Gårdens dyr
  • Funktionen som hjemsted for 4H-klubben

Der kan ikke indhentes valide besøgstal for Toftegården, da brugere og besøgende frit kan komme på gården i åbningstiden. Besøgende er både børn, unge, familier og organisationer i og uden for Albertslund. Det generelle indtryk er, at driften på gården og varetagelse af naturplejeopgaven kræver den største del af arbejdstiden på Toftegården.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at scenarie A. Videreførelse af kommunal besøgsgård med naturpleje godkendes,
  2. at Toftegården varetager den eksisterende naturplejeopgave på Albertslund Kommune arealer og direkte tilstødende arealer, hvis ejere ønsker det,
  3. at Toftegården organisatorisk lægges ind under Albertslund Idrætsanlæg og
  4. at Toftegården bibeholder sig egen økonomi.

Historik

Kultur- og Fritidsudvalg, 23. januar 2018, pkt. 2

Tiltrådte indstillingen, idet udvalget ønsker en senere drøftelse af, at der på sigt i det videre udviklingsarbejde med Dyregården kan ses på en bred vifte af muligheder, herunder eksempelvis etablering af en socioøkonomisk virksomhed, en naturbørnehave mv. 

Der lægges vægt på, at gården beboes af en medarbejder eller en leder. 



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 14:

Tiltrådte indstillingen.

 

Helge Bo Jensen (Ø) tog forbehold

 

 

 

Beslutning

Godkendte indstillingen, idet (Ø) ikke kunne godkende indstillingens 3. at.

 

 

Bilag

1 Toftegården i dag og i fremtiden Toftegården i dag og i fremtiden
2 Referat fra møde i Naturgruppen Referat fra møde i Naturgruppen
3 Referat fra møde med interessenter Referat fra møde med interessenter
Tilbage til toppen

5. ØU/KB - Økonomisk grundlag for gennemførelse af letbane på Ring 3

Anledning

I henhold til Lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014 forudsætter indgåelse af kontrakter om anlæg og drift og vedligeholdelse af letbanen interessenternes forudgående godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbaneprojektet.

Sagsfremstilling

Hovedstadens Letbane har gennemført udbud af anlægs- og driftskontrakterne for letbanen og revurderet selskabets samlede anlægsomkostninger, herunder omkostninger til bygherreorganisationen. Selskabets bestyrelse har samtidig besluttet at foretage en renteafdækning af op til 2/3 af selskabets forudsatte realiserede nettogæld med henblik på at minimere selskabets finansielle risiko. Renteafdækningen forventes at nedbringe selskabets finansieringsomkostninger med ca. 700 mio. kr. (2017-priser).

Samlet er anlægsomkostningerne efter udbuddet blevet forhøjet med 725 mio. kr. (2017-priser), men samtidig er omkostningerne til finansiering af anlægsopgaverne, som nævnt, faldet med ca. 700 mio. kr. 2017-priser, således at der alene vil være behov for anvendelse af ca. 25 mio. kr. (2017-priser) af den afsatte korrektionsreserve på 1.106 mio. kr. (2017 priser).

Omkostningerne til de driftsrelaterede anlægsinvesteringer ligger lidt under budgettet (ca. 9. mio. kr.), og der er ikke fundet behov for en ændring af den øvrige del af dette budget, herunder af omkostningerne til bygherreorganisationen. Afvigelsen på 9 mio. kr. foreslås indsat i en pulje med henblik på opsparing til fremtidige kapacitetsbehov i forbindelse med driften af letbanen.

Efter anmodning fra transport-, bygnings- og boligministeren har Hovedstadens Letbane bedt revisionsfirmaet EY foretage en ekstern kvalitetssikring af letbaneprojektets aggregerede risiko og det deraf afledte behov for reserver. EY har foretaget en gennemgang af projektets basisoverslag og har gennemgået projektets risikoregister og risikoproces, herunder håndteringen af justeringer af kontraktkravene i udbudsperioden. EY har fundet, at både basisoverslag og risikoregister og risikoproces har et passende niveau på projektets nuværende stade. EY har endvidere gennemgået forudsætningerne for den besluttede renteafdækning og har fundet disse rimelige og realistiske.

Letbaneprojektets kvalitetssikrede aggregerede risiko er på 330 mio. kr. (2017-priser). EY er imidlertid af den opfattelse, at reservebehovet bør baseres på en kombination af den aggregerede risiko og en pejling i forhold til Ny Anlægsbudgettering og erfaringerne fra andre tilsvarende projekter på samme stade. EY vurderer på dette grundlag, at letbaneprojektet på det nuværende stade bør have reserver på 10-20 pct. af basisoverslaget, det vil sige på mellem 440 og 880 mio. kr. (2017-priser). Den resterende reserve efter udbud og opdatering af anlægsbudgettet til 1.081 mio. kr. (2017-priser), svarer til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag. 

Tidsplan 

I anlægsloven er det forudsat, at letbanen kan åbne for passagerdrift i 2023/24. Heri er indeholdt en forlængelse af anlægsperioden som følge af den ændrede strategi for ledningsomlægninger. En række af ledningsejerne har imidlertid efterfølgende tilkendegivet, at de forventer en længere proces for ledningsomlægninger end først antaget. Hertil kommer, at ekspropriationer ikke har kunnet gennemføres, før ejergodkendelsen foreligger, og at selskabet gennem drøftelser med tilbudsgiverne har søgt at sikre så realistisk en tidsplan som muligt. På den baggrund forventes letbanen at åbne i anden halvdel af 2024. Dette må imidlertid tages med det forbehold, at en række tidskritiske ekspropriationer, som var forudsat gennemført i begyndelsen af 2018, skal afvente ejergodkendelsen og derfor tidsmæssigt må planlægges på ny. Det er Ekspropriationskommissionen, der fastlægger tidspunktet for ekspropriationer. Selskabet vil bede kommissionen søge om muligt at tilrettelægge ekspropriationerne, således at åbning af letbanen kan fastholdes til anden halvdel af 2024. Dog består der en risiko for, at dette ikke er muligt. Selskabet vil vende tilbage herom i 1. kvartal 2018.

Konsekvenser for Albertslund kommune

Hverken udbuddet eller opdateringen af anlægs- og driftsbudgetterne giver anledning til ændringer af det samlede overordnede budget, herunder vil der kunne fastholdes reserver på mere end det anbefalede niveau. Udbuddet og opdateringen af anlægs- og driftsbudgetterne giver således heller ikke anledning til ændringer i Albertslund Kommunes indskud hverken til anlæg eller drift af letbanen.

Økonomi

De merudgifter der ligger i udbuddet og forlængelsen af anlægsfasen opvejes stort set af at finansieringsomkostningerne har været budgetteret for højt. Der er netto 25 mio. kr. i merudgift på hele projektet. Beløbet vil blive finansieret af korrektionsreserven, som er en sikkerhedsstillelse, der skal dække projektusikkerheder omkring priser og mængder, samt give anlægsmyndigheden muligheder for omprioritering for at kunne overholde anlægsbudgettet. Der er ingen merudgifter for Albertslund Kommune.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

1. at anlægs- og driftskontrakterne indgås på det foreliggende grundlag

2. at besparelsen ved renteafdækningen på ca. 700 mio. kr. (2017-priser) anvendes til modregning af de ekstra anlægsomkostninger på ca. 725 mio. kr. (2017-priser) som følge af udbuddet og den længere anlægsperiode

3. at korrektionsreserven nedskrives med det resterende beløb – forventet ca. 25 mio. kr. (2017-priser) – til ca. 1.081 mio. kr. (2017-priser), svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag

4. at de afsatte korrektionsreserver således fastholdes og dermed, at ejernes forudsatte indbetalinger til finansiering af anlægsomkostningerne fastholdes på det forudsatte niveau.

5. at den resterende del af den såkaldte 10 pct. korrektionsreserve – ca. 342 mio. kr. (2017-priser) – indgår som reserve i selskabets økonomistyring, mens håndteringen af 20 pct. korrektionsreserven fastholdes som hidtil forudsat

6. at de sparede 9 mio. kr. på de driftsrelaterede anlægsinvesteringer afsættes i en pulje med henblik på opsparing til mulige fremtidige behov, herunder behov for kapacitetsudvidelser af letbanen. Afsættelse af en sådan pulje kan ske uden at ændre ejernes årlige driftsindskud og

7. at tidsplanen ændres som følge af ledningsejernes krav om længere tid, udskydelsen af ekspropriationerne og drøftelserne med tilbudsgiverne og den deraf følgende længere anlægsproces. På denne baggrund forventes åbningen af Letbanen for passagerdrift at ske i andet halvår af 2024. Dette er under forbehold for Ekspropriationskommissionens muligheder for at gennemføre de tidskritiske ekspropriationer i 2018. Hovedstadens Letbane vil i 1. kvartal 2018 give ejerne en status herfor med evt. anbefaling om åbningen.

Det bemærkes, at Albertslund Kommunes godkendelse af ovenstående indstilling efterfølgende vil skulle indgå i de 11 letbanekommuners samlede stillingtagen som interessent i Hovedstadens Letbane I/S til godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelse af letbanen. Koordineringen af kommunernes fælles stillingtagen vil i henhold til Lov om Letbane på Ring 3 ske gennem Borgmesterforum.

Historik

 



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 27:

Tiltrådte indstillingen

 

Danni Olsen (O) tog forbehold.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(O) undlod at stemme.

Bilag

1 Bestyrelsens indstilling til ejerne.pdf Bestyrelsens indstilling til ejerne.pdf
2 Ændringer af krav.pdf Ændringer af krav.pdf
3 Tilkøb af spor.pdf Tilkøb af spor.pdf
4 EY rapport.pdf EY rapport.pdf
5 Til borgmesterforum til orientering Til borgmesterforum til orientering
Tilbage til toppen

6. BSU/ØU/KB - Klasserumsinventar 2018 (bevilling)

Anledning

I budget 2017 blev der afsat 6,2 mio. kr. til klasserumsinventar på kommunens fire folkeskoler og Albertslund Ungecenter (AUC). De 4,2 mio. kr. blev bevilget i 2017 og de 2 mio. kr. blev bevilget i 2018.

Sagsfremstilling

Klasserumsinventaret på kommunens fire folkeskoler var nedslidt i størstedelen af klasseværelserne. Derfor besluttede Kommunalbestyrelsen i 2016, med stor opbakning fra skolebestyrelser og MED-udvalg, at afsætte midler til at købe nye borde og stole til klasserne, som bedre kan understøtte et moderne, fleksibelt og æstetisk klasserum. En række klasser fik nye møbler i 2016 bevilget af midler til udvikling af læringsmiljøet. 59 klasserum fik nye møbler i 2017 og dermed også nye og bedre læringsrum, der bedre kan understøtte undervisningen og give et bedre læringsmiljø for eleverne.

 

De sidste 22 klasserum på Herstedøster Skole og Albertslund Ungecenter skal have nye møbler i 2018 for de midler, der er bevilget i 2018.

Skolerne opgraderer deres klasserum på forskellige måder, som kan understøtte mere fleksible og tidssvarende undervisningsformer, derfor vil inventaret både bestå af borde, stole, bænke, opbevaringsfaciliteter og møbler, som kan understøtte arbejdet med inkluderende læringsmiljøer og forskellige læringsstile. 

Økonomi

I budget 2018 er afsat 2 mio. kr. til opgradering af klasserumsinventar.

Det afsatte beløb foreslås fordelt med 1,5 mio. kr. til Herstedøster Skole og 0,5 mio. kr. til Albertslund Ungecenter.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at midlerne fra budgetbevillingen på 2 mio. kr. til klasserumsinventar i 2018 frigives,
  2. at der bevilges 1,5 mio. kr. til Herstedøster Skole og
  3. at der bevilges 0,5 mio. kr. til Albertslund Ungecenter.

