Dagsordener og referater

Du kan læse dagsordener og referater fra kommunalbestyrelsens og udvalgenes møder ved at følge linket.


Læs dagsordener og referater til og med den 10. februar 2016

Dagsordener og referater fra efter den 10. februar 2016

 

 

Printvenlig version

Forside:

 


Udvalg: Børne- og Skoleudvalget

Dato: Onsdag den 27. januar 2021

Tid: Kl. 17:00

Sted: På TEAMS

Indkaldelse :

  • Formand Marianne Burchall (A)
  • Susanne Storm Lind (A)
  • Dogan Polat (A)
  • Mehmet Kücükakin (F)
  • Nils Jul Gjerlev (C)
  • Sofie Amalie Blomsterberg (V)
  • Tina Bodholdt-Nielsen (O)


Indholdsfortegnelse

1. BSU/(ØU/KB) - Skoleindskrivning; Elev- og klassetal, skoleåret 21/22 (efter høring)
2. BSU/ØU/KB - Etablering af lokalt behandlingsorienteret skoletilbud
3. BSU - Orientering fra formanden
4. BSU - Orientering fra Børn, Sundhed & Velfærd
5. BSU - Eventuelt
6. Underskriftsblad

1. BSU/(ØU/KB) - Skoleindskrivning; Elev- og klassetal, skoleåret 21/22 (efter høring)

Anledning

Oprettelse af 0. klasser og hold i basisdansk på kommunens folkeskoler i skoleåret 2021/2022.

Sagsfremstilling

Forældre til 331 nye børn er inviteret til indskrivning for skoleåret 2021/2022, heraf ønsker forældrene til 250, at deres barn skal begynde i 0. klasse i en folkeskole i Albertslund Kommune. Der er 15 børn, der endnu ikke er indskrevet, og som der afventes svar fra. Derudover ønsker forældre til 31 børn en privatskole, 11 børn har fået udsat deres skolestart, 13 børn visiteres til specialiserede skoletilbud gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), forældre til 3 børn ønsker en folkeskole i en anden kommune, mens 8 børn fraflytter kommunen.


Hvis der alene bliver taget hensyn til antallet af børn, der er indskrevet i 0. klasse, kan det tale for, at der bliver oprettet 10 klasser på tværs af de fire folkeskoler. Det vil dog betyde, at enkelte klasser vil have flere end 25 elever, hvis der eksempelvis flytter børn til kommunen. Derfor vil der med denne sag blive præsenteret en model med 10 klasser tre modeller med 11 klasser.


Forhold i fordeling af klasser

Når modellerne for fordeling af klasser mellem skolerne præsenteres, bringes følgende forhold i betragtning:


1. Skoleønsker

2. Klassekvotient

3. Andel tosprogede børn

4. Robust skolestruktur

5. Hold i basisdansk


Der er et ønske i Kommunalbestyrelsen om at skabe en balanceret fordeling af eleverne på tværs af sociale og etniske forskelligheder på skolerne. Andelen af tosprogede børn, der er indskrevet til at starte på en folkeskole i Albertslund Kommune, er i år 43%. For skoleåret 2020/2021 var den 39%, for skoleåret 2019/2020 var den 28%, og for skoleåret 2018/2019 var andelen af tosprogede børn 33%. I bilaget til denne sag fremgår også en opgørelse, der er baseret på herkomst fremfor sprog. Den viser blandt andet, at 74% af de 5-årige i kommunen har dansk oprindelse, mens 26% af de 5-årige er indvandrere eller efterkommere.


Af de 250 børn, der er indskrevet til at begynde i 0. klasse i en af de fire folkeskoler, er 38 børn indstillet til undervisning i basisdansk. Lovgivningen på området foreskriver, at der maksimalt må være 7 elever på et hold i basisdansk. Modellerne for fordeling af klasser i denne sag er beregnet med både 6 og 7 hold i basisdansk, hvilket særligt har betydning for antallet af afslag på skoleønske, herunder afslag til søskende.


Socioøkonomi

På Kommunalbestyrelsens møde den 11. februar 2020 blev det vedtaget, at den årlige sag om elev- og klassetal fremover belyser den sociale udfordring for de enkelte skoler i form af det sociale indeks i de forskellige modeller. Kommunalbestyrelsen ønskede i den forbindelse, at det sociale indeks for de enkelte modeller om muligt bliver specificeret i forhold til de elementer, der indgår i den samlede score.


