Dagsordener og referater

Du kan læse dagsordener og referater fra kommunalbestyrelsens og udvalgenes møder ved at følge linket.


Læs dagsordener og referater til og med den 10. februar 2016

Dagsordener og referater fra efter den 10. februar 2016

 

 

Printvenlig version

Forside:

Deltagere:

Jette Runchel

Hanne Pedersen (protokol)


Udvalg: Kommunalbestyrelsen

Dato: Tirsdag den 10. marts 2020

Tid: Kl. 18:30

Sted: Kommunalbestyrelsessalen

Indkaldelse :

  • Steen Christiansen (A)
  • Dogan Polat (A)
  • Marianne Burchall (A)
  • Susanne Storm Lind (A)
  • Qasir Mirza (A)
  • Paw Østergaard Jensen (A)
  • Jørn Jensby (A)
  • Nils Jensen (A)
  • Tina Christiansen (A)
  • Helge Bo Jensen (Ø)
  • Lene Rygaard Jessen (Ø)
  • Leif Pedersen (F)
  • Mehmet Kücükakin (F)
  • Kenni Flink Gosmann (Å)
  • Hediye Temiz (B)
  • Sofie Amalie Blomsterberg (V)
  • Nils Jul Gjerlev (C)
  • Lars Gravgaard Hansen (C)
  • Joan Gantzel Marquardt (O)
  • Allan Høyer (O)
  • Danni Olsen (O)


Indholdsfortegnelse

1. Godkendelse af dagsorden
2. BSU/ØU/KB - Frigivelse af midler til understøttelse af læselyst (bevilling)
3. BSU/ØU/KB - Puljemidler til flere pædagoger til institutioner med mange 0-2 årige sårbare og udsatte børn (Bevilling)
4. SUS/ØU/KB - Godkendelse af kvalitetsstandard for plejeboligområdet 2020
5. SUS/ØU/KB - Godkendelse af kvalitetsstandard for afløsning og aflastning til pårørende efter Servicelovens § 84
6. SUS/ØU/KB - Godkendelse af kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2020
7. SUS/ØU/KB - Godkendelse af ny ældre- og værdighedspolitik
8. SUS/ØU/KB - Reduktion af midler til diverse råd, pensionistklubber og ældreaktiviteter
9. MBU/ØU/KB - Opførelse af hal ved Stadion (bevilling)
10. ØU/KB - Spørgsmål til første Borgersamling i Albertslund
11. ØU/KB - Udbud af håndværkerydelser
12. SUS/ØU/KB - Magtanvendelser 2019
13. SUS/ØU/KB - Svar til Ankestyrelsen vedr. brug af konsulentfirmaet Brorson Consult
14. EBU/ØU/KB - Projekt Bedre indsats (bevilling)
15. EBU/ØU/KB - Indsatser til borgere dækket af puljemidler (bevilling)
16. KFU/ØU/KB - Evaluering af ubemandet åbningstid på Biblioteket
17. MBU/ØU/KB - Forundersøgelser i 2020 til ejendomsudvikling (bevilling)
18. MBU/ØU/KB - Trangfølgeplan Asfalt 2020 (bevilling)
19. MBU/ØU/KB - Høringssvar til Movias Mobilitetsplan 2020
20. MBU/ØU/KB - Renovering af bro, Nordmarks Allé (bevilling)
21. MBU/ØU/KB - Årsrapport for kommunale ejendomme 2019 (bevilling)
22. MBU/ØU/KB - Trafikmodel for Albertslund Kommune (bevilling)
23. ØU/KB - Indstilling konvertering VA afd. 10 Hyldespjældet
24. ØU/KB - Udmøntning af besparelse på Kommunalbestyrelsens budget
25. ØU/KB - Anvendt regnskabspraksis regnskab 2019
26. ØU/KB - Godkendelse af afskrivninger og værdireguleringer i forbindelse med regnskab 2019
27. ØU/KB - Godkendelse af lånoptagelse på 39,4 mio. kr. i henhold til lånerammen for 2019
28. KB - Forslag fra Enhedslisten om bedre behandling af ansøgninger vedr. tandbehandling

1. Godkendelse af dagsorden

Anledning

Godkendelse af dagsorden

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

  1. at dagsordenen godkendes

Beslutning

Leif Pedersen (F) og Tina Chrstiansen (A) havde meldt afbud på grund af sygdom.

 

Vivi Nør Jacobsen (F) var indkaldt som stedfortræder for Leif Pedersen og Carsten Boje Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Tina Christiansen.

 

Godkendte dagsorden og tillægsdagsorden samt indkaldelse af stedfortrædere.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

 

 

Tilbage til toppen

2. BSU/ØU/KB - Frigivelse af midler til understøttelse af læselyst (bevilling)

Anledning

Frigivelse af midler.

Sagsfremstilling

Direktørområdet for Børn, Sundhed og Velfærd afsendte i december 2019 ansøgning til puljen til understøttelse af læselyst i folkeskolen 2019.

 

Albertslund Kommune modtog den 19. december 2019 brev om, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har behandlet ansøgningen og at ansøgningen er imødekommet med et tilsagn om

tilskud på 200.000 kroner.

 

Med midlerne får skolerne øget mulighed for at styrke den selvstændige, individuelle læselyst og læseglæde. Derigennem arbejdes for målet, at kommunens børn skal blive glade og gode læsere, der får en ungdomsuddannelse og skaber sig et godt liv.

 

Albertslund Kommune har nu modtaget pengene, og derfor skal kommunalbestyrelsen godkende at pengene frigives og flyttes til Skoler & Uddannelse.

 

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet, Børn, Sundhed & Velfærd, 5. marts 2020

På baggrund af ønske fra Økonomiudvalget suppleres her med information om, hvad de tildelte midler skal bruges til, og hvordan de fordeles mellem skolerne.

 

Midlerne er søgt til forløbet ”Børn og bøger i bio”. Denne aktivitet består af lystlæsning, samt formidling af det læste i multimodale fremstillinger som Booktrailere (En booktrailer er en videoreklame for en bog, lidt ligesom filmtrailere. Booktraileren fungerer som en appetitvækker for at vække interessen for at læse en bestemt bog.) Booktrailerne vil indgå i en kommunal konkurrence, hvor de fremvises i Musikteatret til børn fra alle skolerne. Fremvisningen vil give inspiration til endnu flere og nye læseoplevelser.

 

Der er søgt 50.000 kroner til hver skole, til anvendelse over tre skoleår.

 

Tilskudsmidlerne anvendes efter følgende fordeling:

  • 65 % af tilskudsmidlerne til lønmidler Pædagogisk læringscenter vejleder, dansklærere – så der er ressourcer til at understøtte og være medpraktiserende i processen lokalt.
  • 10-15 % til lønmidler til eksterne konsulenter/forfattere og kurser for lærere om læsning.
  • 20-25 % til materialer som bøger og multimodal produktion.

  

Til orientering er vedlagt bilag 'Ansøgning læselyst 2020' - givet som orientering til BSU  januar 2020. 

Økonomi

Albertslund Kommune har fået tildelt 200.000 kroner.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at der tillægsbevilges 200.000 kroner til Afdelingen for Skoler & Uddannelse og
  2. at udgiften finansieres af eksterne midler fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Historik

 



Børne- og Skoleudvalget, 26. februar 2020, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen

 



Børne- og Skoleudvalget, 26. februar 2020, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 3:

Tiltrådte indstillingen, idet der til den videre behandling suppleres med fordelingen af midler samt ansøgning.