Historik

Børne- og Skoleudvalget, 17. januar 2018, pkt. 3:

Tiltrådte indstillingen.



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 3:

Tiltrådte indstillingen

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Bevillingsskema REVIDERET Bevillingsskema REVIDERET
Tilbage til toppen

7. BSU/ØU/KB - Regulering af skolernes budget 2018 pba. de faktiske elevtal pr. 5.9.2017 (bevilling)

Anledning

Regulering af skolernes økonomi for 5/12 af 2017 og budgettet for 2018 ud fra de faktiske elevtal af den 5. september 2017.  

Sagsfremstilling

Skolernes budget for 2017 blev fastlagt i september 2016 ud fra elevtallet den 5. september 2016. Det oprindelige budget anvendes til 7 måneder af skoleåret 2016/17og 5 måneder af det følgende skoleår 2017/18.

 

Skolernes budgetter reguleres for almen og basisdansk elever.
Midlerne til specialelever tildeles skolerne fra PPR og reguleres ved visitation af eleverne.

 

Udviklingen i almenelever fra den 5. september 2016 til den 5. september 2017 er fordelt på skolerne:

Herstedvester skole: 15 færre elever

Herstedøster skole: 10 færre elever

Herstedlund skole: 15 færre elever

Egelundskolen: 9 færre elever

10. klasse: 18 færre elever

 

Antallet af almenelever er samlet faldet med 67 elever.

 

Udviklingen i basisdansk elever fra den 5. september 2016 til den 5. september 2017 er fordelt på skolerne.

Herstedvester skole: 15 basisdansk elever mere.

Herstedøster skole: 4 basisdansk elever mere.

Egelundskolen: 2 basisdansk elever mere.

 

Antallet af elever, der modtager basisdansk er samlet steget fra 75 elever til 92 elever.

 

Samlet set betyder reguleringen et faldende forbrug på 710.000 kr. i 2017. For 2018 reguleres budgettet med 1.691.000 kr.

Økonomi

Skolernes budget reguleres på baggrund af ændringer i antallet af elever i almenklasserne.

Elevtal pr. 5. september anvendes til justering af budgettet for de sidste 5 måneder i det aktuelle år og som grundlag for kommende budget år.

 

Konsekvens i 2017/ kr.

Konsekvens i 2018/ kr.

Herstedvester Skole

 2.000

1.000

Herstedøster Skole

 86.000

215.000

Herstedlund Skole

 172.000

426.000

Egelundskolen

 168.000

409.000

Albertslund Ungecenter, 10. klasse

 282.000

640.000

I alt

 710.000

1.691.000

+=budgetreduktion pga færre børn;
- = budgettildeling pga flere børn

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at skolerne tilbagefører 710.000 kr. i kassen i forbindelse med overførselssagen for 2017,
  2. at der gives tillægsbevilling på 1.691.000 kr. i mindreudgift på skolernes budgetter for 2018 og
  3. at de 1.691.000 kr. tilføres kassebeholdningen i 2018.

Historik

 



Børne- og Skoleudvalget, 13. december 2017, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen.

Dennis Schmock (B) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen

 

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Bevillingsskema elev og klassesag sep17 Bevillingsskema elev og klassesag sep17
Tilbage til toppen

8. BSU/ØU/KB - Virksomhedsoverdragelse af 10. klasse til NEXT

Anledning

Beslutning om kriterier for virksomhedsoverdragelse af 10. klasse til NEXT.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i juni 2017, at Albertslund Kommune indgår aftale med institutionen NEXT om, at de varetager 10. klasseundervisning, herunder EUD10 på vegne af Kommunalbestyrelsen fra den 1. august 2018, og at Albertslund Kommune indgår en aftale med NEXT om virksomhedsoverdragelse af Albertslund Kommunes nuværende 10. klasses afdeling.

 

I oktober 2017 blev Børne- og Skoleudvalget orienteret om, at aftalen først kan indgås fra den 1. august 2019, da der er behov for mere tid til at udvikle det fælles tilbud til Albertslunds unge. På Børne- og Skoleudvalgets møde i december 2017 var Ungecentrets bestyrelse inviteret til at fortælle om deres forventninger til en kommende virksomhedsoverdragelse.

 

Direktørområdet og NEXT har i samarbejde udarbejdet en række kriterier for virksomhedsoverdragelse, der så vidt muligt tager hensyn til ønsker fra bestyrelse og MED-udvalg:

 

  • Aftale om at 10. klasse beholder sin fysiske placering på Gymnasievej indtil 10. klasse flyttes sammen med NEXT ungdomsuddannelsestilbud i byen.
  • At de medarbejdere der er tilknyttet 10. klasse i Albertslund tilbydes virksomhedsoverdragelse til NEXT 10. klasses afdeling i Albertslund Kommune. Medarbejdere der ikke ønsker at blive overdraget til NEXT kan fortsætte som lærer på en af kommunens øvrige skoler efter aftale om overflytning af medarbejdere.
  • At de medarbejdere der ønsker at blive virksomhedsoverdraget bliver det efter lov om virksomhedsoverdragelse. Det betyder, at NEXT som følge heraf beholder personalet i 10. klasse og gør dem til en del af deres virksomhed. NEXT indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtigelser, der bestod på overdragelsestidspunktet i henhold til de kollektive overenskomster og aftaler, de bestemmelser om løn og arbejdsforhold der er fastsat eller godkendt af offentlige myndigheder og individuelle aftaler om løn- og arbejdsforhold.

 

I perioden frem til maj 2018 vil direktørområdet, AUC og NEXT samarbejde om at udarbejde en overenskomst for et nyt 10. klassestilbud i Albertslund med et mål om både at kunne løfte eleverne fagligt og socialt samt at rette sig mod en bred vifte af ungdomsuddannelser, især erhvervsuddannelserne. Herefter vil Kommunalbestyrelsen og NEXT få den endelige overenskomst til godkendelse.  

Lovgrundlag

Lov om virksomhedsoverdragelse.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at overdragelsen af 10. klasse til NEXT udsættes til skoleåret 2019/2020 og
  2. at kriterierne for virksomhedsoverdragelse godkendes.

Historik

Børne- og Skoleudvalget, 17. januar 2018, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingspunkt 1.

Marianne Burchall (A), Dogan Polat (A), Paw Østergaard Jensen (A), Brian Palmund (V) og Nils Jul Gjerlev (C) tiltrådte indstillingspunkt 2.

Danni Olsen (O) kunne ikke tiltræde indstillingspunkt 2 og Mehmet Kücükakin (F) tog forbehold for indstillingspunkt 2.

 

 

 



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 5:

Tiltrådte indstillingen .

 

Leif Pedersen (F) tog forbehold for 2.at

Danni Olsen (O) kunne ikke tiltræde 2. at

Helge Bo Jensen (Ø) tog forbehold for hele sagen

 

Beslutning

Man godkendte indstillingens 1. at

 

Man stemte om indstillingens 2. at 

 

For stemte 15 (A, Ø, B, V, C)

Imod stemte 3 (O)

3 undlod at stemme (F, Å)

 

Den samlede indstilling var hermed godkendt.

 

 

 

Bilag

1 Orientering om status på samarbejdet med NEXT om 10klasse Orientering om status på samarbejdet med NEXT om 10klasse
Tilbage til toppen

9. SUS/ØU/KB - Magtanvendelse 2017

Anledning

Kommunalbestyrelsen skal årligt godkende en beretning om anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed over for personkredsen af voksne borgere med betydelig og varig psykisk/fysisk funktionsnedsættelse og sindslidende. 

Sagsfremstilling

Magtanvendelse foregår kun i sjældne tilfælde. Der er tale om borgere, hvor der er iværksat en social indsats for at hjælpe borgeren og give borgeren omsorg. Udgangspunktet for indsatsen er, at den skal ske med respekt for borgerens integritet og selvbestemmelse. Der kan dog være borgere, hvis nedsatte funktionsevne betyder, at de kan udsætte sig selv og andre for at lide væsentlig personskade. I disse situationer har kommunen en pligt til at gribe ind og afværge den væsentlige personskade. Til dette formål er der i Lov om Social Service samt den tilhørende bekendtgørelse fastsat regler om, i hvilke situationer dette må finde sted, og hvordan disse indgreb skal foregå.

 

Formålet med loven/bekendtgørelsen er, at:

· Begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige

· Øge retssikkerheden for borgeren

· Øge retssikkerheden for personalet, så grundlag og omfang af magtanvendelse bliver tydeligere for

medarbejderen.

 

Der er udarbejdet en procedure vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Det er borgerens sagsbehandler, der forholder sig til, hvorvidt magtanvendelsen er lovlig eller ej, også når borgeren bor på botilbud belliggende i andre kommuner.

 

Ældreområdet

Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg har anvendt reglerne og proceduren for magtanvendelse i 9 tilfælde fordelt på 9 borgere – 5 borgere bosiddende i Humlehusene, 4 borgere på Rehabiliteringsafdelingen.

 

Voksne med Særlige Behov

I enheden Voksne med Særlige Behov, er reglerne og proceduren for magtanvendelse blevet anvendt i 6 tilfælde fordelt på 4 borgere. Tre af borgerne bor på botilbud i andre kommuner. Der har i 2017 boet i alt 174 albertslundborgere på botilbud i andre kommuner.

Der er foretaget 1 magtanvendelse i et Albertslund Kommunes egne botilbud. Der har i 2017 boet 37 borgere i Albertslund Kommunes botilbud.

 

 

Udviklingen i magtanvendelser 2013 - 2017:

 

Ældreområdet:

 År

2013

2014

2015

2016

2017

Antal

15

11

10

14

9

 

Voksne med Særlige Behov

  År

2013

2014

2015

2016

2017

Antal

4

7

22

6

6

  

Lovgrundlag

Lov om Social Service § 124-137.

Bekendtgørelsen nr. 904 af 18. august 2011 §14.

 

Kommunikation

Sagen sendes til Handicaprådet samt Ældrerådet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

1. at beretningen om magtanvendelse for 2017 godkendes.

 

Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 25. januar 2018, pkt. 8:

Tiltrådte indstillingen.

Helge Bo Jensen (Ø) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 7:

Tiltrådte indstillingen

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Uddybende notat om magtanvendelser 2017 Uddybende notat om magtanvendelser 2017
2 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
Tilbage til toppen

10. SUS/ØU/KB - Udpegning af medlemmer til smagspanel MAD til hver DAG

Anledning

Albertslund Kommune skal vælge repræsentanter til interessentselskabet MAD til hver DAGs smagspanel.

Sagsfremstilling

Albertslund Kommune besluttede den 9. juni 2015 at indtræde i det kommunale interessentselskab MAD til hver DAG I/S med henblik på at få leveret mad til beboerne på Albertshøj og i Humlehusene. Denne aftale er i dag udvidet, så den også omfatter levering af mad til det Åbne Aktivitets- og træningstilbud. Albertslund Kommune har mulighed for at deltage i et smagspanal, hvor maden fra interessentselskabet smages.

 

Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg forslår, at formanden for Social- og Sundhedsudvalget udpeges som Kommunalbestyrelsens repræsentant i smagspanelet, og at der udpeges en suppleant.    

Det eksisterende Ældreråd har 2 repræsentanter i smagspanelet. Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg foreslår derfor, at det nye Ældreråd også udpeger 2 repræsentanter til smagspanelet.