Danmarks Statistik kan levere et overblik over børnenes sociale baggrund. Et af Danmarks Statistiks standardprodukter er en oversigt, der viser antallet af børn på den enkelte skole, der er berørt af de såkaldte "belastningskriterier". Der er tale om seks kriterier, der tilsammen fortæller noget om barnets sociale belastning. De seks kriterier er følgende:


1. Barn af enlige

2. Herkomst

3. Uddannelsesniveau for familien

4. Arbejdsmarkedstilknytning for familien

5. Indkomstniveau for familien

6. Andel af indkomsterstattende ydelser for familien


Data leveres til Albertslund Kommune i anonymiseret form, da det ikke må være muligt at spore det enkelte barns sociale baggrund. Reglerne for data fra Danmarks Statistik er også sådan, at man ikke må kunne identificere enkelte børn ved at sammenligne data for socioøkonomien for to (eller flere) modeller. Det kan være tilfældet, hvis kun få børn flytter mellem skolerne, når to (eller flere) modeller sammenlignes i forhold til socioøkonomi. Danmarks Statistik har undersøgt muligheden for at sammenligne det konkrete data på tværs af modellerne i denne sag. Undersøgelsen sikrer, at enkeltindivider ikke kan identificeres i data. Danmarks Statistiks undersøgelse har vist, at det er muligt at sammenligne data for udvalgte modeller, men ikke dem alle. Hvis alle modeller sammenlignes kan børnenes anonymitet ikke sikres efter reglerne. Da det ikke er muligt at få socioøkonomiske data for alle modeller, vil der blive præsenteret data for den samlede gruppe af skolestartere – altså de 250 børn, som er indskrevet til 0. klasse i skoleåret 21/22. Data er bestilt hos Danmarks Statistik og eftersendes så snart, det er kendt.


Data om børnenes socioøkonomiske baggrund må anvendes til at sikre en balanceret fordeling af social baggrund mellem skolerne. Data må dog ikke anvendes til at placere det enkelte barn på en bestemt skole med udgangspunkt i barnets socioøkonomiske baggrund. Hvis dette er tilfældet, vil der være tale om diskrimination efter folkeskolelovens §36 stk. 3 (frit skolevalg) sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikler om forskelsbehandling på baggrund af blandt andet køn, race, farve, sprog, religion og social oprindelse.


Fordeling af klasser

Afdelingen for Skoler & Uddannelse har opstillet fire modeller til fordeling af børnene mellem de fire folkeskoler. Der er i modellerne forskel på afslag på skoleønsker, antal klasser og dermed klassekvotient, robustheden i fordelingen af klasser mellem skoler og hold i basisdansk samt andel tosprogede børn. Dette foldes ud i notatet i bilag 1, som også indeholder detaljerede data for de fire modeller. De fire modeller vægter ovenstående forhold forskelligt ved fordeling af eleverne, og de kan opsummeres som følger:


Model 1 opfylder flest skoleønsker og fordeler klasserne mellem skolerne, så der sikres en robust og bæredygtig skolestruktur på alle skolerne. Samtidig sikrer modellen, at skoler med tre spor har to hold i basisdansk, mens skolen med to spor kun har ét hold i basisdansk. Til gengæld skaber modellen en mere ujævn fordeling af tosprogede børn mellem skolerne.


Model 2 opfylder næstflest skoleønsker og har en mere jævn fordeling af tosprogede børn. Til gengæld har modellen en ujævn fordeling af klasserne mellem skolerne, hvilket ikke understøtter en robust og bæredygtig skolestruktur. Samtidig er konsekvensen ved denne model, at en af skolerne vil få to hold i basisdansk til to klasser, hvilket giver en høj koncentration af børn med behov for undervisning i basisdansk på den samme årgang.


Model 3 skaber en mere jævn fordeling af børn med to eller flere sprog samtidig med, at modellen giver en robust og bæredygtig fordeling af klasserne på tværs af skolerne. Modellen har dog næstflest afslag på skoleønsker, og samtidig er det en præmis i modellen, at tre elever på et hold i basisdansk skal gå i skole uden for deres skoledistrikt på trods af forældrenes ønske om at blive på deres distriktsskole. Modellen indebærer også, at en af skolerne vil få tre hold i basisdansk til tre klasser, hvilket giver en høj koncentration af børn med behov for undervisning i basisdansk på den samme årgang.