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

Bilag

1 H. Ansøgning læselyst 2020 H. Ansøgning læselyst 2020
2 Bevillingsskema, læselyst i folkeskolen Bevillingsskema, læselyst i folkeskolen
Tilbage til toppen

3. BSU/ØU/KB - Puljemidler til flere pædagoger til institutioner med mange 0-2 årige sårbare og udsatte børn (Bevilling)

Anledning

Tildeling af puljemidler til ansættelse af flere pædagoger til institutioner med mange sårbare og udsatte 0-2 årige børn.

Sagsfremstilling

Albertslund Kommune har fået tildelt puljemidler fra Socialstyrelsen til ansættelse af flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2 årige sårbare og udsatte børn. Puljemidlerne henvender sig til dagtilbud, hvor andelen af børn, hvis forældre modtager 80% eller derover i fripladstilskud udgør 25 % eller mere. Dette gør sig gældende for Børnehusene Storken (28 %), Hyldespjældet (27 %), Sydstjernen (37 %), Lindegården (40 %) og På Sporet (flere matrikler: Trinbrættet 28 % og Vognporten 57 %). Projektperioden er fra oktober 2019 til september 2022, hvor Albertslund Kommune er blevet tildelt i alt 8.763.145 kr. Fordelingen af puljemidler over år og mellem institutioner fremgår bevillingsskemaet, mens de projektansvarlige m.m. fremgår af ”Procedure ved eksterne tilskud og bevillinger”, hvor begge er vedlagt som bilag.

For bevillingen afsat i projektperioden, tages der forbehold for Folketingets tilslutning til videreførelse af bevillingen på det kommende års finanslov.

Formålet med puljemidlerne er at yde støtte til og styrke kvaliteten i daginstitutionernes indsats for sårbare og udsatte 0-2 årige børn i de første 1000 dage gennem ansættelse af flere pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutionerne. Det forventede resultat er, at læring og trivsel fremmes for de 0-2 årige sårbare og udsatte børn.

I forbindelse med ansøgningen har Albertslund kommune forpligtiget sig til, at midlerne kommer oven i det vedtagne årlige budget, hvilket der skal redegøres for inden puljemidlerne kan udbetales. Redegørelsen består af oplysninger om antal nyansættelser og antal opnormeringer, som oplyses af dagtilbudslederne på de 5 specifikke dagtilbud, holdt op i mod de budgetterede lønmidler i 2019, som skal være fremsendt til Børne- og undervisningsministeriet senest 16. marts 2020 . Redegørelsesskabelonen er vedhæftet som bilag. Det er dermed hensigten, at der er tale om en reel opnormering af personale i den pågældende daginstitution/enhed. Der må ikke opkræves forældrebetaling af puljemidler.

Der var ansøgningsfrist 5. juli 2019 og Albertslund Kommune modtog tilsagn fra Børne- og Undervisningsministeriet den 11. december 2019. Bevillingen for 2019 kan benyttes i 2020. Puljemidlerne udbetales først, når der er fremsendt redegørelse for reel opnormering i de enkelte dagtilbud samt Børne- og Undervisningsministeriets godkendelse af redegørelsen.

 

Økonomi

For perioden 1. oktober 2019 til 1. september 2022 tildeles i alt 8.763.145 kr.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at fremsendelse af redegørelse godkendes, således at de fem dagtilbud får udbetalt puljemidler til reel opnormering i deres dagtilbud.

Historik

 



Børne- og Skoleudvalget, 26. februar 2020, pkt. 5:

Tiltrådte indstillingen

 



Børne- og Skoleudvalget, 26. februar 2020, pkt. 5:

Tiltrådte indstillingen

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

1 Procedureskema - ekstern bevilling Procedureskema - ekstern bevilling
2 Redegørelse. Projektnr. 141301 Albertslund Redegørelse. Projektnr. 141301 Albertslund
3 Bevillingsskema flere pædagoger til udsatte Bevillingsskema flere pædagoger til udsatte
Tilbage til toppen

4. SUS/ØU/KB - Godkendelse af kvalitetsstandard for plejeboligområdet 2020

Anledning

Godkendelse af kvalitetsstandard for plejeboligområdet. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der fremadrettet udarbejdes en ny struktur for kvalitetsstandarderne, så de bliver mere brugervenlige for borgerne. 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til gældende lovgivning mindst én gang årligt udarbejde og godkende kvalitetsstandarder, der omhandler ydelser efter Servicelovens §§ 83, 83 a og 86. Kvalitetsstandarden for plejeboligområdet omfatter ydelser efter disse paragraffer og skal derfor godkendes for 2020. Kvalitetsstandarden beskriver det politisk godkendte serviceniveau på plejeboligområdet i Albertslund Kommune. Såvel borgere som medarbejdere kan anvende kvalitetsstandarden som vejledning til den service, der tilbydes i Albertslund Kommune.

 

Tilpasning af kvalitetsstandard for 2020

Kvalitetsstandarden for plejeboligområdet er senest blevet godkendt i september 2019, men er dog kun gældende for 2019. Derfor fremsendes kvalitetsstandarden til godkendelse for 2020.

 

Idet kvalitetsstandarden for nyligt er blevet godkendt, er der blot foretaget enkelte sproglige præciseringer. Dermed er serviceniveau, målgruppe, indsatsernes omfang m.m. ikke ændret i forhold til den senest godkendte kvalitetsstandard.

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 83, 83 a og 86.

Kommunikation

Sagen sendes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at kvalitetsstandard for plejeboligområdet godkendes for 2020.

Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 27. februar 2020, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen, idet sætningen "Gæster på fælles opholdsarealer sker.." ændres til "Man kan have gæster på fælles opholdsarealer dog under hensyntagen ..".

Helge Bo Jensen (Ø) undlod.

Qasir Mirza (A) og Allan Høyer (O) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 5:

Tiltrådte indstillingen.

 

(Ø) undlod

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(Ø, O) kunne ikke godkende.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

1 Kvalitetsstandard for plejeboligområdet 2020 (Publikation) Kvalitetsstandard for plejeboligområdet 2020 (Publikation)
2 Kvalitetsstandard for plejeboligområdet 2020 (Ændringer) Kvalitetsstandard for plejeboligområdet 2020 (Ændringer)
3 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
Tilbage til toppen

5. SUS/ØU/KB - Godkendelse af kvalitetsstandard for afløsning og aflastning til pårørende efter Servicelovens § 84

Anledning

Godkendelse af ny kvalitetsstandard for afløsning og aflastning til pårørende efter Servicelovens § 84.

Sagsfremstilling

Grundet den nye struktur for kvalitetsstandarderne udarbejdes der én kvalitetsstandard pr. indsatsområde eller paragraf i Serviceloven eller Sundhedsloven. Mens loven kræver, at nogle kvalitetsstandarder udarbejdes årligt, kan ikke-lovpligtige kvalitetsstandarder udarbejdes efter behov som rettesnor for borgere og visitation. De ikke-lovpligtige standarder lægges op til godkendelse én gang i hver periode for Kommunalbestyrelsen og ved ændring af praksis eller lovgrundlag.