 

Smagspanelet afholder tre møder om året.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

  1. at Kommunalbestyrelsen udpeger formanden for Social- og Sundhedsudvalget som Kommunalbestyrelsens repræsentant i smagspanelet; MAD til hver DAG,
  2. at Kommunalbestyrelsen udpeger en suppleant til smagspanelet og
  3. at Ældrerådet udpeger 2 medlemmer til smagspanelet.

Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 25. januar 2018, pkt. 5:

Tiltrådte indstillingen med Tina Christiansen (A) som suppleant.

Fra Ældrerådet er Jytte Jørgensen og Lars Messell udpeget.

Helge Bo Jensen (Ø) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 8:

Tiltrådte indstillingen

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
Tilbage til toppen

11. SUS/ØU/KB - Etablering af fælles akutfunktion

Anledning

Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg fremlægger forslag til tværkommunalt samarbejde om akutfunktion til politisk godkendelse.

Sagsfremstilling

Velfærdsudvalget godkendte på et udvalgsmøde i april 2017, at afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg afdækker muligheden for at indgå i et tværkommunalt samarbejde om akutfunktion med andre kommuner på Vestegnen.

 

I takt med udviklingen af det nære sundhedsvæsen og den fortsatte opgaveoverdragelse fra hospitaler til kommuner, fremsætter Sundhedsstyrelsen i Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen (2017) krav om, at alle kommuner pr. 1. januar 2018 skal have en akutfunktion, som kan varetage særlige sygeplejeindsatser. Kvalitetsstandarderne fremsætter krav og anbefalinger til akutfunktionens tilrettelæggelse, indsatser, udstyr og medarbejdernes kompetencer samt lægger op til tværkommunale samarbejder.

 

Formål med kommunale akutfunktioner  

Formålet med en kommunal akutfunktion er at forebygge forværring af akut opstået eller kendt sygdom gennem en tidlig, proaktiv indsats, som understøtter kommunernes øvrige arbejde med tidlig opsporing. Dette bidrager til at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Endvidere er formålet med kommunale akutfunktioner at kunne levere opfølgning på hospitalets pleje- og behandlingsindsats – med tidligere hjemtagning af borgere med komplekse behandlingsbehov, som fortsat har brug for en særlig sygeplejeindsats. Herved opnås kortere indlæggelsestid og en øget livskvalitet for borgerne.  

 

På baggrund af ovenstående har Vallensbæk, Glostrup, Høje-Taastrup og Albertslund kommuner udarbejdet et forslag til et tværkommunalt samarbejde om de kommunale akutfunktioner med udgangspunkt i Høje-Taastrup Kommunes eksisterende akutfunktion (Se bilag - Baggrundsnotat den fælles akutfunktion). 

 

Formål med den fælles akutfunktion

Høje-Taastrup Kommune har siden maj 2015 haft en kommunal akutfunktion, mens de øvrige kommuner ikke har haft nogen akutfunktion. I Albertslund Kommune har sygeplejen haft akutpakker, som første skridt henimod en akutfunktion. Årsagen, til at de fire kommuner gerne vil indgå et tværkommunalt samarbejde om en fælles akutfunktion, er at det giver et større borgergrundlag, som kan være med til at sikre forudsætningerne for en kompetent og veldrevet akutfunktion med høj kvalitet for borgerne. Dette særligt i kraft af, at et tværkommunalt samarbejde skal:

 

  •        Øge muligheden for at sikre rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere til den fælles akutfunktion
  •        Sikrer, at medarbejdernes kompetencer inden for særlige sygeplejeindsatser vedligeholdes og udvikles
  •        Sikrer lavere driftsomkostninger end hvis hver kommune skulle etablere og drifte deres egen akutfunktion

 

Derudover er disse fire kommuner placeret sammenhængende rent geografisk og har et vejnet, der understøtter et tværkommunalt samarbejde. 

 

Organisering og vilkår

Den fælles akutfunktion skal sikre, at borgerne i de fire kommuner i tidsrummet kl. 7.30-23.00 har adgang til særlige sygeplejeindsatser ud fra Sundhedsstyrelsens Kvalitetstandarder. Hver kommune er selv ansvarlig for natdækning, da det er få besøg om natten, der kræver særlige sygeplejeindsatser. Erfaringer fra SHS teamet i Ballerup, Furesø og Herlev kommuner, der siden 2015 har haft en fælles akutfunktion, viser et begrænset antal henvendelser om natten.

I Albertslund Kommune dækkes natten af to social- og sundhedsassistenter, der er uddannet i stabil sygepleje. Ved akutopstået sygdom er det muligt at kontakte Rehabiliteringsafdelingen i Albertslund Kommune, der har natdækning af en sygeplejerske. Derudover kan medarbejderne som nuværende, altid kontakte 1813.

 

Den fælles akutfunktion bliver forankret i Høje-Taastrup Kommune, da det er en videreudvikling af Høje-Taastrup Kommunes allerede eksisterende akutfunktion. Den fælles akutfunktion vil fremadrettet fungere på lige fod i alle fire kommuner, med enslydende samarbejdsaftaler kommunerne imellem. Hver af de fire kommuner har ansvaret for at visitere akutindsatserne til borgerne, hvormed visitationen af de særlige sygeplejeindsatser sker i tæt samarbejde mellem den pågældende kommunes sygepleje og akutfunktion.

 

Lokal akutfunktion i Albertslund Kommune

Varetagelsen af indsatserne i en kommunal akutfunktion kan organiseres forskelligt. Et alternativ til den fælles akutfunktion er at etablere funktionen i Rehabiliteringsafdelingen i Albertslund Kommune. De særlige sygeplejeindsatser vil således ske på kommunens midlertidige døgndækkede pladser. Grundet økonomi vil det ikke være rentabelt med et udkørende akutteam.

Albertslund Kommune vil med et relativt lille borgergrundlag, have svært ved at rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere ud fra kravene i Sundhedsstyrelsens Kvalitetstandarder. Sundhedsstyrelsens Kvalitetstandarder kræver, at medarbejderne løbende varetager de særlige sygeplejeindsatser, så deres kompetencer vedligeholdes og udvikles. For at kunne imødekomme Sundhedsstyrelsens Kvalitetstandarder, anbefaler afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg således den fælles akutfunktion.

Økonomi

Som tidligere orienteret i Velfærdsudvalget, har de fire kommuner ansøgt Sundhedsstyrelsen om midler via puljen ”videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper” til projektledelse af den fælles akutfunktion i 2018. Sundhedsstyrelsen har den 3. januar 2018 tilkendegivet en bevilling på 1.393.504 kr. Midlerne skal anvendes til at optimere opstarten af det tværkommunale samarbejde, herunder projektstyring og koordinering i de enkelte kommuner. Albertslund Kommune tilføres på den baggrund midler til en medarbejder svarende til ca. 10 timer pr. uge i 2018 finansieret af en del af tilskuddet fra Sundhedsstyrelsen.

 

Det betyder, at de samlede omkostninger i 2018 er på 4.786.083 kr. Omkostningerne forbundet med den fælles akutfunktion omfatter etableringsomkostninger, faste og variable driftsomkostninger. Udgifterne til den fælles akutfunktion fordeles mellem de fire kommuner på baggrund af kommunernes indbyggertal og er skitseret i nedenstående tabel.

 

 Kommune

%-fordeling

2018

2019

2020

2021

Albertslund

23,8%

1.140.473

1.240.965

1.240.965

1.240.965

Glostrup

19,4%

928.034

1.009.808

1.009.808

1.009.808

Høje-Taastrup

43,2%

2.069.078

2.251.394

2.251.394

2.251.394

Vallensbæk

13,5%

648.498

705.640

705.640

705.640

I alt

100,0%

4.786.083

5.207.806

5.207.806

5.207.806

 

Finanisering i Albertslund Kommune

Ud over bevillingen jf. budgetaftalen, anbefaler afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg, at en del af midlerne fra akutpakkerne anvendes til akutfunktionen. Formålet med akutpakkerne kan sidestilles med akutfunktionen, idet de via ekstra sygeplejefaglige indsatser skal medvirke til at forhindre indlæggelser. Derudover finansieres den resterende del via vakante stillinger i Sundhed, Pleje & Omsorg. Af det vedhæftet bevillingsskema fremgår Albertslund Kommunes finansiering for 2018, 2019, 2020 og 2021. 

Lovgrundlag

Sundhedsloven § 138.

Kommunikation

Sagen sendes til Ældrerådet og Handicaprådet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at Albertslund Kommune indgår i et fælles samarbejde om fælles akutfunktion med Glostrup, Vallensbæk og Høje-Taastrup kommuner med udgangspunkt i Høje Taastrup Kommunes eksisterende akutfunktion og krav i kvalitetstandarder og
  2. at finansieringsmodellen for Albertslund Kommune godkendes.

Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 25. januar 2018, pkt. 7:

Tiltrådte indstillingen.

Helge Bo Jensen (Ø) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 9:

Tiltrådte indstillingen

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Bevillingsskema fælles akut funktion.xls Bevillingsskema fælles akut funktion.xls
2 Baggrundsnotat - FAF Baggrundsnotat - FAF
3 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
Tilbage til toppen

12. SUS/ØU/KB - Godkendelse af kvalitetsstandard 2018 Genoptræning §86, stk. 1 og stk. 2

Anledning

Albertslund Kommune skal årligt godkende kvalitetsstandarderne for genoptræning under Servicelovens §86, stk. 1 og stk. 2.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Servicelovens §86, stk. 1 tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere i henhold til Servicelovens §86, stk. 2 tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder hos personer, som på grund af fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor (vedligeholdelsestræning).

 

Det er fastsat i bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for træning efter Servicelovens §86, at Kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt udarbejder kvalitetsstandarder for henholdsvis genoptræning og vedligeholdelsestræning. Kvalitetsstandarderne skal være en information til borgerne om det serviceniveau, Kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelserne.

 

Kvalitetsstandarderne blev senest godkendt i Kommunalbestyrelsen den 13. september 2016. På baggrund af faglige vurderinger fra sundhedspersonale i Albertslund Kommunes Genoptræning anbefaler afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg, at kvalitetsstandarden justeres således, at kvalitetsstandarden afspejler den evidensbaserede praksis, der er på genoptræningsområdet og derved den faglige genoptræningspraksis i Albertslund Kommune. Al genoptræning og vedligeholdelsestræning tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger, og i samarbejde med den enkelte borger. Det fastsatte serviceniveau erstatter aldrig den individuelle vurdering, og er altid indenfor rammerne af lovgivningen.

 

Borgergruppen, som modtager hjælp efter Servicelovens §86, stk. 1 og stk. 2, vil oftest opnå bedst effekt af genoptræningen med i gennemsnit to træningsgange pr. uge. Målet er, at borgernes funktionsniveau gerne skal stige efter genoptræning og vedligeholdelsestræning. Derfor er det vigtigt, at kroppen får den hvile og restitution, der er nødvendigt for, at kroppen kan opbygge og forstærke det væv borgeren har udsat for belastning. Ved genoptræning og vedligeholdelsestræning to gange ugentligt har borgerne mulighed for restitution mellem træningsgangene og dermed er der større chance for effekt af genoptræningen og vedligeholdelsestræningen. Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg anbefaler to træningsgange pr. uge og hvis der er behov for flere træningsgange pr. uge vil det være ud fra en konkret individuel vurdering. Den faglige anbefaling er udgangspunktet for den praksis, der foregår i Genoptræningen i dag. Derfor anbefaler Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg, at dette præciseres i kvalitetsstandarderne således, at kvalitetsstandarderne stemmer overens med den evidensbaserede viden på genoptræningsområdet og nuværende praksis.