Model 4 har en klasse færre end de øvrige modeller - altså i alt 10 spor i stedet for 11. Denne model giver en højere klassekvotient på samtlige skoler. Klassekvotienten kan tilmed stige til over 25 elever i nogle klasser, såfremt der sker tilflytning til kommunen af børn, der skal begynde i 0. klasse. Samtidig er det modellen med flest afslag, mens andelen af tosprogede børn dog er jævn mellem skolerne.


Udover de fire modeller indeholder det vedlagte notat de samme modeller beregnet med 6 hold i basisdansk - også benævnt model 1a-4a.


Med udgangspunkt i en robust og bæredygtig drift af de fire folkeskoler og med en jævn fordeling af elever med behov for undervisning i basisdansk på årgangen for den enkelte skole, anbefaler Afdelingen for Skoler & Uddannelse model 4. Vel vidende, at dette er den model, der indebærer færrest klasser er det forvaltningens vurdering, at den respekterer det elevgrundlag, der er i Albertslund og samtidig tager højde for flere af de kriterier, der skal bidrage til at gøre skolernes økonomi robust.

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd, 14. januar 2021


Der er indkommet høringssvar fra:

  • Egelundskolens skolebestyrelse og MED-udvalg
  • Herstedlund Skoles skolebestyrelse og MED-udvalg
  • Herstedvester Skoles Skolebestyrelse, Ledelse og MED-udvalg
  • Herstedøster Skoles skolebestyrelse, MED-udvalg, SFO-råd samt Forældrebestyrelsen på Familiecenteret Storagergaard
  • Kreds 25
  • Skolerådet


Nedenfor er angivet en sammenfatning af det perspektiv, hver enkelt høringspart har lagt i sit høringssvar.


Egelundskolens skolebestyrelse og MED-udvalg peger på model 1, som den ønskede model at foretage skoleindskrivningen efter. I deres høringssvar giver de udtryk for, at alle elever og skoler i kommunen er bedst tjent med, at fordelingen sker efter fair principper, så alle skoler forbliver attraktive og får det bedst mulig grundlag for langtidsplanlægning og ressourcedækning.


Herstedlund Skoles skolebestyrelse og MED-udvalg ønsker at pointere, at Herstedlund Skole er skolen for alle distriktets børn. Bestyrelse og MED-udvalg foretrækker derfor model 4, subsidiært model 2. I deres høringssvar giver de udtryk for, at denne model - ud fra et ressourcetildelingsperspektiv - giver den mest robuste klassekvotient, men ikke tager højde for de børn, der endnu mangler at blive indskrevet.


Herstedvester Skoles skolebestyrelse, ledelse og MED-udvalg peger på model 1, da denne giver skolen tre klasser fremfor to, som den indstillede model 4 giver. De giver udtryk for, at det vil være en stor udfordring for skolens økonomi og for fastholdelse af kvalificeret personale, hvis Herstedvester Skole i 2021/2022 kan se frem til kun to 0. klasser. I deres høringssvar beskriver de, at signalværdien i, at en skole som Herstedvester Skole over en så kort årrække går fra at være 4-sporet til 2-sporet, er massiv, og de er derfor alvorligt bekymrede for, at Herstedvester Skole vil blive slået tilbage i arbejdet for at skabe et bedre ry omkring skolen.


Herstedøster Skoles MEDudvalg, skolebestyrelse og SFO-råd samt forældrebestyrelsen på Familiecenteret Storagergaard ønsker, at forvaltningen udarbejder en model 5 med 12 spor i alt, fordelt med 2 spor på Egelundskolen, 3 spor på hhv. Herstedlund Skole og Herstedvester Skole samt 4 spor på Herstedøster Skole. I deres høringssvar giver de udtryk for, at fire spor konkret vil betyde, at alle skolens fire SFO’er kan tildeles en 0. klasse, hvilket vil være med til at skabe stabilitet og tryghed for forældre, elever og personale.


Kreds 25 ønsker, at der oprettes 12 spor og dermed lader klassekvotienten falde til under 25 børn pr. klasse. Kreds 25 giver udtryk for, at elevgruppen taget i betragtning, bliver belastningsgraden for stor for både børn og voksne.