 

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Serviceloven § 84 tilbyde aflastning og afløsning til pårørende til de borgere, der har et særligt og væsentligt plejebehov. Derfor er der udarbejdet en kvalitetsstandard, der beskriver det politisk godkendte serviceniveau. Såvel borgere som medarbejdere kan anvende kvalitetsstandarden, som vejledning til den service, der tilbydes i Albertslund Kommune. Kvalitetsstandarden for afløsning og aflastning til pårørende er ny, og det er ikke lovpligtigt at udarbejde en kvalitetsstandard for dette område. 

 

Kvalitetsstandarden indeholder generel serviceinformation om aflastning udenfor eget hjem og afløsning i eget hjem, herunder:

 

Formålet: Formålet er, at borgere samt pårørende til borgere med et væsentligt plejebehov, fortsat kan leve et aktivt liv med interesser og sociale aktiviteter. Derudover er formålet, at borgeren kan blive boende i eget hjem længst muligt med mindst mulig indgribende indsats.

 

Målgruppe: Pårørende til borgere over 18 år, der er plejekrævende, grundet nedsat fysisk og psykisk funktionsevne af en sådan karakter, at borgeren ikke kan være alene i eget hjem.

 

Vurdering af behov: Ydelsen bevilges af en visitator, som foretager en individuel konkret vurdering af borgerens tilstand. Som udgangspunkt vil der blive visiteret aflastning udenfor hjemmet, inden der bevilges afløsning i eget hjem.

 

Ydelsens omfang:

  • Aflastning i daghjem: 1-3 gange om ugen på hverdage fra formiddag til eftermiddag
  • Aflastning som midlertidigt ophold med overnatning: behov og omfang vurderes fra gang til gang
  • Afløsning i eget hjem: 1-2 gange om ugen på hverdage
  • Transport og forplejning under ophold i daghjem og midlertidigt døgnophold betales af borgeren.

 

Lovgrundlag

Serviceloven § 84.

Kommunikation

Sagen sendes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. 

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at kvalitetsstandarden for afløsning og aflastning til pårørende i henhold til Servicelovens § 84 godkendes.

Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 27. februar 2020, pkt. 3:

Tiltrådte indstillingen, idet det tilføjes, hvordan borgere, som er fritaget for digital post, kan klage over afgørelsen.

Ordet "desværre" slettes fra sætningen; "Rehabiliteringsafdelingen har desværre ikke mulighed for at følge borgeren til ambulante undersøgelser, speciallæge eller lignende".

Qasir Mirza (A) og Allan Høyer (O) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 6:

Tiltrådte indstillingen.

 

(B) undlod

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet. 

Bilag

1 Kvalitetstandard for afløsning og aflastning til pårørende § 84 (Til publicering) Kvalitetstandard for afløsning og aflastning til pårørende § 84 (Til publicering)
2 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
Tilbage til toppen

6. SUS/ØU/KB - Godkendelse af kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2020

Anledning

Godkendelse af kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der fremadrettet udarbejdes en ny struktur for kvalitetsstandarderne, så de bliver mere brugervenlige for borgerne.

Sagsfremstilling

Grundet den nye struktur for kvalitetsstandarderne udarbejdes der én kvalitetsstandard pr. indsatsområde eller paragraf i Serviceloven eller Sundhedsloven. Mens loven kræver, at nogle kvalitetsstandarder udarbejdes årligt, kan ikke-lovpligtige kvalitetsstandarder udarbejdes efter behov som rettesnor for borgere og visitation. De ikke-lovpligtige kvalitetsstandarder lægges op til godkendelse én gang i hver periode for Kommunalbestyrelsen og ved ændring af praksis eller lovgrundlag. Kvalitetsstandarden for midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen er ikke-lovpligtig.

 

Tilpasning af kvalitetsstandard

Denne kvalitetsstandard indeholder information til borgerne om visitationsprocessen, ydelsens omfang, egenbetaling m.m., når der bevilges et midlertidigt ophold på kommunens Rehabiliteringsafdeling. Følgende tilpasninger er foretaget:

 

  • Opsætning af kvalitetsstandard: For at sikre en rød tråd i alle kvalitetsstandarderne er opsætningen af denne kvalitetsstandard ændret til at indeholde vision, lovgrundlag og klagemuligheder.
  • Lovgrundlag: Kvalitetsstandarden for midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen er ændret, så der fremover tages afsæt i Servicelovens § 84 stk. 2. Tidligere har kvalitetsstandarden omfattet indsatser efter Servicelovens §§ 83, 83 a, 86 samt Sundhedslovens §§ 138 og 140. Disse paragraffer er udarbejdet i selvstændige kvalitetsstandarder, og indgår derfor ikke længere i kvalitetsstandarden for midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen.
  • Målgruppe: Det præciseres, at målgruppen fortrinsvis er borgere, der udskrives fra hospital, med behov for observation, behandling og rehabilitering, som ikke kan varetages ambulant.
  • Aktiviteter, som ikke indgår i ydelsen: Det tilføjes, at personalet ikke afleverer blod-, urin- eller fæcesprøver til en beboers egen læge. Beboeren har selv ansvar herfor.
  • Ydelsens omfang: Det præciseres, at et midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen som udgangspunkt kan bevilges i op til 3 uger. Dog er det muligt at forlænge opholdet, hvis det vurderes, at dette er nødvendigt. Dette skyldes implementeringen af Fælles Sprog III, som er en dokumentationsmetode, der kræver tidsafgrænset målsætninger for de enkelte indsatser.

 

Der er ikke foretaget øvrige ændringer i kvalitetsstandarden.

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd, 28. februar 2020

Det foreslås, at der i kvalitetstandarden på side 5 under afsnittet: Vurderingen af dine behov tilføjes ”såfremt deres funktionsniveau tillader det”.

 

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd, 4. marts 2020

Leif Pedersen (F) har foreslået følgende ændring ”Hjælp til praktiske opgaver vil derfor blive ydet ud fra en konkret vurdering af din andel af husstandens samlede praktiske opgaver.

Forvaltningen har ingen bemærkninger.

Kommunikation

Sagen sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at kvalitetsstandarden for midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen godkendes.

Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 27. februar 2020, pkt. 5:

Tiltrådte indstillingen, idet det tilføjes, hvordan borgere, som er fritaget for digital post, kan klage over afgørelsen.

Side 5, der byttes rundt på sætningerne "Du har pligt til .." og "Der følges løbende".

Det undersøges om Ankestyrelsens principafgørelse 19-3 er indarbejdet i kvalitetsstandarden (se suppl. sagsfremstilling).

Leif Pedersen (F) undlod.

Qasir Mirza (A) og Allan Høyer (O) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 7:

Tiltrådte indstillingen.

 

(B, Ø) undlod

 

(F) ønsker endvidere følgende tilføjet: At hjælp til praktiske opgaver vil derfor blive ydet ud fra en konkret vurdering af din andel af husstandens samlede praktiske opgaver.