 

Ændringen medfører ikke en besparelse på området.

 

På baggrund af ovenstående anbefales følgende justeringer:

 

Kvalitetsstandard for §86, stk. 1

Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg anbefaler, at det under afsnittet 'ydelsens omfang' bliver præciseret, at genoptræning som udgangspunkt tilbydes to gange ugentligt på baggrund af evidensbaseret viden fra genoptræningsområdet. I Kvalitetsstandarden for 2017 står der i §86, stk. 1, at "træning typisk gives 2-5 gange ugentligt". Dette anbefales rettet til "træning typisk tilbydes to gange ugentligt og derudover altid efter behov og efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte borger".

 

Kvalitetsstandard for §86, stk 2

Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg anbefaler, at der under afsnittet 'ydelsens omfang' bliver præciseret hvor meget vedligeholdelsestræning, der tilbydes ugentligt på baggrund af evidensbaseret viden om vedligeholdelsestræning. I Kvalitetsstandarden for 2017 §86, stk. 2, står der "Borgerne tilbydes træning typisk 1-5 gange ugentligt alt efter behov". Dette foreslås rettet til "Borgerne tilbydes træning typisk 1-2 gange ugentligt og derudover altid efter behov og efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte borger".  

Lovgrundlag

Servicelovens §86, stk. 1 og stk. 2.

Kommunikation

Sagen sendes til Ældrerådet og Handicaprådet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at kvalitetsstandard 2018 for kommunal genoptræning efter Servicelovens §86, stk. 1 godkendes og
  2. at kvalitetsstandard for 2018 for vedligeholdelsestræning efter Servicelovens §86, stk. 2 godkendes.

Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 25. januar 2018, pkt. 6:

Tiltrådte indstilllingen.

Helge Bo Jensen (Ø) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 10:

Tiltrådte indstillingen

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 2017 Vedligeholdelsestræning (§86, stk. 2) 2017 Vedligeholdelsestræning (§86, stk. 2)
2 2017 Genoptræning (§86, stk. 1) 2017 Genoptræning (§86, stk. 1)
3 Ændringer 2017 Vedligeholdelsestræning §86 stk 2 Ændringer 2017 Vedligeholdelsestræning §86 stk 2
4 Ændringer 2017 Genoptræning § 86 stk 1 Ændringer 2017 Genoptræning § 86 stk 1
5 2018 Vedligeholdelsestræning §86 stk 2 2018 Vedligeholdelsestræning §86 stk 2
6 2018 Genoptræning § 86 stk 1 2018 Genoptræning § 86 stk 1
7 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
8 Udtalelse fra Handicaprådet Udtalelse fra Handicaprådet
Tilbage til toppen

13. VFU/ØU/KB - Godkendelse af kvalitetsstandarder for 2018 Serviceloven §83 mm.

Anledning

Albertslund Kommune skal årligt godkende kvalitetsstandarderne under Serviceloven §§83, 83a og 86 og Sundhedsloven § 140.

Sagsfremstilling

Det er fastsat i bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp og træning efter Servicelovens §§83, 83a og 86, at Kommunalbestyrelsen én gang årligt udarbejder kvalitetsstandarder for personlig pleje, praktisk hjælp, rehabilitering og træning. Kvalitetsstandarderne skal være en information til borgerne om det serviceniveau, Kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelserne. Vedlagte kvalitetsstandard beskriver Albertslund Kommunes serviceniveau indenfor servicelovens §§ 83, 83a, og 86 (personlig pleje, praktisk hjælp, rehabilitering, træning) samt Sundhedslovens §140 (genoptræning efter sygehusophold).

 

I Kvalitetsstandarderne er det beskrevet, hvilken målgruppe ydelserne retter sig mod, betingelser for at modtage hjælp, kriterier og hvilket omfang ydelsen normalt vil have i Albertslund Kommune.

 

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd har ikke fundet grundlag for at ændre i kvalitetsstandarden for Servicelovens §§ 83, 83a, 86 og Sundhedslovens §140 i forhold til 2017, som blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 15. november 2016.

 

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd, 15. december 2017

Velfærdsudvalget ønskede oplyst (side 12): "Hvis du holder ferie eller pause i din støtte, skal du tage kontakt til Visitationen".

Spørgsmål: Hvorfor skal der tages kontakt til Visitationen og ikke direkte til den valgte leverandør?

Svar: Det et Visitationen, der skal have besked ved ferie eller pause i støtte, da Visitationen skal stoppe for betaling af ydelse til leverandør i den pågældende periode. 

Lovgrundlag

Servicelovens §83, §83a, §86 og Sundhedslovens § 140.

Kommunikation

Sagen sendes til Ældrerådet og Handicaprådet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at Kvalitetsstandarden for 2018 - Servicelovens §§ 83, 83a, 86 og Sundhedslovens §140 godkendes.

Historik

 



Velfærdsudvalget, 14. december 2017, pkt. 3:

Tiltrådte indstillingen.

Lene Rygaard Jessen (Ø) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 11:

Tiltrådte indstillingen.

 

Helge Bo Jensen (Ø) tog forbehold.

Beslutning

Godkendte indstillingen, idet fagudvalget får den korrigerede version til gennemsyn.

Bilag

1 Kvalitetsstandarder 2018 Servicelovens §83, §83a mm. Kvalitetsstandarder 2018 Servicelovens §83, §83a mm.
2 Udtalelse til Handicaprådet Udtalelse til Handicaprådet
Tilbage til toppen

14. KSU/ØU/KB - Ansøgning om støtte til publikation af bog om Roskilde Kro

Anledning

Jørgen Nielsen ansøger om støtte på 25.000 kr. fra udvalgets disponible midler til trykning af 300 bøger samt en e-bog om Roskilde Kro.

 

Sagsfremstilling

Jørgen Nielsen har skrevet en bog om Roskilde Kro, som han ønsker at søge Kultur-, Bevægelses- og Sundhedsudvalget om støtte til at udgive. Bogen tager udgangspunkt i Roskilde Kro, som forfatteren beskriver som et centralt sted for kommunens historie. Han beskriver, hvordan man kan få et alsidigt indblik i lokalhistorien ved at spørge, hvad der foregik på Roskilde Kro. Det var et mødested for fester, generalforsamlinger, vælgermøder, foredrag, dilettantforestillinger, foreningsliv og folkeafstemninger samtidig med, at det var en restaurant med hotel og et driftigt landbrug i flere år.

 

Bogen er den første samlede fremstilling af kroens historie, men den har være omdrejningspunkt for mange artikler i diverse tidsskrifter. Forfatteren har lagt vægt på, at der er et selvstændigt afsnit om historisk dokumentation, og så kan bogen bruges som et opslagsværk med registre over personer, emner og steder.

 

Der er i bogen også lagt stor vægt på kroens brogede historie, så den er underholdende og let læselig.

 

Ifølge kriterierne for puljen, kan nærværende ansøgning ikke opnå fuldt tilskud fra De disponible midler, da det er anført at: "Ved ansøgning om tilskud til et tilbagevendende projekt eller arrangement, skal projektet eller arrangementet hvert år indeholde et nyskabende element. Tilskud kan kun opnås én gang årligt til samme arrangement." Der er igennem de seneste år givet tilskud til en række lokalhistoriske publikationer, som alle har det samme bogformat. Så selvom indholdet er skiftende er der ikke tilført noget nyskabende til formen.

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 23. januar 2018

 

Kultur og Fritidsudvalget ønskede et notat om hvordan et fuldt tilskud på 25.000 kr. kan finansieres på to måder:

  • De 25.000 kr. kan finansieres af De disponible midler for 2018. Der er 184.000 kr. tilbage i puljen i 2018.
  • De 25.000 kr. kan finansieres delvist af De disponible midler via overførsel af uforbrugte midler fra 2017 til 2018 (12.500 kr.) og delvist af De disponible midler for 2018. Der er 184.000 kr. tilbage af puljen i 2018.

 

Økonomi

Jørgen Nielsen har oplyst Forvaltningen om, at Albertslund Lokalhistoriske Forening gerne vil anføres som udgiver af bogen men ikke har mulighed for at dække alle omkostningerne på ialt 64.475 kr. til tryk og e-bog.

Forvaltningen har været i dialog med formanden for Albertslund Lokalhistoriske Forening. Han oplyser, at de vil yde et tilskud på samme beløb som udvalget efter samme princip som med tilskuddet til årsskriftet. Foreningen forventer at støtte med ca. 25.000 kr. og forventer dermed det samme af Kultur-, Bevægelses- & Sundhedsudvalget. Det er yderligere forventningen, at de resterende midler kan hentes fra andre fonde og foreninger, som er nævnt i bogen. 

Der er tidligere givet tilskud til følgende publikationer fra de disponible midler:

 

2012:

15.000 kr. "Der var engang en gård"

 

2014:

15.000 kr. "Navne på veje og steder"

 

2016:

25.000 kr. til "Hyldagerskolen - en god skole"

10.000 kr. til "Her skete det"

25.000 kr. til "Fra bondegård til kulturhus"

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at der gives 12.500 kr. af udvalgets disponible midler i tilskud til trykningen af bogen om Roskilde Kro.

 

Direktøren for By, kultur, miljø og beskæftigelse indstiller på baggrund af supplerende sagsfremstilling den 23.01.18. 

1. at der bevilges kr. 12.500 fra den disponible pulje via overførsel af uforbrugte midler  fra 2017 til 2018 

2. at kommunalbestyrelsen tager stilling til om, der  med baggrund i, at det er første gang der skrives specifikt om Roskilde kro, skal bevilges yderligere kr. 12.500 fra den disponible pulje i 2018

 

Historik

Danni Olsen (O) og Sofie Amalie Blomsterberg (V) foreslog at bevillige 5.000 kr.

De øvrige udvalgsmedlemmer kunne ikke tiltræde. Forslaget bortfaldt.

 

Susanne Storm Lind (A) og Lars Toft Simonsen (A) foreslog at bevillige 25.000 kr.

Paw Østergaard Jensen (A), Danni Olsen (O) og Sofie Amalie Blomsterberg (V) kunne ikke tiltræde.

Mehmet Kücükakin (F) undlod at stemme. Forslaget bortfaldt.

 

Der blev herefter stemt om forvaltningens indstilling:

Paw Østergaard Jensen (A) og Mehmet Kücükakin (F) stemte for.

Susanne Storm Lind (A) og Lars Toft Simonsen (A) stemte imod.

Danni Olsen (O) og Sofie Amalie Blomsterberg (V) undlod at stemme.

 

Lars Toft Simonsen (A) og Susanne Storm Lind (A) begærede herefter sagen i KB, idet der til den videre behandling sendes et notat med om hvordan et fuldt tilskud på 25.000 kr. kan finansieres.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 12:

Sagen oversendes til KB.

Beslutning

 

Man stemte om, at der samlet gives tilskud på 25.000 kr.,

 

For stemte 14 (A, Ø, F, Å)

Imod stemte 7 (B, V, C, O)

 

Indstillingen var heremed godkendt, idet bogen også bliver tilgængelig for skolerne.