Skolerådet giver udtryk for, at alle elever og skoler er bedst tjent med, at der er ro på, hvordan fordelingen sker, så der er bedre muligheder for langtidsplanlægning og overblik. Skolerådet ønsker derfor, at det bestræbes at sikre forudsigelighed ved, at antallet af spor og basisdanskhold bliver det samme år for år på de enkelte skoler samt, at to-sprogskvotienten tillægges mindre værdi.


Herstedøster Skole og Kreds 25 foreslår en ny model, hvor der oprettes 12 spor. Herstedøster Skole foreslår de 12 spor fordelt ved 2 spor på Egelundskolen, 3 spor på Herstedlund Skole, 3 spor på Herstedvester Skole og 4 spor på Herstedøster Skole. I en sådan model og med 7 hold i basisdansk vil klassekvotienten fortsat være 25,0 på Egelundskolen, og på de øvrige skoler vil klassekvotienten være 19,3 på Herstedlund Skole, 19,7 på Herstedvester Skole og 20,8 på Herstedøster Skole. En mere jævn fordeling af klassekvotienten er ikke mulig i denne model, da gældende lovgivning og kommunens egne vedtægter for skoleindskrivning forhindrer en yderligere fordeling af børn. Det vil være muligt at opfylde alle skoleønsker i denne model, da der efter fordeling af børnene fortsat vil være ledige pladser på alle skolerne undtagen Egelundskolen. Andelen af tosprogede børn vil være 36% på Egelundskolen, 50% på Herstedlund Skole, 41% på Herstedvester Skole og 46% på Herstedøster Skole.


Efter ønske er sagen suppleret med en ny tabel, som opsummerer model 1 til 4 med syv hold i basisdansk. Tabellen kan ses i bilag 4 "Skoleindskrivning 21-22", hvor den har tabel nummer 35 på side 24.

Økonomi

Størstedelen af skolernes budget tildeles på baggrund af skolens elevtal. Ved den nuværende elevpris skal der i indskolingen være 24 elever i en klasse for, at der bliver tildelt ressourcer til at dække den lovpligtige undervisningstid.

Når en skole har klasser med under 24 elever, vil skolen skulle finde de resterende midler til den lovpligtige undervisning i eksempelvis den sociale pulje. Omvendt giver flere elever end 24 i en klasse ekstra ressourcer til eksempelvis holddeling, støtte med videre udover dem, der er i den sociale pulje.

Lovgrundlag

Styrelsesvedtægten for Albertslund Kommune

Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (BEK nr. 1053 af 29.06.2016)

Kommunikation

"Skoleindskrivning - Elev- og Klassetal, skoleåret 2021/22" sendes i høring hos skolebestyrelserne den 17. december 2020 med høringsfrist den 12. januar 2021 kl. 12.00.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at "Skoleindskrivning - Elev- og klassetal, skoleåret 2021/22" sendes i høring hos skolebestyrelserne den 17. december 2020 med høringsfrist den 12. januar 2021 kl. 12.00 og
  2. at skoleindskrivning foretages ud fra model 4.

Historik

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. december 2020, pkt. 1:

Tiltrådte at sende sagen i høring.

Beslutning

Tiltrådte, at skoleindskrivningen foretages ud fra model 1.

Bilag

1 Skoleindskrivning 21-22 Skoleindskrivning 21-22
2 Social baggrund for børn i Albertslund Kommunes folkeskoler (december 2020) Social baggrund for børn i Albertslund Kommunes folkeskoler (december 2020)
3 Diskretioneringsregler BU Diskretioneringsregler BU
4 Bilag 4 - skoleindskrivning 21-22 Bilag 4 - skoleindskrivning 21-22
5 Høringssvar Høringssvar
6 Svar på henvendelse ang. elev- og klassetalssagen Svar på henvendelse ang. elev- og klassetalssagen
Tilbage til toppen

2. BSU/ØU/KB - Etablering af lokalt behandlingsorienteret skoletilbud

Anledning

Konkret plan for etableringen af lokalt behandlingsorienteret skoletilbud.

Sagsfremstilling

Med budgetaftale 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skal etableres et lokalt behandlingsorienteret skoletilbud I Albertslund. Teksten i budgetaftalen lyder:

Skolebehandlingstilbuddet etableres, idet det er afgørende, at tilbuddet sikrer den fornødne faglige og personalemæssige robusthed. Tilbuddet placeres på AUC, der i forvejen er specialiseret indenfor området. Der vil også ske nyrekruttering til området. For allerede visiterede til et tilbud af denne karakter, vil der være tale om en frivillig overgang. Muligheden for at samarbejde med andre kommuner om tilbuddet afsøges. Der udarbejdes mødesag om det samlede tilbud.