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

1 Kvalitetstandard for midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen 2020 § 84 stk. 2 (Publicering) Kvalitetstandard for midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen 2020 § 84 stk. 2 (Publicering)
2 Kvalitetstandard for midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen 2020 § 84 stk. 2 (Ændringer) Kvalitetstandard for midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen 2020 § 84 stk. 2 (Ændringer)
3 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
Tilbage til toppen

7. SUS/ØU/KB - Godkendelse af ny ældre- og værdighedspolitik

Anledning

Albertslund Kommune skal have en ny ældre- og værdighedspolitik. Borgere, politikere og råd har været involveret i udviklingen af politikken. Politikken sendes i offentlig høring i perioden 22.11.2019 til 6.1.2020. Herefter skal ældre- og værdighedspolitikken behandles og godkendes i Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Baggrund for udarbejdelse af ny politik på ældreområdet

Med budgetaftalen for 2019 blev det besluttet, at Albertslund Kommune skal have en ny ældrepolitik. På nuværende tidspunkt har Albertslund Kommune både en ældrepolitik "Fremtidens ældrepolitik" og en værdighedspolitik " Et værdigt seniorliv i Albertslund", som omhandler ældreområdet. Kommunalbestyrelsen besluttede i januar 2019, at den nye ældrepolitik skal erstatte de to politikker, så der fremadrettet kun er én politik på ældreområdet. Dermed bliver det en ny ældre- og værdighedspolitik, som får titlen "Et værdigt ældreliv i Albertslund".

 

Formålet med ældre- og værdighedspolitikken er, at den skal være med til at sætte retningen og visionerne for ældreområdet. Herved skal den fungere, som den overordnede ramme, der kan være med til at skabe sammenhæng for de mange ældre i Albertslund. Nogle ældre har behov for støtte og hjælp i en tidlig alder, mens andre klarer sig selv i flere år uden hjælp. Herved skal politikken imødekomme mange forskellige behov og ønsker. Visionen for politikken er derved som følgende:

 

"Alle borgere i Albertslund Kommune skal have mulighed for at leve et godt og værdigt ældreliv - uanset om de modtager hjælp og støtte eller om de klarer hverdagen selv."

 

Indhold i politikken 

Politikken består af tre overordnede temaer

  • Et mangfoldigt fællesskab
  • Mulighed for selv at bestemme
  • Tryghed i hverdagen

Alle tre temaer i politikken er tæt forbundet, da målgruppen er borgere, der både er på arbejdsmarkedet, er pensionerede, har et aktivt fritidsliv eller er syge med behov for hjælp og støtte. Derudover er der beskrevet målsætninger og konkrete aktiviteter, der skal være med til at understøtte, hvordan Albertslund Kommune ønsker at arbejde med de enkelte temaer, således at politikken også bliver handlingsanvisende.

Eftersom den nye politik også er en værdighedspolitik, skal der på baggrund af den gældende bekendtgørelse for værdighedspolitik, indgå bestemte temaer i politikken – temaer som eksempelvis:

 

  • Pårørende
  • Forebyggelse af ensomhed
  • En værdig død
  • Selvbestemmelse og indflydelse på eget liv
  • Sammenhæng i plejen

 

Derudover er det et krav, at alle kommunalbestyrelser i forbindelse med en ny valgperiode udarbejder en ny værdighedspolitik. Denne ældre- og værdighedspolitik gælder således til og med 2021.

 

Inddragelsesproces

I løbet af efteråret 2018 og foråret 2019 har der været involvering af borgere, politikere og råd i udarbejdelsen af politikken, da de har haft mulighed for at komme med input til indholdet. Der har blandt andet været afholdt et møde i november 2018 mellem Social- og Sundhedsudvalget og Ældrerådet og et borgermøde i april 2019. De forskellige input er efterfølgende blevet indarbejdet i politikken.

 

Politisk behandling

I høringsperioden fra den 23. november 2019 til den 6. januar 2020 har borgere og råd mulighed for at afgive høringssvar til udkast af ældre- og værdighedspolitikken. Herefter behandles høringssvarene og Social- og Sundhedsudvalget vil på udvalgsmødet den 23. januar 2020 få disse præsenteret, idet disse kan give anledning til justeringer i politikken. Når alle høringssvarerne er bearbejdet tilføjes et forord til politikken. Efterfølgende skal politikken behandles og godkendes i Kommunalbestyrelsen den 11. februar 2020.

 

Opfølgning på politikken 

Det er hensigten, at borgere, pårørende, politikere, råd og medarbejdere i fællesskab skal være med til at udvikle og skabe de gode borgerforløb for de ældre borgere, så der aktivt gøres brug af deres faglige viden og erfaring. Således skal der én gang årligt følges op på de aktiviteter, der understøtter temaerne i politikken for at sikre, at aktiviteterne fortsat tjener deres formål.   

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet, Børn, Sundhed & Velfærd, 17. januar 2020

Der er modtaget 4 høringssvar. Høringssvarerne er fra:

 

  • Socialistisk Folkeparti
  • Charlotte Scheel, borger i Albertslund
  • Ældrerådet
  • Handicaprådet

 

Disse høringssvar er samlet i en hvidbog, som er vedhæftet sagsfremstillingen. Af hvidbogen fremgår forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar. Hvidbogen er vedlagt som bilag. Derudover er der vedlagt en ny version af ældre- og værdighedspolitikken med ændringsforslagene. Ændringsforslagene er markeret med rødt. 

 

Direktørområdet, Børn, Sundhed & Velfærd, 28. februar 2020

I forhold til Ældrerådets høringssvar kan oplyses, at ordet "værdier" side 11 uheldigvis ikke er markeret med rødt, men er indskrevet.

 

Kommunikation

Udkast til "Et værdigt ældreliv i Albertslund" sendes i offentlig høring i perioden den 22.11.2019 - 6.1.2020. Social- og Sundhedsudvalget præsenteres for høringssvarene på udvalgsmødet den 23. januar 2020. Derudover udarbejder Afdelingen for Sundhed, Pleje & Omsorg en plan for lanceringen af politikken.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at udkast til ældre- og værdighedspolitikken "Et værdigt ældreliv i Albertslund" sendes i offentlig høring i perioden den 22.11.2019 - 6.1.2020 og
  2. at ældre- og værdighedspolitikken "Et værdigt ældreliv i Albertslund" erstatter ældrepolitikken "Fremtidens ældrepolitik" og værdighedspolitikken "Et værdigt ældreliv i Albertslund".

Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 21. november 2019, pkt. 2:

Tiltrådte at sende sagen i høring.

Inden sagen sendes i høring tilrettes politikken på baggrund af drøftelsen i udvalget. Høringsperioden slutter ultimo januar.

Leif Pedersen (F) deltog ikke på mødet.

 

Social- og Sundhedsudvalget, 27. februar 2020, pkt. 2:

Tiltrådte indstillingen, idet side 15/ 2. afsnit tilføjes .. som "i Albertslund Kommune ses på muligheden for at etablere flere forskellige boformer med henblik på at skabe tryghed og forebygge ensomhed".

Helge Bo Jensen (Ø) undlod.

Qasir Mirza (A) og Allan Høyer (O) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 8:

Tiltrådte indstillingen.

 

(Å, Ø) undlod

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

1 Procesplan for ældre- og værdighedspolitik Procesplan for ældre- og værdighedspolitik
2 Ældre- og værdighedspolitik - uden forord Ældre- og værdighedspolitik - uden forord
3 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
4 Hvidbog til ældre- og værdighedspolitik Hvidbog til ældre- og værdighedspolitik
5 Høringssvar Ældre- og værdighedspolitik.docx Høringssvar Ældre- og værdighedspolitik.docx
6 Høringssvar fra Charlotte Schell -Ældre og værdighedspolitikken Høringssvar fra Charlotte Schell -Ældre og værdighedspolitikken
7 Høringssvar fra Ældrerådet Høringssvar fra Ældrerådet
8 Høringssvar fra handicaprådet - Et værdigt ældreliv.doc Høringssvar fra handicaprådet - Et værdigt ældreliv.doc
9 Ældre- og værdighedspolitik med rettelser den 31.1.2020 Ældre- og værdighedspolitik med rettelser den 31.1.2020
10 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
Tilbage til toppen

8. SUS/ØU/KB - Reduktion af midler til diverse råd, pensionistklubber og ældreaktiviteter

Anledning

I Albertslund Kommune skal der som følge af budgetaftalen 2020 "1.7.3 reduceres i midlerne til diverse råd, pensionistklubber og ældreaktiviteter". Midlerne er finansieres af Afdelingen for Sundhed, Pleje & Omsorg. Budgettet skal reduceres fra 915.000 til 615.000 kr.