Bilag

1 Ansøgning fra Jørgen Nielsen Ansøgning fra Jørgen Nielsen
2 Notat med supplerende oplysninger fra Lokalhistorisk Forening Notat med supplerende oplysninger fra Lokalhistorisk Forening
3 Faglig udtalelse om bogen Faglig udtalelse om bogen
4 Kriterier for De disponible midler Kriterier for De disponible midler
5 Budget for udgivelse af bogen.docx Budget for udgivelse af bogen.docx
6 Udtalelse Kroppedal.pdf Udtalelse Kroppedal.pdf
Tilbage til toppen

15. KSU/ØU/KB - Forpagtning af Bakkehuset

Anledning

Ansøgning om forpagtning af Bakkehuset

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om forpagtning af Bakkehuset. Bag ansøgningen står brødrene Patrick og Tobias Thygesen samt deres far Tonni Thygesen. Patrick Thygesen er udlært kok, og Tobias Thygesen er ved at være udlært indenfor restaurationsbranchen. Familien driver i forvejen et spisested/iskiosk på Amager Strand. Brødrene vil i forbindelse med en eventuel forpagtning af Bakkehuset stå for den daglige drift, mens faderen definerer sin rolle som idemand og teknisk medhjælper.

 

Det er ansøgernes ønske at holde åbent fra den 1. april til den 1. oktober samt hver weekend i vinterhalvåret. Det anføres yderligere i ansøgningen, at der vil være fokus på kvalitetsfødevarer, og at priserne vil være lavere end på andre spisesteder. Ansøgerne vil endvidere åbne huset for events samt samarbejde med foreninger, som ønsker at benytte første sal eller de udendørs områder.

 

Ansøgerne har også foretaget en slags markedsundersøgelse gennem det sidste år ved at spørge folk, som passerede forbi Bakkehuset, hvad deres ønsker til stedet kunne være. Det fremgår ikke helt klart, hvad tilbagemeldingerne har været på forespørgslerne, men ansøgerne tror på, at det med tiden vil blive en succes med traktørsted i Bakkehuset igen.

 

Ansøgerne ønsker at indgå en 5-årig kontrakt, som herefter kan genforhandles.

 

Bakkehuset bliver p.t. brugt som foreningshus. Vestegnens Hundeklub, Hundeklubben Albertslund, Albertslund Petanqueklub har siden december 2015 været i huset, og det seneste år har Det Frivillige Beredskab også haft til huse der.

 

Forvaltningen har ikke gode erfaringer med at bortforpagte Bakkehuset som traktørsted. Bakkehuset har i perioden 2005-2013 haft 4 forskellige forpagtere, som alle har måtte afbryde deres forpagtningsaftale inden udløb pga. dårlig økonomi.

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 29. november 2017

På Økonomiudvalgets møde den 6. november blev sagens sendt tilbage til forvaltningen til yderligere belysning.

 

Den 16. november 2017 havde forvaltningen inviteret Patrick, Tobias og Tonni Thygesen til møde på Rådhuset for at høre om deres konkrete forretningsplan og tanker i forhold til de nuværende brugere af Bakkehuset, hvis en forpagtningsaftale blev indgået mellem dem og Albertslund Kommune.

 

Der blev konkluderet følgende:

 

  • Hvis Patrick og Tobias Thygesen bliver forpagtere af Bakkehuset, skal der findes andre lokaler til det Det Frivillige Beredskab. De to hundeklubber og petanqueklubben vil kunne blive i de lokaler, hvor de allerede er og vil stadig have adgang til toiletterne.

 

  • Patrick og Tobias Thygesen vil sælge god mad billigt. For at det kan lade sig gøre, ønsker de en aftale med Kommunen om en pris på 1.000 kr. pr. måned for  husleje, el, vand og varme. Såfremt der ikke kan indgås en aftale en lav pris på husleje, er Patrick og Tobias Thygesen ikke interesserede i at forpagte Bakkehuset.

Forvaltningen har undersøgt, hvilke lovgivningsmæssige rammer der er for husleje. Hvis Albertslund Kommune skal bortforpagte Bakkehuset til en privat erhvervsvirksomhed, er udgangspunktet, at kommunen skal leje ud til forpagter på markedsvilkår. Markedslejen er i 2014 blevet vurderet af ejendomsmægler, som dengang fastsatte denne til kr. 75.000 pr. år. Dvs. markedslejen pr. måned vil være minimum kr. 6.250,00.

Såfremt der var tale om en madklub eller en anden foreningsaktivitet, ville kommunen formentlig kunne yde lovlig statsstøtte til aktiviteten, som f.eks lav husleje, efter kommunalfuldmagtsreglerne, men ikke til en privat virksomhed.

 

Supplerende sagsfremstilling

Økonomi og Stab den 2. februar 2018

Som efterspurgt på Økonomiudvalgets møde den 30. januar 2018, er der til den videre behandling vedlagt notat om beregning af husleje.

 

Økonomi

Der foreligger ikke et egentligt budget. Ansøgerne har opstillet en model, hvor de forpagter Bakkehuset uden at betale husleje mod at toiletterne kan benyttes af alle, og at foreninger i Albertslund kan låne første sal uden beregning. Ansøgere vil selv afholde udgifterne til el, vand og varme.

 

Lovgrundlag

Erhvervslejeloven

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at Bakkehuset ikke forpagtes ud til traktørsted.

Historik

Kultur-, Bevægelses- og Sundhedsudvalg den 31. oktober, pkt 8

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Sofie Amalie Blomsterberg (V) kunne ikke tiltræde.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

 

 

Økonomiudvalget den 6. november, pkt. 10

Sagen sendes tilbage til udvalget for yderligere belysning.

 

Dennis Schmock (B) deltog ikke i mødet.

 

Kultur-, Bevægelses- og Sundhedsudvalg , 20. december 2017, pkt. 3:

Tiltrådte indstillingen

 

Danni Olsen (O) tog forbehold.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

 

 



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 13:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O), Helge Bo Jensen (Ø) Brian Palmund (V) kunne ikke tiltræde.

Beslutning

Man stemte om indstillingen

 

For stemte 15 (A, F, Å, B, C)

Imod stemte 6 (Ø, V, O)

 

Indstillingen var hermed godkendt.

Bilag

1 Ansøgning om forpagtning af Bakkehuset Ansøgning om forpagtning af Bakkehuset
2 Telefonnotat Telefonnotat
3 Notat vedr. forpagtning Bakkehuset Notat vedr. forpagtning Bakkehuset
4 Notat- svar på spørgsmål ØU Notat- svar på spørgsmål ØU
Tilbage til toppen

16. MBU/ØU/KB - Trafiksikkerhedsprojekt - Herstedvestervej/Egelundsvej

Anledning

Stillingtagen til trafiksikkerhedsprojekt i krydset Herstedvestervej/Egelundsvej (Syd)

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmødet d. 6. april 2017 drøftedes det fremsendte trafiksikkerhedsprojekt i krydset Herstedvestervej/Egelundsvej. Projektet blev sendt tilbage til forvaltningen, der har arbejdet videre med projektet i forhold til de, på Kommunalbestyrelsesmødet, nævnte kommentarer og ændringsforslag.

 

Projektforslag

Der er udarbejdet to projektforslag, der har været drøftet med politi og Movia.

 

Forvaltningen anbefaler, at projektforslag 1 udføres. Politiet anbefaler ligeledes projektforslag 1.

 

Projektforslag 1:

  • Stiforløbet trækkes så langt tilbage, at det er muligt for bussen at holde mellem stien og Herstedvestervej.
  • Stitrafikanterne tildeles vigepligten og skal holde tilbage for den motoriserede trafik på Egelundsvej
  • Der etableres en krydsningshelle, der gør krydsningen lettere for stitrafikanterne

 

Projektforslag 2:

  • Stiforløbet trækkes så langt tilbage, at det er muligt for bussen at holde mellem stien og Herstedvestervej
  • Den motoriserede trafik tildeles vigepligt
  • Stien markeres på tværs af kørebanen med fodgængerfelt og cykelafmærkning

 

Til begge projekter kan tilvælges et bump i det sydlige kørespor på Egelundsvej inden krydsningen.

 

Projektet beskrives nærmere i vedhæftede notat ligesom der redegøres yderligere for trafiksikkerhed i vigepligtsregulerede kryds med dobbeltrettede cykelstier. Der er vedlagt en skitse af hvert af de 2 projektforslag.

 

Økonomi

I nedenstående tabel fremgår økonomien i projektet

 

Tiltag

Økonomisk overslag

Krydsning med krydsningshelle (projektforslag 1)

600.000 kr.

Krydsning uden krydsningshelle (projektforslag 2)

550.000 kr.

Bump i sydligt spor

100.000 kr.

 

 

 

 

Supplerende Sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 27. september 2017

På Miljø og Byudvalgets møde den 13. juni blev sagen sendt tilbage til forvaltningen med henblik på at lave et nyt forslag.

 

Forvaltningen har på ny set på den trafiksikkerhedsmæssige situation i krydset for at komme med et nyt forslag til forbedring af sikkerheden i krydset.

 

Forslaget fra Miljø- og Byudvalget, der tager udgangspunkt i den nuværende udformning er vurderet. Herudover er der foretaget nærmere undersøgelser af, hvordan et signalanlæg vil fungere i krydset.

 

Løsningsforslag

Løsningsforslagene er nærmere beskrevet i vedlagte notat.

 

Anbefaling

Forvaltningen anbefaler projektforslag 1 som er finansieret og at man på baggrund af erfaringer med denne løsning vurderer om der efterfølgende skal etableres bump. Bumpet er ikke finansieret.

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 23. november 2017

På Miljø og Byudvalgets møde den 24. oktober blev sagen sendt tilbage til forvaltningen med henblik på at undersøge et af Allan Høyer (O) uddelt forslag til ændring af kryds - Allan Høyer inddrages i processen. Endvidere undersøges muligheden for at videreføre den nord/syd-gående del af Egelundsvej med direkte tilslutning til Roskildevej i et nyt kryds.

 

På baggrund af et møde med Allan Høyer har forvaltningen indarbejdet et yderligere løsningsforslag, løsningsforslag 4, i notatet om øget trafiksikkerhed i krydset Herstedvestervej / Egelundsvej (Syd). Forvaltningen vurderer, at løsningsforslaget vil have en positiv effekt i forhold til trafiksikkerheden i krydset, samtidig er etableringen af tiltagene i løsningsforslaget mindre omkostningsfulde end forslag 1 som er det løsningsforslag forvaltningen anbefaler.

 

Forvaltningen vurderer at løsningsforslag 1 i højere grad vil øge trafiksikkerheden i krydset end løsningsforslag 4. Som det fremgår af notatet er løsningsforslag 1 mere omkostningsfuldt at etablere end løsningsforslag 4, til gengæld svarer den årlige sparede uheldsomkostning i forslag 1 til 1,45mio. kr. mens den sparede uheldsomkostning i forslag 4 svarer til 0,36mio. kr. Etableringen af forslag 1 er altså dyrere end forslag 4, men tilbagebetalingstiden er den samme. Dertil kommer at forslag 1, på sigt, i højere grad vil nedbringe uheldsomkostningerne end forslag 4. Etableres forslag 1 vil der altså ske færre uheld og man vil opnå en større besparelse på uheldsomkostninger.

 

Notatet skitserer desuden et forslag 6, hvor Egelundsvej lukkes ved Herstedvestervej og der oprettes vejadgang til Roskildevej.  

Økonomi

Projektet på 600.000 kr. finansieres indenfor bevillingen til trafiksikkerhedsprojekter.

Lovgrundlag

Vejloven og færdselsloven.

Sundhedskonsekvenser

Færre personskadeuheld i trafikken bidrager til bedre folkesundhed.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at projektforslag 1 gennemføres i 2017 og
  2. at udgiften på 600.000 kr. finansieres indenfor bevillingen til trafiksikkerhedsprojekter.

Historik

Miljø og Byudvalget den 13. juni 2017 pkt. 7

Sagen sendes tilbage til forvaltningen med henblik på at lave et nyt forslag.