Vedlagt denne sag er til orientering budgetforslag, uddybende notat fremlagt under budgetprocessen samt tids- og procesplan for perioden januar til august 2021.


Målgruppe for tilbuddet

Tilbuddet er til de elever på 7. til 10. skoleår, som allerede går i eller er visiteret til et skole- og dagbehandlingstilbud. Eleverne har komplekse vanskeligheder, som betyder, at de har brug for en individuelt tilrettelagt skolegang, som imødekommer deres individuelle indlæringsmæssige og behandlingsmæssige behov. Eleverne kan for eksempel være udfordret med autismespektrumforstyrrelser, ADHD, angst samt i nogle tilfælde dysleksi knyttet til andre problematikker.


I de kommende år er der mulighed for at andre elever, som får brug for et skole- dagbehandlingstilbud, kan få tilbud om plads i det lokale behandlingsorienterede skoletilbud. Det behandlingsorienterede skoletilbud kan ikke løfte alle elever med behandlingsmæssige behov. Nogle elever kan have så store vanskeligheder, at de har behov for at blive visiteret til et eksternt skole- dagbehandlingstilbud.


Tilbuddets indhold

Det behandlingsorienterede skoletilbud består af en skoledel og en behandlingsdel. I praksis er de to dele meget integreret i et helhedstilbud til eleven og familien.

Alle involverede i det nye tilbud har et tæt samarbejde, og der indgår en psykolog og familiestøtte i arbejdet med de visiterede børn/unge og deres familier.


De professionelles kompetencer
I praksis er en hverdag i et behandlingsorienteret skoletilbud anderledes end i folkeskolen. Målet er som i folkeskolen, at eleverne bliver i stand til at udnytte deres potentiale så godt som muligt og udvikler selvstændighed og kompetencer. Men lærerrollen er anderledes end en traditionel lærerrolle. De professionelle foretager en bred vurdering af, hvad barnets behov er, og behovene er styrende for alt, hvad der gennemføres i løbet af en skoledag. De professionelle etablerer et tæt samarbejde med de vigtigste personer i barnets liv (typisk forældrene), og hjælper forældrene til at støtte deres barns trivsel, udvikling og læring. Medarbejderne vil løbende justere, afprøve og eksperimentere med deres didaktiske metoder og indgangsvinkler for at styrke barnets funktionsniveau og udvikling bedst muligt.

Skoledagen
Eleverne møder hver dag fra kl. 8.30 til 14.00 eller 15.00. Der vil blive lagt vægt på, at eleverne kan cykle i skole selv. Hvis det ikke er muligt, vil lærerne kunne hente og cykeltræne med den enkelte elev. Der er otte elever i klassen og to lærere i alle undervisningstimer og tre lærere i få timer om ugen. Lærerne er i klassen fra kl. 8.15 og laver morgenmad til eleverne. Skoledagen starter således med morgenmad og nyheder og gennemgang af plan for dagen fra kl. 8.30 til 9.00. Lærerne er sammen med eleverne hele dagen. Eleverne tilbereder og spiser frokost sammen med lærerne fra kl. 11.30 til kl.12.00.

Fritiden

Lærerne vil inspirere eleverne til en aktiv fritid; det kan være sport, bevægelse eller anden aktivitet. De vil konkret være behjælpelige i en opstartsfase og kan eksempelvis følge den enkelte elev til sport og sørge for skiftetøj m.m., hvis der er behov for det. Eleverne kan også benytte AUCs Fritidsundervisning. Det er en den frivillige undervisning, som AUC tilbyder, i eftermiddags- og aftentimer mellem fra kl. 16.00 til 21.00 og nogle weekends. Der er 50 forskellige hold at vælge imellem. Fritidsundervisningen vil foregå i de samme lokaler, som den nuværende undervisning. Fritidsundervisningen er for alle unge på AUC og giver således de unge i det behandlingsorienterede skoletilbud mulighed for at deltage i det lokale ungemiljø og etablere venskaber på tværs af klasser på Ungecentret.


Placering

Det behandlingsorienterede skoletilbud bliver forankret i Albertslund Ungecenter (AUC). Der planlægges med, at tilbuddet bliver etableret i gode fysiske rammer på Sydskolen. Ifølge budgetaftalen vil Sydskolen være klar til indflytning senest 2022. Det kan betyde, at det behandlingsorienterede skoletilbud i 2021 bliver etableret på Gymnasievej 1, hvor 10. klasserne hører til, for samlet at rykke til Sydskolen efterfølgende.