Sagsfremstilling

I Albertslund Kommune udgør de forskellige råd, pensionistklubber og ældreaktiviteter i Sundhed, Pleje & Omsorg følgende:

  • Ældrerådet 
  • Aktivitetscentret Damgårdshave
  • Pensionistklubber- og foreninger
  • Diverse ældreaktiviteter
  • Sundhedsrådet
  • Pensionisternes mærkedage

 

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de forskellige råd, pensionistklubber og ældreaktiviteter samt Afdelingen for Sundhed, Pleje & Omsorgs foreslag til, hvordan midlerne kan reduceres med 300.000 kr.

 

Ældrerådet

Ifølge Retssikkerhedslovens bestemmelser (Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) skal Kommunalbestyrelsen nedsætte et Ældreråd. Ældrerådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og Kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre.

 

Aktuelt er Ældrerådets budget 259.000 kr. Af dem dækker 152.000 kr. udgifter forbundet med Ældrerådets blad 60+, der distribueres til kommunens seniorer fire gange årligt. De resterende midler bruges til mødeforplejning, aktiviteter og arrangementer.

 

Afdelingen for Sundhed, Pleje & Omsorg foreslår, at budgettet reduceres med 92.000 kr., således Ældrerådet har et budget på 167.000 kr. Det betyder, at bladet distribueres tre gange årligt fremfor fire, og måske begynder i højere grad at bruge sociale medier til information. Derudover er der færre midler til mødeforplejning og afholdelse af aktiviteter og arrangementer.

 

Aktivitetscentret Damgårdshave

Aktivitetscentret Damgårdshave er et brugerstyret aktivitetscenter for ældre, der er over 55 år og har bopæl i Albertslund. Aktivitetscentret Damgårdshave sætter fokus på at fremme ældres trivsel og sundhed gennem aktiv livsførelse. Omdrejningspunktet for Damgårdshaves virke er, at ældre på egne præmisser kan skabe et attraktivt og indholdsrigt forum til udfoldelse af en bred vifte af fritids- og kulturaktiviteter, således at der fortsat er mulighed for at indgå i nye sociale sammenhænge. Derudover benyttes Damgårdshave også af mange frivillige foreninger.

 

Damgårdshave har et budget på 293.000 kr., der dækker udgifter til drift, rengøring og vedligehold. Her reduceres budgettet med 80.000 kr. således, at der fremadrettet er 213.000 kr. til afholdelse af udgifterne.

 

Pensionistklubber og foreninger

Kommunalbestyrelsen har årligt afsat midler til støtte af drift og arrangementer i pensionistklubber og foreninger. Beslutningen tager afsæt i Serviceloven §79, der angiver, at Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for hvilke persongrupper, der kan benytte tilbuddene.

 

Der er afsat et budget på 212.000 kr. til fordeling blandt pensionistklubber og foreninger. Midlerne bliver fordelt en gang årligt. I 2019 søgte og modtog 18 pensionistklubber og foreninger støtte til deres drift og arrangementer. Budgettet reduceres med 50.000 kr., så det udgør 162.000 kr. Konsekvensen bliver, at de enkelte pensionistklubber og foreninger vil modtage færre midler til deres arrangementer.

 

Diverse ældreaktiviteter

Puljen er tildelt af Kommunalbestyrelsen til at finansiere diverse projekter, hvor målgruppen er ældre, og den har et budget på 178.000 kr. De borgerrettede aktiviteter er, Cykling uden Alder, Elderlearn og Folkebevægelsen mod Ensomhed, herunder Danmark Spiser Sammen. Fælles for aktiviteterne er, at de har et forebyggende og sundhedsfremmende sigte.

 

Afdelingen for Sundhed, Pleje & Omsorg foreslår, at puljen til ældreaktiviteter reduceres til 123.000 kr. - altså en reduktion på 55.000 kr. Konsekvensen bliver, at der er færre midler til at igangsætte sundhedsfremmende aktiviteter.

 

Sundhedsrådet

Sundhedsrådet skal bl.a. bidrage til at gennemføre kommunens sundhedspolitik, herunder sætte fokus på sundhedsforhold samt bidrage til det nødvendige samspil mellem borgere og kommune. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Sundhedsrådet årligt godtgøres med kr. 30.000 til deres aktiviteter. Midlerne dækker mødeforplejning og udgifter til aktiviteter og arrangementer, herunder deltagelse ved Grøn Dag.

 

Sundhedsrådets budget reduceres med kr. 23.000 så, der fremadrettet er afsat 7.000 kr. til afholdelse af aktiviteter og mødeforplejning. Afdelingen for Sundhed, Pleje & Omsorg vurderer, at Sundhedsrådet fortsat vil kunne opretholde deres aktiviteter som hidtil, eftersom rådet ofte kun anvender ca. 6.000 kr. af deres budget.

 

Pensionisternes mærkedage

Albertslund Kommune sender en gavehilsen til borgerne, når de fylder 90 og 100 år. Puljen har et budget på 10.000 kr. Midlerne anvendes til registerudtræk, gaver og udbringning. Her anbefaler afdelingen, at midlerne til puljen fastholdes.    

 

Konsekvenser for borgerne ved reduktion af midlerne

Der vil fortsat være et bredt udbud af aktiviteter, hvor borgerne får mulighed for at mødes på tværs af interesser, danne fællesskaber og engagere sig i frivilligt arbejde, selvom der reduceres i midlerne til div. råd og foreninger.  

Supplerende sagsfremstilling

5. marts 2020

Borgmesteren indstilller på vegne af A, B og F, at der spares ydeligere 20.000 kr på Damgårdshave, som tilføres Ældrerådets bevilling. 

Økonomi

Med dette forslag "1.7.3 reduktion af midlerne til diverse råd, foreninger og ældreaktiviter" er besparelserne fordelt ud på alle råd, foreninger og ældreaktiviteter. Med undtagelse af midllerne til pensionisternes mærkedage.

Nedenfor er fordelingen af besparelsen på de 300.000 kr. illustreret i et skema.

 

Råd/forening/ældreaktivitet

 Budget frem til 2020

Forslag til budget i 2020

Besparelse i alt

Ældrerådet

259.000

167.000

92.000

Damgårdshave

293.000

213.000

80.000

Pensionistklubber og foreninger

212.000

162.000

50.000

Diverse ældreaktiviteter

178.000

123.000

55.000

Sundhedsrådet

30.000

7.000

23.000

Pensionisternes mærkedage

10.000

10.000

0

Beløb i kroner

982.00

682.000

300.000

 

 

Kommunikation

Sagen sendes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at forslaget om reduktion af midlerne med 300.000 kr. til diverse råd, foreninger og ældreaktiviteter godkendes og
  2. at de ansvarlige for rådene, foreningerne og ældreaktiviteterne orienteres om beslutningen og dens ikrafttrædelse i 2020.

Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 27. februar 2020, pkt. 6:

Oversendes til Økonomiudvalget.

Qasir Mirza (A) og Allan Høyer (O) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 9:

Der blev uddelt notat med besvarelse på spørgsmål fra formanden for Social- og Sundhedsudvalget

 

Sagen oversendes til Kommunalbestyrelsen.

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(V, C) undlod

 

(O, Ø) kunne ikke godkende

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

1 Udtalelse fra Sundhedsrådet Udtalelse fra Sundhedsrådet
2 Udtalelse fra Udsatterådet Udtalelse fra Udsatterådet
3 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
4 Besvarelse på spørgsmål fra formanden for Social- og Sundhedsudvalget Besvarelse på spørgsmål fra formanden for Social- og Sundhedsudvalget
Tilbage til toppen

9. MBU/ØU/KB - Opførelse af hal ved Stadion (bevilling)

Anledning

Der skal tages stilling til frigivelse af bevilling til opførsel af en ny hal på Stadion. 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 8. oktober 2019 dispositionsforslag for den kommende nye hal på Stadion. Efterfølgende blev opførelse af hallen udbudt. Der blev indbudt 5 entreprenører, der forinden var blevet spurgt om opgaven havde interesse. Under selve licitationen meldte 2 entreprenører dog fra og ønskede alligevel ikke at afgive bud.

 

I forhold til det godkendte dispositionsforslag er der sket en ændring for at reducere udgifterne. Loftsbeklædningen i hallen er fjernet, så loftet i stedet vil fremstå som perforerede tagplader med synlige skruer.  

 

Ved licitationen lige før jul modtog kommunen 3 tilbud fra følgende firmaer:

  • Base Erhverv A/S
  • Dansk Halbyggeri A/S
  • Combi byg A/S.

 

Dansk Halbyggeri A/S indgav efterfølgende den 8. januar 2020 konkursbegæring, hvorfor de ikke længere er en del af konkurrencen.

 

Tilbuddet fra Base Erhverv A/S indeholdt en ændring i forhold til udbudsgrundlaget, hvor de tilbød en alternativ og billigere konstruktion af de bærende stålsøjler. Forvaltningen indstiller, at den oprindelige konstruktion fastholdes, da hallen dermed vil fremstå mere æstetisk. Skitser over de to forskellige løsninger er vedlagt sagen. Prisforskellen på de to løsninger er ca. 0,475 mio. kr. Dette beløb skal tillægges tilbuddet fra Base Erhverv A/S.

 

Evalueringen af de bydende er sket efter følgende kriterier og vægtning:

 

Pris

50%

Kvalitet

30%

Proces og organisation

20%

 

Bæredygtigheden af byggeriet vægtes også i forbindelse med bedømmelsen af kvaliteten.

 

På baggrund af evalueringen afgav Base Erhverv A/S det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Forvaltningen har nu indledt forhandlinger med Base Erhverv A/S med henblik på en kontraktindgåelse.

 

Nuværende stade

I forbindelse med forundersøgelserne er der fundet en mindre punktforurening med olie. Kilden til forureningen er ukendt. Forureningen vil blive fjernet, før udgravningen starter. Herudover er der fundet mindre forhøjede værdier af nikkel, der ikke kan modtages på Hyldager Bakker. IT-ringforbindelse er omlagt og boldbanerne er flyttet til anden placering og kan benyttes fra næste sæson.

 

For at kunne gennemføre byggeriet skal der ske en omlægning af supercykelstien, som i dag er placeret nord for hallerne. Denne sti vil blive lukket under byggeriet. P-pladsen ved kunstgræsbanerne skal bruges som oplagsplads, og supercykelstien vil derfor blive brugt som kørevej for håndværkerne og materialer. Supercykelstien omlægges til syd for hallerne. For at adskille de gående fra supercykelstien laves en midlertidig gangsti fra parkeringspladsen til Stadions hovedindgang. Der vil blive opsat skilte om omlægningen på Stadion. Vedlagt er oversigtsskitse, som viser de midlertidig ændringer.

 

Kommende tiltag/arbejder

Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender denne sag, vil entreprenøren igangsætte projekteringen. Først udarbejdes myndighedsprojekt, og når der foreligger en byggetilladelse, påbegyndes byggearbejderne startende med jordarbejder. Sideløbende etableres byggeplads, og der planlægges logistik med jordkørsel og tilkørsel af store byggematerialer såsom facadeelementer, søjler og spær. Forventet byggeperiode er august 2020 til august 2021. Den nøjagtige byggeperiode fastlægges i den videre proces med entreprenøren. Der er dialog om en alternativ tidsplan, hvor jordarbejderne allerede udføres i marts/april inden Badesøen åbner. Herefter står byggeriet stille og opstartes igen i slutningen af august, når Badesøen lukker. Dette betyder, at Badesøsæsonen, som genererer meget trafik på Stadion, ikke påvirkes væsentligt af byggearbejderne.  

 

I samarbejde med entreprenøren udarbejdes der en plan over byggeriets forløb. Planen vil have særlig fokus på jordkørsel, tilkørsel af lange stålspær, tag og facadeelementer. Der vil her særligt være fokus på Badesø-sæsonen, så besøgende bliver generet så lidt som muligt. Det vil indgå i drøftelserne om adgang helt eller delvis kan ske fra Gl. Landevej.     

 

Repræsentanter fra Stadion vil deltage i alle relevante projekteringsmøder og byggemøder.

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse, 26. februar 2020

Bilag vedlagt om licitationsresultet efter udbud og vurderingsskema af licitationsresultat.

 

Økonomi

Der kan opstilles følgende budget:

 

 

 

Tilbud Base Erhverv A/S inkl. tillæg konstruktion

24,5 mio. kr. 

Diverse udgifter bl.a. bygherreleverancer

2,7 mio. kr. 

Uforudselige udgifter

3,3 mio. kr. 

Rådgivning

1,5 mio. kr. 

Udgifter i alt

32,0 mio. kr.

 

 Mere detaljeret budget er vedlagt som fortroligt bilag.

 

Udgiften indstilles finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2020 på 19,0 mio. i 2020 og 13,0 mio. i 2021, i alt 32,0 mio. kr. 

Kommunikation

Bilagt budget er lukket, da det indeholder poster, bl.a. bygherreleverancer, som ikke er udbudt endnu.

Sagen sendes til orientering i Kultur- & Fritidsudvalget i februar samt til Idrætsrådet til deres ordinære møde i marts.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der indgås kontrakt med Base Erhverv A/S om opførsel af ny hal på Stadion, inkl. tillæg konstruktion,
  2. at der gives tillæg til anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb på 32 mio. kr. fordelt med 19 mio. kr. i 2020 og 13 mio. kr. i 2021 og
  3. at udgiften finansieres af de afsatte rådighedsbeløb i 2020 og 2021.

 

 

Historik

 



Miljø- og Byudvalg, 25. februar 2020, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen.

Lene Rygaard Jessen (Ø) kunne ikke tiltræde.

Allan Høyer (O) undlod.

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.

 

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 18:

Tiltrådte indstillingen.