 

Miljø og Byudvalget den 24. oktober 2017 pkt. 8

 

Sagen sendes tilbage til forvaltningen med henblik på at undersøge et af Allan Høyer (O) uddelt forslag til ændring af kryds - Allan Høyer inddrages i processen. Endvidere undersøges muligheden for at videreføre den nord/syd-gående del af Egelundsvej med direkte tilslutning til Roskildevej i et nyt kryds.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet. 

 

Miljø- og Byudvalg, 19. december 2017, pkt. 5:

Udvalget besluttede at indstille forslag 2, idet der samtidig tilføjes en trompetløsning på nordsiden.

 

Flemming Jørgensen (A) ønskede forslag 1.

 

Lars Gravgaard Hansen (V) og Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

 

 



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 15:

Tiltrådte forslag 2.

 

Danni Olsen (O) og Helge Bo Jensen (Ø) kunne ikke tiltræde.

 

 

 

 

 

 

Beslutning

Sagen sendes tilbage til forvaltningen, idet de bemærkninger og betænkeligheder, der blev givet udtryk for, i forhold til de enkelte forslag, belyses yderligere, evt. med forslag til alternative løsningsmodeller.

 

Susanne Storm Lind (A) undlod at stemme.

Bilag

1 Projektforslag 2 Projektforslag 2
2 Notat Herstedvestervej_Egelundsvej Notat Herstedvestervej_Egelundsvej
3 Egelundsvej_notat.pdf Egelundsvej_notat.pdf
4 Egelundsvej_notat_revideret Egelundsvej_notat_revideret
5 Projektforslag 1 Projektforslag 1
Tilbage til toppen

17. MBU/ØU/KB - Miljøcertificering og miljøredegørelse

Anledning

Albertslund Kommune har efter den årlige eksterne miljørevision, og efterfølgende godkendelse af Miljøredegørelsen 2016, fået fornyet kommunens EMAS-certificering.

Sagsfremstilling

Den årlige eksterne miljørevision har til formål at gennemgå kommunens systematiske miljøarbejde og verificere data i Miljøredegørelse 2016. Miljørevisionen blev igen igår udført af revisorer fra DNV GL, som vurderede at indsatsen lever op til kravene i EMAS-forordningen.

 

Revisorerne besøgte i år ni decentrale enheder. Der blev under revisionen registreret 3 afvigelser - en væsentlig og to mindre væsentlige. Afvigelserne gik på manglende eller ikke opdaterede sikkerhedsdatablade på kemi, manglende brand- og evakueringsøvelser og manglende opdatering af den lokale miljøhåndbog. Alle afvigelser er efterfølgende behandlet og lukket.

 

Årsagerne til afvigelserne har efterfølgende været et fokuspunkt under årets miljøsamtaler, og vil ligeledes blive taget op på efterårets miljøseminar, hvor miljørepræsentanterne mødes.

 

Miljørevisionen fremhævede desuden, at:

  • alle medarbejdere er bekendte med, at miljøarbejdet er i fokus i Albertslund Kommune
  • nogle steder er der skemalagt tid til miljøarbejdet

 

Efterfølgende er verificeringsdokumentet fra DNV GL og Miljøredegørelse 2016 behandlet og godkendt af Miljøstyrelsen, som 21.09.2017 udstedte et nyt EMAS-certifikat gældende til november 2018.

 

Miljøkonsekvenser

Miljøcertificeringen og det systematisk miljøarbejde sikrer, at hensynet til miljøet står højt i medarbejdernes bevidsthed. Med lokale og fælles miljøindsatser arbejdes der samtidig systematisk for at forbedre både indirekte og direkte miljøpåvirkninger fra de kommunale aktiviteter.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Historik

Miljø- og Byudvalg, 19. december 2017, pkt. 3:

Tiltrådte indstillingen.

 

Lars Gravgaard Hansen (V) og Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 16:

Tiltrådte indstillingen

Beslutning

 

Godkendte indstillingen, idet en redegørelse ønskes til orientering på fagudvalget, i fht., hvad de enkelte betegnelser i skemaet over aktiviteter bruges til fx. "miljøtung enhed".

Bilag

1 Miljøredegørelse - dateret 04.09.2017 Miljøredegørelse - dateret 04.09.2017
2 Certifikat 2017.pdf Certifikat 2017.pdf
Tilbage til toppen

18. MBU/ØU/KB - Frigivelse af midler til udvikling af Hersted Industripark (bevilling)

Anledning

Der søges nu frigivet midler til brug for de indledende forarbejder og analyser i forbindelse med udviklingen af Hersted Industripark (HIP). Der er afsat 3.850.000 kr. i 2017, som skal søges overført til 2018 i forbindelse med overførselssagen. I årene 2018 - 2021 er der afsat 1 mio. kr. årligt til udvikling af Hersted Industripark.

Sagsfremstilling

I Albertslund og Storkøbenhavn opleves der en stor interesse for boliger, hvilket har resulteret i stigende huspriser og korte liggetider hos ejendomsmæglerne. I Albertslund er den lokale udfordring, at der hverken er ledige boliger til nye familier, der ønsker at købe en bolig i Albertslund eller til ældre, der ønsker et ældrevenligt sted at bo. Med etablering af letbanen i Ring 3 og et stop ved Hersted Industripark vurderer forvaltningen, at det nu er det rigtige tidspunkt for omdannelse af HIP til et en ny bydel med en blanding af boliger, uddannelsesinstitutioner og erhverv. Kommunalbestyrelsen har med nedsættelsen af et §17.4 Udvalg for Byudvikling ønsket sætte fokus på denne proces. Hersted Industripark blev etableret for ca. 50 år siden og har et areal på 160 ha, hvilket gør det til et af de største udviklingsområder i Storkøbenhavn - på linje med for eksempel Københavns Nordhavn. Der er vedlagt et bilag, som fortæller om baggrunden for udviklingen af HIP.


Udviklingen af HIP er en opgave, der er meget anderledes end udviklingen af Albertslund Midtby. Midtbyen er kendetegnet ved, at Albertslund Kommune selv ejer en del grunde, der kan fungere som åbningstræk for udviklingen - udbuddet af Albo er et eksempel på dette. Grundene i HIP ejes af mange forskellige udlejere og virksomheder, og skal udvikles af enten grundejerne selv eller nye investorer. Hvor udviklingen i Midtbyen i langt højere grad kan kontrolleres og iscenesættes af Kommunalbestyrelsen, vil udviklingen i Hersted Industripark foregå på et åbent marked med mange aktører. Med udsigten til et letbanestop ved HIP har virksomheder og potentielle investorer fået mulighed for at investere i deres ejendomme til anden, mere moderne standard eller en omdannelse til boliger. Da Albertslund ikke har gennemført større udviklingsprojekter siden opbygningen af byen i 1960erne og 70erne, skal der arbejdes med at opsøge interessen fra mulige investorer.

 

Albertslund Kommunes rolle i udvikling af HIP bliver at indgå i samarbejde med grundejere, investorer og udviklere om udvikling af en helhedsplan for området. Desuden skal kommunen efterfølgende udarbejde et plangrundlag, der sikrer et solidt grundlag for bosætning og erhvervsudvikling. Helhedsplanen skal indeholde en rækkefølge for udviklingen af området, og angive hvilken anvendelse og profil de enkelte delområder i HIP skal have. En analyse af ejerforholdene i industriparken viser, at der er 106 forskellige grundejere - alt fra små, ejerledede virksomheder til store professionelle ejendomsudbydere som banker og pensionskasser. Dette gør processen omkring udviklingen af HIP til et meget kompliceret puslespil, hvor der er mange forskellige parter med hver deres syn på udviklingen af HIP.

Store byudviklingsprojekter udvikles typisk gennem et arealudviklingsselskab, hvor kommunen ejer arealerne, og kan finansiere udviklingen ved at sælge byggeretter. Denne mulighed har Albertslund Kommune ikke i HIP, hvilket forøger behovet for bistand til udviklingsprocessen. Der er desuden kommet en række ændringer i Planloven, som er beskyttende i forhold til produktionsvirksomheder. Det vil sige, at kommunen ikke må planlægge for forureningsfølsomme anvendelser, som kontorbyggeri eller boliger i nærheden af produktionsvirksomheder. Formålet er at sikre virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder bedst muligt gennem kommuneplanlægningen og samtidig beskytte borgerne mod forurening. Dette kræver en omhyggeligt planlagt proces i samarbejde med de pågældende virksomheder med fokus på virksomhedens fremtid i området.

 

For at opstarte processen skal forvaltningen bede om at få frigivet midler til en række analyser og udarbejdelse af en Helhedsplan for området. Disse er beskrevet nærmere i bilag vedlagt denne sag. 

Økonomi

Der ansøges om i alt kr. 1.860.000 til forarbejder, analyser m.v. Se bilag for specifikationer og budget.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1.860.000 til analyser samt udarbejdelse af en helhedsplan for Hersted Industripark. En helhedsplan, der inddrager interessenterne i Hersted Industripark bredt, og tager højde for kommunens fremtidige behov for boligudbygning og erhvervsudvikling.
  2. at udgiften på 1.860.000 kr. finansieres via kassebeholdningen af rådighedsbeløbet afsat i 2017 til Hersted Industripark, idet det forudsættes at rådighedsbeløbet afsat i 2017 overføres til 2018 i forbindelse med overførselssagen i april 2018

Historik

Miljø- og Byudvalg, 16. januar 2018, pkt. 2:

Tiltrådte indstillingen.

 

Lene Rygaard Jessen (Ø) tog forbehold.



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 17:

Tiltrådte indstillingen.

 

Brian Palmund (V) ) tog forbehold.

 

Helge Bo Jensen (Ø), Danni Olsen (O) kunne ikke tiltræde.

 

 

 

Beslutning

Man stemte om forslag fra Enhedslisten om at sende sagen tilbage til de relevante fagudvalg

 

For stemte 6 (Ø, V, O)

Imod stemte 13 (A, B, C, Leif Pedersen (F)

2 undlod at stemme (Å, Vivi Nør Jacobsen (F)

 

Forslaget bortfaldt.

 

 

Man stemte om forslag fra Enhedslisten om at trække 200.000 kr. ud som budgetteret til analyse af bosætningspræferencer

 

For stemte 2 (Ø)

Imod stemte 14 (A, F, B, C)

5 undlod at stemme (Å, V, O)

 

Forslaget bortfaldt.

 

 

Man stemte om indstillingen

 

For stemte 13 (A, B, C, Leif Pedersen (F)

Imod stemte 6 (Ø, V, O)

2 undlod at stemme (Å, Vivi Nør Jacobsen (F)

 

Indstillingen var hermed godkendt.

Bilag

1 Analyser og helhedsplan for Hersted Industripark Analyser og helhedsplan for Hersted Industripark
2 Hersted Industripark - profil, historie og fremtid Hersted Industripark - profil, historie og fremtid
3 Bevillingsskema rev. 81-2018 Bevillingsskema rev. 81-2018
Tilbage til toppen

19. §17.4 Temaudvalg/ØU/KB - Godkendelse af kommissorium for Temaudvalg (§ 17, stk. 4)

Anledning

På det konstituerende kommunalbestyrelsesmøde d. 5. december 2017 blev der nedsat et § 17 stk. 4 Temaudvalg. Det består af 7 af Kommunalbestyrelsens medlemmer.

Udvalget varetager udviklingsopgaver i forbindelse med skiftende temaer.

 

Her fremlægges forslag til kommissorium for temaudvalget til godkendelse af Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Som følge af den nye politiske udvalgsstruktur, har kommunalbestyrelsen besluttet at etablere et § 17, stk. 4 Temaudvalg.