Visitationsproces og tidsplan
Forvaltningen revurderer alle skole- dagbehandlingstilbud hvert halve år. I forbindelse med revurderingen af indsatsen udarbejder skolen en statusskrivelse; der afholdes et statusmøde, og handleplanen for foranstaltningen revideres. I denne proces tages stilling til, om foranstaltningen opfylder sit formål, og hvornår barnet er klar til at blive visiteret til et mindre indgribende skoletilbud. I foråret 2021 vil der i visitationsprocessen være fokus på hvilke børn, der kan og skal tilbydes plads i det nye lokale behandlingsorienterede skoletilbud. Visiteringen inddrager aktørerne omkring det enkelte barn/den enkelte unge; det vil blandt sige sagsbehandler og PPR-psykolog. Når visitationsudvalget har truffet en beslutning, bliver barnet/den unge og dennes forældre inviteret til informationsmøde og besøg på AUC. Efter besøget tager forældrene og barnet/den unge stilling, om de vil tage imod skoletilbuddet. Senest 1. juni har barnet/den unge og forældrene vished om hvilket skoletilbud, barnet/den unge skal starte på det kommende skoleår. Skolestart er fra august 2021. Foruden visitation til det nye lokale behandlingsorienterede skoletilbud, vil der fortsat ske visitation til eksterne skole- dagbehandlings tilbud. Se bilag 3 for tids- og procesplan januar til august 2021.

Mulighed for samarbejde med andre kommuner

Forvaltningen har afsøgt muligheden for samarbejde med de omkringliggende kommuner. Der er ikke interesse for et formelt samarbejde om etableringen af det behandlingsorienterede skoletilbud. Der etableres et samarbejde ved behov for konkrete pladser.

Økonomi

Driftsomkostninger og besparelsespotentiale er vedtaget af Kommunalbestyrelsen og indgår i budget 2021. Midlerne til lokalt behandlingsorienteret skoletilbud er fordelt med 2,12 mio. kr. til løn og 0,35 mio. kr. til elevrelaterede driftudgifter. (lærerbøger, computer o.lign.) Lønnen er fordelt med 1,62 mio. kr. til undervisning og 0,5 mio. kr. til behandling. Dette gælder med 5/12-dele i 2021.


Der er lokalekapacitet indenfor Albertslund Ungecenters (AUC) nuværende rammer til at huse det nye tilbud. Det betyder konkret, at der ikke er yderligere driftsomkostninger (bygningsvedligehold, rengøring o.lign.) forbundet med det nye tilbud.


Lovgrundlag

Det lokale behandlingsorienterede skoletilbud bliver forankret på Albertslund Ungecenter (AUC), som blev etableret i Albertslund Kommune i 2012 efter Lov om ungdomsskoler. Loven er en rammelovgivning. Eleverne på en ungdomsskole aflægger folkeskolens afgangseksamen på 8., 9. og 10 klassetrin. Rammelovgivningen giver mulighed for at afprøve og etablere andre fag, såfremt det kunne give mening for den konkrete målgruppe. Ungdomsskoleloven giver således eleverne mulighed for at gennemføre forløb med fuld afgangsprøve i alle fag samt for individuelt tilpassede forløb. Målet for det lokale behandlingsorienterede tilbud er, at eleverne gennemfører Folkeskolens afgangsprøve og bliver i stand til at fortsætte i en ungdomsuddannelse.

Ved visitation til et behandlingstilbud, skal kommunen foretage en konkret individuel vurdering, som omfatter faglige og økonomiske hensyn. Faglige hensyn inkluderer de behandlingsmæssige, socialfaglige og sundhedsmæssige hensyn, der skal tages til barnet/den unge. I den forstand har kommunen ansvaret for og kan bestemme, hvilken aktør, der skal udføre et konkret stykke socialt arbejde.