 

(Å) undlod

 

(Ø) kunne ikke tiltræde

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

(O) foreslog følgende:

At det nye fortov, i bilag 3, placeres langs de nuværende bygninger, så stien ikke skal krydses ved hovedindgangen.

 

Indstillingen blev godkendt, idet forslag fra (O) oversendes til behandling i fagudvalget.

 

(Ø) kunne ikke godkende.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

1 Placering af ventilationsrør udenpå på søjle Placering af ventilationsrør udenpå på søjle
2 Placering af ventilationsrør integreret i søjle Placering af ventilationsrør integreret i søjle
3 Ændringer af sti og veje på Stadion Ændringer af sti og veje på Stadion
4 Bevillingsskema Bevillingsskema
Tilbage til toppen

10. ØU/KB - Spørgsmål til første Borgersamling i Albertslund

Anledning

Kommunalbestyrelsen har i juni 2019 vedtaget at nedsætte Albertslund Kommunes første Medborgerråd som en Borgersamling (den internationale betegnelse er MiniPublic eller Citizen Assembly). Forud for opstart af Borgersamlingen skal Kommunalbestyrelsen godkende det spørgsmål, som Borgersamlingen skal arbejde med i 2020, samt de kriterier, der skal ligger til grund for Borgersamlingens sammensætning.

Sagsfremstilling

Erfaringer fra lande, der i årevis har arbejdet med Borgersamlinger, peger på en række principper, der skal overholdes, når man skal formulere et velfungerende spørgsmål for en Borgersamling. Det gode spørgsmål på en problematik:

  • Er aktuelt lige nu (for Albertslund)
  • Er noget Kommunalbestyrelsen ikke allerede har svaret på
  • Kræver en mere kompliceret løsning end ja/nej – der skal være et mulighedsrum
  • Har en løsning der sandsynliggøres gennem en folkelig opbakning

Spørgsmål til Borgersamlingen og kriterier for sammensætning af Borgersamlingen
Borgmesteren har i samarbejde med administrationen og We Do Democracy (ekstern samarbejdspartner) udarbejdet fire bud på spørgsmål, der overholder de ovenstående principper og er relevante for en Borgersamling i Albertslund Kommune. Samtidig har We Do Democracy udarbejdet forslag til relevante kriterier for en repræsentativ sammensætning af Borgersamlingen.

Albertslund Kommune inviterer alle borgere, som er fyldt 16 år og bosat i kommunen, til at melde sig som interesserede i at deltage i Borgersamlingen. Dernæst sammensætter We Do Democracy en repræsentativ Borgersamling, blandt de interesserede borgere. We Do Democracy foreslår en sammensætning der tager udgangspunkt i tre primære kriterier: Køn, Alder og Uddannelsesniveau. Alt efter hvilket spørgsmål Borgersamlingen skal arbejde med, er det relevant at supplere de primære kriterier med et eller flere sekunddære kriterier. De fire spørgsmål med relevante sekunddære kriterier er:

A. Albertslund står foran en udvikling af byen som skaber mulighed for op mod 10.000 nye borgere over de næste 10 år. Vi ønsker borgersamlingens hjælp til at forestille os, hvordan et fremtidigt Albertslund skal se ud – hvad skal der til for at bevare og skabe nye stærke fællesskaber?

Supplerende kriterie; Geografi (hvor i Albertslund bor man)

Supplerende kriterie; Potentielle tilflyttere og/eller nytilflyttede borgere (udgør en del af Borgersamlingen)

B. Hvordan bryder man den sociale arv og sikrer, at alle unge albertslundere gennemfører en ungdomsuddannelse?

Supplerende kriterie; Unge mellem 16-25 år udgør en større del af Borgersamlingen.

C. Hvordan kan dagtilbud i Albertslund Kommune gentænkes med fokus på at skabe balance mellem forældrenes forventninger og den kommunale indsats? Herunder hvordan kan samspil mellem kommune og civilsamfund styrkes?

Supplerende kriterie; Borgersamlingen reflekterer befolkningen i Albertslund set i forhold andelen af deltagere med børn under 7 år

D. Hvordan kan vi i Albertslund Kommune - på tværs af erhvervsliv, foreningsliv og hverdagsliv - forbedre vores indsats på klimaområdet?

Overdragelse af Borgersamlingens anbefalinger til Kommunalbestyrelsen
Kommunalbestyrelsens opbakning til Borgersamlingens arbejde og anbefalinger er afgørende for, at det bliver attraktivt, meningsfuldt og forpligtende for borgerne at deltage i Borgersamlingen. Derfor skal Borgersamlingen indledningsvist kende deres mandat og den kontekst, som deres anbefalinger vil indgå i, når Borgersamlingen er afsluttet. Kommunalbestyrelsen giver Borgersamlingen mandat til at udarbejde en uvildig anbefaling på det spørgsmål, som Borgersamlingen har arbejdet med. Og Kommunalbestyrelsen støtter op omkring Borgersamlingens arbejde og udfald af anbefalinger – uanset andre politiske dagsordner og strategier. Kommunalbestyrelsen vil desuden behandle anbefalingen i relevante fagudvalg og i Kommunalbestyrelsen og i den forbindelse også redegøre for, hvordan anbefalingerne bliver fulgt – og eventuelt ikke fulgt.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

 

  1. at Kommunalbestyrelsen vælger ét af forslagene: A, B, C eller D samt tilhørende kriterier for Borgersamlingen jf. sagsfremstilling.  

Historik


Økonomiudvalget, 3. december 2019, pkt. 33:

Sagen oversendes til Kommunalbestyrelsen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Kommunalbestyrelsen, 10. december 2019, pkt. 35  

Sagen udgik af dagsordenen.

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 24:

 

Indstillingen blev tiltrådt med forslag A som tema.

 

(Å) pegede på forslag B som tema.

 

(Ø) pegede på forslag C som tema

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

(O) foreslog yderligere et tema E:

Skal der byudvikles for hver en pris? Med afsæt i diskussionerne om AMC og Fredskoven ønsker Kommunalbestyrelsen, at Borgersamlingen kommer med bud på hvornår det er ok at fjerne nuværende tilbud, områder mm, til fordel for opførelse af nye boliger. 

 

Man stemte om forslaget

 

For stemte 5 (O, Ø)

Imod stemte 13 (A, B, V, C)

2 undlod (F)

 

Forslaget bortfaldt

 

 

Indstillingen blev godkendt.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Tilbage til toppen

11. ØU/KB - Udbud af håndværkerydelser

Anledning

Der skal tages beslutning om, hvordan håndværkerydelser på kommunens ejendomme skal udbydes.

Sagsfremstilling

I budget 2018 blev indlagt en besparelse på indkøb af håndværkerydelser stigende til 2 mio. kr. fra 2020 og frem. I budget 2020 er indlagt en yderligere besparelse på indkøb af håndværkerydelser på 1,5 mio. kr. fra 2021 og frem.

Ved at udbyde håndværkerydelserne i rammeaftalerne er der en mulighed for fra 2021 at kunne indhente disse besparelser fremadrettet.