 

Formålet er, at udvalget i en periode kan sætte fokus på og arbejde i dybden med ét tema, inddrage ekstern viden fra og spille sammen med borgere, relevante vidensaktører og virksomheder. Denne arbejdsform vil være fordelagtig for temaer, som eksempelvis bærer præg af at være ”uopdyrket jord” i form af nye politiske idéer, hvor der er behov for ny viden, eller hvor der er behov for en tværgående tilgang til temaet og en bredere politisk dialog i kommunen og med andre interessenter.

 

Der arbejdes med ét tema ad gangen i ca. et år. I slutningen af hvert tema vælger udvalget nyt tema for den kommende periode, så der arbejdes med 3 - 4 temaer i den samlede periode. Ved valg af hvert tema definerer udvalget, hvordan det vil arbejde med temaet samt hvilket ”produkt” udvalget skal levere ved temaets afslutning.

Valg tema sker separat fra godkendelse af kommissoriet.

 

Rammeforudsætningerne for temaudvalget er som følger:

 

Ny form og politisk rolle

Sideløbende med temaerne, arbejdes der i udvalget med at udvide den politiske rolle, nye former for politisk dialog og aktiviteter samt borgerinddragelse.

Udvalgets erfaringer bringes løbende ind og inspiration til det øvrige politiske arbejde i Albertslund Kommune.

 

Politiske udvalgsmedlemmer

Udvalget får 7 politiske medlemmer. Formanden er fast, men deltagerne får mulighed for at skifte efter interesse ved valg af nyt tema.

 

Eksterne deltagere

Udvalget skal ved hvert tema arbejde med inddragelse borgere og af relevante eksterne deltagere, som er relateret til det tema, der behandles. Ved hvert nyt tema tages der på ny stilling til de eksterne medlemmer.

 

Indstilling til kommunalbestyrelsen

Udvalget indstiller til kommunalbestyrelsen og inddrager det/de relevante fagudvalg i forhold til de temaer, der behandles.

 

Kadence

Kadencen for udvalgets aktiviteter er 4-6 møder årligt. Udvalget tilrettelægger aktiviteterne i forbindelse med valg af tema. Aktiviteterne kan spænde over almindelige møder, arrangementer, ture m.v.

 

 

Supplerende sagsfremstilling,

Sekretariat for Politik og Ledelse d. 23. januar 2018

 

I henhold til styrelseslovens §17, stk. 4 indstilles det, at beslutningskompetencen for sammensætningen af medlemmer i udvalget tydeliggøres i Kommissorium for Temaudvalg (§17, stk. 4). I styrelsesloven er det fastlagt, at det for §17, stk. 4 udvalg er Kommunalbestyrelsen der bestemmer sammensætningen og fastsætter regler for deres virksomhed.

 

Kommunaldirektøren indstiller, at der i punkt 3 i Kommissorium for Temaudvalg (§ 17, stk 4) tilføjes følgende tekst "Kommunalbestyrelsen bestemmer sammensætning af Temaudvalget (§17, stk. 4) og fastsætter regler for deres virksomhed"

 

Kommunaldirektøren indstiller på baggrund af supplerende sagsfremstilling af den 23.01.18

  1. at indsættelse af tilføjelse til tekst i Kommissorium for Temaudvalg (§ 17, stk 4) godkendes.

 

 

Supplerende sagsfremstilling,

Sekretariat for Politik og Ledelse d. 31. januar 2018

 

Der blev ved Økonomiudvalgets møde d. 30. januar 2018 bestilt forslag som angiver hvordan der udvælges eksterne medlemmer til §17, stk. 4 Temaudvalget.

 

Kommunaldirektøren indstiller, at der i punkt 3 i Kommissorium for Temaudvalg (§ 17, stk 4) under Eksterne deltagere tilføjes følgende tekst vedrørende udvælgelse af eksterne deltagere:

"Der tages stilling til faste eksterne deltagere i forbindelse med godkendelse af tema, og i temaudvalgets virksomhed vil eksterne deltagere variere efter tema. Faste eksterne deltagere godkendes af Kommunalbestyrelsen og udpeges for den periode temaet behandles. Med afsæt i det konkrete tema vurderes det, hvorvidt temaet er egnet til at borgere kan indgå som faste eksterne deltagere i udvalgets arbejde med temaet.

Temaudvalget kan løbende inddrage eksterne deltagere, der ikke indgår som faste deltagere, med henblik på udveksling af oplysninger og synspunkter mellem den kommunale administration og repræsentanter for borgere, foreninger, institutioner m.v., jf. styrelseslovens §17, stk. 4."

 

I forbindelse med det eksisterende tema om "Et attraktivt ungeliv i Albertslund" vil der blive produceret en sag med forslag til faste eksterne deltagere i udvalget.

 

Kommunaldirektøren indstiller på baggrund af supplerende sagsfremstilling af den 23.01.18

  1. at indsættelse af tilføjelse til tekst i Kommissorium for Temaudvalg (§ 17, stk 4) godkendes.

 

Kommunaldirektøren indstiller på baggrund af supplerende sagsfremstilling af den 31.01.18,

  1. at Økonomiudvalget godkender at tekst vedrørende udvælgelse af eksterne deltagere tilføjes til Kommissorium for Temaudvalg (§ 17, stk 4).

 

Lovgrundlag

Af styrelseslovens §17, stk. 4 fremgår det at kommunalbestyrelsen kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg.

Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at kommissoriet for Temaudvalg (§ 17, stk 4) godkendes

 

Historik

Tiltrådt.



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 18:

Sagen blev udsat til ex. ØU den 06.02.18.



Økonomiudvalget, 6. februar 2018, pkt. 3:

Sagen sendes tilbage til temaudvalget.

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet.

Beslutning

Sagen udgik af dagsordenen

Bilag

1 Kommissorium for Temaudvalg (§ 17, stk. 4) Kommissorium for Temaudvalg (§ 17, stk. 4)
Tilbage til toppen

20. § 17.4 Temaudvalg/ØU/KB - Godkendelse af tema for Temaudvalg (§ 17, stk. 4) i 2018

Anledning

Godkendelse af tema for arbejdet i Temaudvalget (§ 17, stk. 4) i 2018.

Sagsfremstilling

Som følge af den nye politiske udvalgsstruktur, har kommunalbestyrelsen besluttet at etablere et § 17, stk. 4 Temaudvalg.

 

Udvalget arbejder med et tema af gangen i ca. et år. Et tema bærer eksempelvis præg af at være ”uopdyrket jord” i form af nye politiske idéer, hvor der er behov for ny viden, eller hvor der er behov for en tværgående tilgang til temaet og en bredere politisk dialog i kommunen og med andre interessenter.

I slutningen af hvert tema vælger udvalget nyt tema for den kommende periode, så der arbejdes med 3 - 4 temaer i den samlede periode. Temaet godkendes i Kommunalbestyrelsen. Udvalgets medlemmer har mulighed for at skifte ud efter interesse ved valg af nyt tema.

Næste tema fastsættes ved udgangen af 2018 og arbejdet med et nyt tema påbegyndes primo 2019. Samme proces vil gælde for temaet i 2020 og 2021. Afslutningen af arbejdet med et tema kan trække ind i det følgende år og kan kræve involvering af de stående udvalg og Kommunalbestyrelsen.

 

Ved valg af hvert tema definerer udvalget, hvordan det vil arbejde med temaet samt hvilket ”produkt” udvalget skal levere ved temaets afslutning.

 

Jf. beslutning fra det konstituerende kommunalbestyrelsesmøde, er medlemmer valgt til Temaudvalget (§ 17, stk.4) for det første år.

 

Vedlagte notat er udvalgsformandens forslag til tema for temaudvalgets første år.

 

På en temadrøftelse ved Temaudvalgets udvalgsmøde d. 7. marts vil udvalget arbejde med at beskrive fokus, arbejdsform, muligheder for borgerindragelse og eksterne deltagere i forbindelse med temaet.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at temaet 'Et attraktivt ungeliv i Albertslund' godkendes som tema for 2018

Historik

Temaet "Et attraktivt ungeliv i Albertslund" godkendes som tema for 2018 idet udvalget samtidig anbefaler medborgerskab som tema for 2019.

 

Det undersøges hvordan processen om stillingtagen til Integrationsrådets fortsættelse kan tilpasses til denne proces.



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 19:

Tiltrådte indstillingen. 

 

 

 

 

 

Beslutning

Sagen udgik af dagsordenen

 

Bilag

1 Tema Et attraktivt ungeliv i Albertslund Tema Et attraktivt ungeliv i Albertslund
2 Notat - Forslag til forankring af arbejde med Fællesskabspolitik Notat - Forslag til forankring af arbejde med Fællesskabspolitik
Tilbage til toppen

21. ØU/KB - Politisk tidsplan for budgetproces 2019

Anledning

Økonomiudvalget skal tage stilling til budgetprocessen for budget 2019-2022. Forslaget bygger på sidste års budgetprocedure.

Sagsfremstilling

Administrationen fremlægger med denne sag forslag til tidsplan for budgetproces for Budget 2019-2022.

Tidsplanen hovedpunkter er:

  • 6/3 (13/3)-2018: ØU (KB) drøfter ønsker til budgetanalyser til budgetkatalog 2019
  • 17/4-2018: KommuneMED orienteres om temaer og analyser til budgetkatalog 2019
  • 18/8-2018: Budgetseminar
  • 21/8 til 7/9-2018: Budgetkataloget er i høring
  • 11/9-2018: KB-Temamøde om høringssvar
  • 4/9 (11/9)-2018: Budgettet 1. behandles i ØU (KB)
  • 2/10 (9/10)-2018: Budgettet 2. behandles i ØU (KB)

     

Udspecificeret tidsplan fremgår af vedlagte bilag.

Udgangspunkt for Budget 2019-2022

Det tekniske administrative budgetforslag og forslag til anlægsplan for 2019-2022, som forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til 1. behandling, tager udgangspunkt i en fremskrivning af de fastlagte budgetrammer for budgetoverslagsårene 2019-2022 i Budget 2018 reguleret i forhold til eventuelle politiske beslutninger, der er truffet efter budgetvedtagelsen.

Administrationen færdiggør budgetarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets udsendelse af tilskudsmeddelelsen for det kommende budgetår. Tilskudsmeddelelsen indeholder det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, herunder tilskud og udligning for 2019.

Budgetanalyser og budgetkatalog

Af budgetaftalen for 2018 fremgår det, at forligspartierne drøfter og beslutter politiske ønsker til budgetanalyser inden budgetprocessen for 2019 sættes i gang i foråret 2018. Det fremgår desuden, at der i forbindelse med budgettet for 2019 og overslagsårene igangsættes flere budgetanalyser, og at omfang og endeligt indhold af analyserne fastlægges af Økonomiudvalget.

På denne baggrund forelægges en mødesag for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i marts måned om muligt omfang og indhold af budgetanalyser og budgetkatalog til brug for forhandlinger om Budget 2019.

Administrationen foreslår, at Budgetkataloget præsenteres for Kommunalbestyrelsen og KommuneMED på budgetseminaret i august.  

Budgetseminar

Administrationen foreslår, at der afholdes ét samlet budgetseminar den 18. august 2018. På budgetseminaret vil Kommunalbestyrelsen få en orientering om status på økonomien og blive præsenteret for budgetforslaget til 1. behandling samt administrationens oplæg til handlemuligheder.

Budgetseminaret vil indeholde:

  • Orientering om den aktuelle status på økonomien
  • Fremlæggelse af det teknisk administrative budgetforslag
  • Fremlæggelse af administrationens forslag til anlægsplan
  • Fremlæggelse af administrationens budgetkatalog
  • Fremlæggelse af administrationens forslag til budgetudvidelser    

Det foreslås, at budgetkataloget offentliggøres tirsdag den 21. august med høringsfrist den 7. september kl. 8.00 svarende til en høringsperiode på 16 dage.