Personalekonsekvenser

Der vil blive lagt vægt på, at de lærere og pædagoger, som bliver tilknyttet tilbuddet har kompetencer og viden indenfor behandlingsområdet. Ansættelsesprocessen vil starte op i marts 2021. Jævnfør budgetaftalen bliver der tilknyttet en psykolog (18 timer ugentligt) og en socialrådgiver/familiebehandler (20 timer ugentligt) til det lokale behandlingsorienterede skoletilbud. Når det samlede medarbejderteam er etableret, vil alle gennemgå uddannelse med henblik på at etablere en fælles referenceramme og opbygge en fælles faglig tilgang til opgaverne.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at planen for etablering af lokalt behandlingsorienteret skoletilbud på AUC godkendes, og
  2. at det lokale behandlingsorienterede skoletilbud bliver evalueret efter to hele skoleår i efteråret 2023.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen, idet der gives status efter et år.

Bilag

1 Bilag 1. Budgetforslag 2.3 Bilag 1. Budgetforslag 2.3
2 Bilag 2. Uddybning af budgetforslag Bilag 2. Uddybning af budgetforslag
3 Bilag 3. Tids- og procesplan januar til august 2021 Bilag 3. Tids- og procesplan januar til august 2021
Tilbage til toppen

3. BSU - Orientering fra formanden

Anledning

Orienteringssager.

Sagsfremstilling

A. Henvendelse til udvalget fra Sundhedsrådet om trivsel i skolerne.

B. Topmødeerklæring til KL’s Børn & Unge Topmøde, torsdag den 28. januar 2021.

C. Borgerhenvendelse om Aula problematik.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at orienteringerne tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen.

Bilag

1 A. Trivsel i skolerne. Spørgsmål fra Sundhedsrådet A. Trivsel i skolerne. Spørgsmål fra Sundhedsrådet
2 A. Henvendelse fra Sundhedsrådet om trivsel i skolerne A. Henvendelse fra Sundhedsrådet om trivsel i skolerne
3 B. Følgebrev til kommunerne om topmødeerklæringen B. Følgebrev til kommunerne om topmødeerklæringen
4 B. BUTM21-topmoedeerklaering B. BUTM21-topmoedeerklaering
Tilbage til toppen

4. BSU - Orientering fra Børn, Sundhed & Velfærd

Anledning

Orienteringssager.

Sagsfremstilling

A. Aula kommunikationsplatform på dagtilbudsområdet - januar 2021.

B. 5 årsoversigt om omsorg, nødværge og nødret.

C. Udsatte boligområder 2021.

D. Ledelsesinformation specialiserede børnesocialområdet.

E. Brugertilfredshedsundersøgelse i skole og SFO.

F. Henvendelse fra forældrenetværket til Børne- og Skoleudvalget om unge med autisme falder mellem Jobcenter og Voksensocialafdelingen.

G. Svar til kommunalbestyrelsesmedlem Helge Bo Jensen (Ø) om normeringer i dagtilbud.

H. Skimmelsvamp i kommunale bygninger i 2020.

I. Mundtlig orientering om aktuel genhusning af daginstitutioner.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at orienteringerne tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen.

Bilag

1 Aula kommunikationsplatform på dagtilbudsområdet - januar 2021 Aula kommunikationsplatform på dagtilbudsområdet - januar 2021
2 Udsatte boligområder 2021 Udsatte boligområder 2021
3 D. Ledelsesinformation - det specialiserede socialområde børn og unge D. Ledelsesinformation - det specialiserede socialområde børn og unge
4 E. Brugerundersøgelse E. Brugerundersøgelse
5 E. Rapport E. Rapport
6 Orientering om overgang fra ung til voksen Orientering om overgang fra ung til voksen
7 Unge med autisme falder mellem Jobcenter og Social voksen-forvaltningen Unge med autisme falder mellem Jobcenter og Social voksen-forvaltningen
8 Svar til Helge Bo Jensen (Ø) Svar til Helge Bo Jensen (Ø)
9 Notat - Skimmelsvamp i kommunale bygninger i 2020 Notat - Skimmelsvamp i kommunale bygninger i 2020
Tilbage til toppen

5. BSU - Eventuelt

Anledning

Eventuelt.

Beslutning

a) Nils Jul Gjerlev (C) anerkendte forvaltningens store arbejde med tænketank/ Skoleområdet.

b) Mehmet Kücükakin (F) opfordrede til samarbejde med Get2Sport på skoleområdet.

Tilbage til toppen

6. Underskriftsblad

Anledning

Underskriftsblad til digital godkendelse.

Sagsfremstilling

Der godkendes digitalt ved mødets afslutning.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at underskriftsbladet godkendes.

Beslutning

.

Tilbage til toppen