Budgetspørgsmål

Administrationen forslår, at de budgetspørgsmål, hvor besvarelsen kræver et analysearbejde fra administrationens side, stilles i løbet af foråret, men at øvrige spørgsmål kan stilles frem til fredag den 17. september svarende til 16 dage før ØUs 2. behandling af budgettet. Administrationens besvarer budgetspørgsmål fra uge 33.

Som i budgetprocessen for 2017 og 2018 forslår administrationen, at budgetspørgsmål og besvarelser offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at den politiske tidsplan for budget 2019-2022 godkendes.

Historik

Økonomiudvalget den 30. januar 2018

Tiltrådte indstillingen

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Politisk tidsplan_ØU Politisk tidsplan_ØU
Tilbage til toppen

22. ØU/KB - Flytninger drift til anlæg - 2017 (bevilling)

Anledning

Kommunalbestyrelsen vedtog i marts 2017 at overføre bevillinger vedrørende vedligehold, skolernes fysiske læringsmiljøer og klasserumsinventar fra anlæg til drift.

Administrationen vurderer at bevillinger og udgifter i henhold til indenrigsministeriet kontoplan mv. bør tilbageføres til anlæg.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog i februar og marts 2017 at overføre bevillinger vedrørende vedligehold, skolernes fysiske læringsmiljøer og klasserumsinventar på i alt 14,5 mio. kr. fra anlæg til drift.

Administrationen vurderer, at bevillinger og udgifter i henhold til indenrigsministeriet kontoplan mv. bør tilbageføres til anlæg.

Der er tale om en teknisk ændring, og derfor ingen ændring i anvendelsen af midlerne. Midlerne anvendes til præcis de formål kommunalbestyrelsen har besluttet. 

 

Supplerende sagsfremstilling

Økonomi og Stab deb 1. februar 2018

Udarbejdet af Økonomi og Stab den første februar på baggrund af spørgsmål i forbindelse med økonomiudvalgets behandling den 30. januar. I økonomiafsnittet nævnes to forskellige beløb. De 14,5 mio. kr. er det budget, som søges overført fra drift til anlæg. Forbrugsmæssigt forventes det i regnskab 2017 kun at 12 mio. kr. af de samlede bevillinger på 14,5 mio. kr. er anvendt. Effekten på forbruget i 2017 er derfor at 12 mio. kr. flyttes fra drift til anlæg.

Økonomi

Budgettet til vedligeholdelse, skolernes læringsmiljø og klasserumsinventar på alt 14,5 mio. kr. overføres fra drift til anlæg.

Denne overførsel påvirker ikke kommunens samlede økonomi. I regnskab 2017 reduceres driftsudgifterne med ca. 12 mio. kr. mod tilsvarende stigning i udgifterne til anlæg.

Personalekonsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for personalet

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller;

1. at der gives tillægsbevilling til anlæg på 14,5 mio. kr. finansieret af driftsbudgettet

Historik

 



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 23:

Tiltrådte indstillingen, idet der til den videre behandling ønskes forklaring til afsnittet om økonomi.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Bevillingsskema flytninger fra drift til anlæg Bevillingsskema flytninger fra drift til anlæg
Tilbage til toppen

23. ØU/KB - Albertshøj - Regnskab 2016

Sagsfremstilling

Kommunen har modtaget et revisionspåtegnet regnskab 2016 for plejecentret Albertshøj. Økonomi & Stab har gennemgået regnskabet.  

 

Supplerende sagsfremstilling

Økonomi og Stab den 2. februar 2018 

I en typisk bolig på 77 m2 vil 48 m2 være privat bolig, som gøres rent af plejepersonale (dermed er en kommunal udgift), og tæller derfor ikke med i huslejen. Tilbage er der 29 m2 som er fællesarealer, trappearealer og adgangsarealer. I tabel 1 i 'Notat med svar på spørgsmål fra Helge Bo - Enhedslisten - stillet den 29. december 2017', fremgår det, at beboerne skal betale alle udgifterne til rengøring af fællesarealerne (fællesarealerne er til beboernes brug, og derfor er udgiften her fuldt ud pålagt huslejen), og 93,37% af udgifterne til trappevask og rengøring af gangarealer. Beregningen af de 93,37% tager udgangspunkt i tegningsoversigter mht. arealfordelingen på plejecentret. 'Notat af 30. marts 2016' - med relevant tekst markeret med gult og tabel 1 fra 'Notat med svar på spørgsmål fra Helge Bo - Enhedslisten - stillet den 29. december 2017', er vedhæftet som hhv. bilag 3 og 4

Økonomi

Samlet set er der et overskud på 2.525.000 kr. Dette skyldes især et mindreforbrug på nettokapitaludgifter (beboernes andel af terminydelserne)  på 1.773.000 kr., mindreforbrug på 617.000 kr. på renholdelse og et mindreforbrug på almindelig vedligeholdelse på 659.000 kr. Omvendt er der et merforbrug på 511.000 kr. som følge af udgifter til tab ved lejeledighed og fraflytning.

 

Mindreudgifterne på nettokapitaludgifterne skyldes, at der blev budgetteret med et helt års udgifter til nettokapitaludgifter, uagtet Staten betalte hele ydelsen af 1. kvartal. Dette skyldes, at den første termin er betalingsfri for beboerne, jævnført lov om almene boliger m.v.

 

Mindreudgifterne for renholdelse skyldes, at der ved budgetteringstidspunktet ikke forelå detaljerede renholdelsesplaner og priserne blev derfor baseret på bechmarkingdata fra Dansk Facilities Mangement og data fra Byggecentrums V&S-prisbøger.

 

Mindreudgifterne til almindelig vedligeholdelse skyldes, at der ikke har været behov for almindelig vedligeholdelse svarende til det budgetterede.

Det er ikke usædvanligt at der er et overskud efter første regnskabsår. Dette skyldes, at der er budgetteret ud fra et forsigtighedsprincip, for ikke at risikere at starte med et underskud i boligforeningen. For kommunale ældreboliger gælder, som for andre almene boliger, reglerne i driftsbekendtgørelsens §66 stk. 3 og 4. Det betyder, at overskud og underskud i en afdeling af kommunale ældreboliger skal overføres til en resultatkonto. Overskud og underskud på resultatkontoen skal afvikles over 3 år fra det budget, som afdelingen får forelagt efter det regnskab, hvor overskuddet eller underskuddet er opstået. Det betyder, at overskuddet kommer tilbage til beboerne. Udligningen over flere år har til hensigt at afdæmpe en ændring i huslejen, så der sker en gradvis ændring af beboernes husleje.

Som følge af mindreforbruget på renholdelse, vil renholdelsesbudgettet i 2018 blive reguleret således, at det vil svare til det forventede forbrug. Dette vil betyde, at huslejen i 2018 og frem vil blive nedsat.

Regnskab 2017 og budget 2018 forventes at blive forlagt til politisk godkendelse i foråret 2018.

Kommunikation

Det var ikke muligt at indhente afdelingsregnskabet for Albertshøj for 2016 fra OK-Fonden i rette tid til at indberette det i kommunens regnskab. Derfor har kommunen på en mellemregningskonto optaget, hvad de forventeligt skylder Albertshøj. Kommunen vil så vidt muligt sikre, at indregning fremadrettet sker på baggrund af bestyrelsesgodkendt og et revisorpåtegnet regnskab for Albertshøj

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at regnskab 2016 godkendes

Historik

 



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 24:

Sagen blev udsat til ex. ØU den 06.02.18. med henblik på uddybning af beregninger.



Økonomiudvalget, 6. februar 2018, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen.

 

Helge Bo Jensen (Ø) kunne ikke tiltræde.

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

Beslutning

Sagen blev udsat.

Bilag

1 Regnskab 2016 Albertshøj - endelige Regnskab 2016 Albertshøj - endelige
2 Regnskab 2016 Albertshøj - protokol - endelige Regnskab 2016 Albertshøj - protokol - endelige
3 Bilag 3 - notat af den 30 marts 2016 Bilag 3 - notat af den 30 marts 2016
4 Bilag 4 Tabel 1 Bilag 4 Tabel 1
Tilbage til toppen

24. ØU/KB - Udpegning af udlejerrepræsentanter og social sagkyndig til Beboerklagenævnet

Anledning

Udpegning af udlejerrepræsentanter og social sagkyndig til Beboerklagenævnet

Sagsfremstilling

Beboerklagenævnet har anmodet Kommunalbestyrelsen om at udpege to nye udlejerrepræsentanter samt en social sagkyndig og suppleant herfor.

 

Beboerklagenævnet består af en formand  og to andre medlemmer. Formanden beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig-, eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler. De to andre medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen, og de større lejerforeninger i kommunen. De to medlemmer skal være sagkyndige med hensyn til almene boligforhold.

 

Findes der ikke større lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om et medlem til nævnet, foretager kommunalbestyrelsen valg af et sagkyndigt medlem, der skal være lejer, men ikke tillige udlejer. Findes der kun en almen boligorganisation, der har afdelinger i kommunen, udpeges et medlem efter indstilling fra landsdækkende organisationer af udlejere af alment byggeri i stedet for et medlem udpeget efter indstilling fra den pågældende almene boligorganisation.

 

I husordenssager efter almenlejelovens kap. 13 tiltrædes nævnet af en social sagkyndig, der er kyndig med hensyn til sociale forhold, som også udpeges af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret.

 

Der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige.

 

Udnævnelsen af medlemmerne sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog vælge at udtræde efter at være fyldt 67 år. Nævnets funktionsperiode behøver ikke at være sammenfaldende med kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Formand, medlemmer og suppleanter skal opfylde betingelserne i lejelovens § 109, stk. 2 og 3, bortset fra betingelsen om dansk indfødsret. De pågældende skal således være myndige og uberygtede, ikke under værgemål og ikke under konkurs. Ophører nogen af betingelserne med at være opfyldt tilbagekaldes beskikkelsen. Personer, der er fyldt 65 år, kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget som beskikket.

 

Udlejerrepræsentantant:

 

Det indstilles at Per Larsen fortsætter som udlejerrepræsentant.

 

Det indstilles at Per Mogensen fortsætter som suppleant.

 

Social sagkyndig:

 

Det indstilles at Berit Gerzymisch Berrig fortsætter som social sagkyndig i Albertslund Kommunes sager.

 

Supplerende sagsfremstilling

Økonomi og Stab den 2. februar 2018 

Det kan oplyses at Beboerklagenævnet i 2015 behandlede 31 sager for Albertslund Kommune. Det har ikke været muligt at få oplyst tallene for 2016 og 2017, men tallene eftersendes til Økonomiudvalget, så snarat de er modtaget.

 

Lovgrundlag

Almenlejelovens § 97

Indstilling

Direktøren for Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at Per Larsen fortsætter som udlejerrepræsentant,
  2. at Per Mogensen fortsætter som suppleant,
  3. at Berit Gerzymisch Berrig fortsætter som social sagkyndig.

Historik

 



Økonomiudvalget, 30. januar 2018, pkt. 26:

Tiltrådte indstillingen, idet der til den videre behandling ønskes opgørelse over, hvor mange sager nævnet behandler årligt vedrørende Albertslund.

Beslutning

Der blev omdelt notat over behandlede sager.

 

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 rns_05-02-2018_09-22-47.pdf rns_05-02-2018_09-22-47.pdf
Tilbage til toppen

25. ØU/KB - Alkoholbevilling City Pub

Tilbage til toppen