 

Lovgivningen

Udbudsloven stiller følgende krav til indkøb af håndværkerydelser:

  • Der er krav om gennemførelse af et EU-udbud for alle indkøb af tjenesteydelser over 1.595.391 kr. (Tærskelværdi for 2020-2021)
  • Værdien opgøres for det enkelte fagområde, og ved gentagende enslydende indkøb indgår værdien over en 4 årig periode. Det betyder eksempelvis, at VVS arbejde skal i EU-udbud, hvis der indkøbes for over 1.595.391 kr. set over en 4 årig periode.
  • De grundlæggende udbudsretlige principper om gennemsigtighed, gensidig anerkendelse, ligebehandling, proportionalitet og saglighed skal altid overholdes undervejs i udbudsprocessen.
  • Disse principper betyder, at forvaltningen ikke må lægge vægt på tidligere erfaringer med firmaet, ligesom der ikke må lægges vægt på et ikke-sagligt begrundet krav om, at firmaet er tilhørende i kommunen.
  • Der må således ikke indgås direkte samarbejdsaftaler med firmaer uden overholdelse af en forpligtigelse om EU-udbud, såfremt tærskelværdien er overskredet.

 

 

Forvaltningen indkøber håndværkerydelser for mere end tærskelværdien for EU-udbud på 1,59 mio. kr. opgjort over en periode på 4 år på følgende håndværkerfag:

  • Tømrer arbejde
  • Kloak arbejde
  • VVS arbejde
  • Ventilations arbejde
  • El arbejde
  • Service og indkøb af brandsikkerhed

Det er derfor lovgivningsmæssigt nødvendigt, at disse fag skal udbydes i EU-udbud.

 

Forvaltningen indkøber håndværkerydelser for mindre end tærskelværdien for EU-udbud på 1,59 mio. kr. opgjort over en periode på 4 år på følgende håndværkerfag:

  • Glarmester
  • Gulvlægger
  • Indkøb af hårde hvidevarer
  • Malerarbejde
  • Murerarbejde
  • Tagdækker

 

Disse håndværkerfag skal ikke udbydes i EU-udbud. Forvaltningen er udelukkende forpligtet til at sikre, at indkøbet sker på markedsvilkår, hvilket kan håndteres ved, at forvaltningen gennemfører en markedsafdækning, indhenter to eller flere tilbud eller annoncerer indkøbet på forvaltningens hjemmeside eller via www.udbud.dk. Hvis forvaltningen foretager en markedsafdækning, kan opgaverne herefter tildeles direkte.

 

Scenarier for udbud

Forvaltningen har beskrevet 3 scenarier for udbud. Forvaltningen indstiller, at der arbejdes videre med scenarie 2, som indebærer udarbejdelse af en rammeaftale med 6 delaftaler med to håndværkerfirmaer på de håndværkerfag som overstiger tærskelværdien på 1,59 mio. kr. i kontraktperioden på op til maksimalt 4 år. På hver delaftale vil der være to håndværkerfirmaer, som tildeles alle opgaver under 100.000 kr. direkte. Der vil være mulighed for at opdele kommunen i øst/vest eller syd/nord, hvorefter hver af de to leverandører får tildelt opgaver direkte. De få opgaver, der er over 100.000 kr. vil blive tildelt på baggrund af et miniudbud mellem de to håndværkerfirmaer på den specifikke delaftale.

 

Fordelene ved scenarie 2 er:

  • Der er mulighed for at stille lavere krav til firmaernes økonomiske formåen, hvorved mindre firmaer har mulighed for at byde på de enkelte delaftaler
  • Forvaltningen kan samarbejde med firmaer, hvor kommunen har god mulighed for at kontrollere deres håndværksfaglige formåen
  • Uændret ressourceforbrug i forvaltningen.

 

Ulemperne ved scenarie 2 er:

  • Interne ressourcer til administration med kontrakter og kvalitetskontrol
  • Med mere komplekse opgaver, skal forvaltningen ind og koordinere mellem de forskellige håndværkerfag og evt. brugerne af vores bygninger.

 

Forvaltningen har i 2019 arbejdet med i alt tre scenarier, hvor de to øvrige scenariers fordele og ulemper er kort behandlet nedenfor. Uddybende oplistning af respektive fordele og ulemper findes beskrevet i det vedlagte bilag.

Forvaltningen har arbejdet med følgende tre scenarier:

  • Scenarie 1 – Dynamisk indkøbssystem
  • Scenarie 2 – Rammeaftale med 6 delaftaler med miniudbud over 100.000 kr.
  • Scenarie 3 – To rammeaftaler med koordinerende rolle hos leverandøren

 

Scenarie 1 – Dynamisk indkøbssystem

Scenarie 1 har udgangspunkt i at alle opgaver udbydes i et dynamisk indkøbssystem i særskilte konkurrencer, hvilket potentielt kan give besparelser. Fordelen er, at alle opgaver bliver udført mest økonomisk og, at alle firmaer, som i systemet er kvalificeret, kan byde på opgaverne. Ulemperne ved dette scenarie er, at beskrivelse og efterfølgende tildeling ved miniudbud er særdeles ressourcetungt for forvaltningen. Det vil være en arbejdsgang, som vil kræve op til 2 årsværk af en samlet pris på 1,3 mio. kr.

Endvidere kan der ikke foretages direkte tildeling, hvilket vil give problemer ved akutte opgaver, som skal løses meget hurtigt.

 

Scenarie 3 – To rammeaftaler med koordinerende rolle hos leverandøren

Scenarie 3 har store ligheder med det udbudte scenarie fra 2018, hvor alle opgaver var fordelt på to store rammeaftaler opdelt i henholdsvis bygningsarbejder og teknik- og installationsarbejder, hvor alle opgaver tildeles leverandøren på rammeaftalen direkte. Fordelen ved dette scenarie er, at forvaltningen lettes, idet koordineringen mellem fagene placeres hos leverandøren. Ulempen er derimod, at forvaltningen har mindre kontrol med opgaverne i bygningern. Derudover vil større håndværkerfirmaer have lettere ved at varetage den indbyrdes koordinering mellem fagene, mindre firmaer kan derfor få svært ved at blive prækvalificeret.

 

Politisk proces

  • Godkendelse af scenarie for udbud - ØU/KB marts
  • Godkendelse af overordnede krav til prækvalifikationen - ØU/KB maj
  • Orientering om, hvilke firmaer, som blev prækvalificeret - ØU 3. kvartal
  • Godkendelse af kontrakt for rammeaftaler - ØU/KB december 2020.

 

Det forventes hermed, at de nye kontrakter kan træde i kraft pr. den 1. januar 2021.

 

Økonomi

Udgift til juridisk rådgivning er afsat i bygningsvedligeholdelsesrammen for 2020.

 

Lovgrundlag

Udbudsloven er lov nr. 1564 af 15. december 2015 og trådte i kraft 1. januar 2016. 

Tærskelværdier er de beløbsgrænser, der afgør, hvilke regler en offentlig kontrakt er omfattet af. Fastsættelse af tærskelværdier er hvert andet år. EU-Kommissionen har 31. oktober 2019 fastsat værdien for 2020 og 2021.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at scenarie 2 for det kommende rammeudbud godkendes.  

Historik

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 22:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

(O) foreslog en tilføjelse til indstillingen: At en ejer og eller ejerkreds kan kun blive prækvalifiseret til og slutteligt blive leverandør i to delaftaler.

 

Godkendte indstillingen, med forslag fra (O), idet der tages forbehold for juridiske konsekvenser.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

 

Bilag

1 Udbud af håndværkerydelser 13.02.2020 Udbud af håndværkerydelser 13.02.2020
Tilbage til toppen

12. SUS/ØU/KB - Magtanvendelser 2019

Anledning

Kommunalbestyrelsen skal årligt godkende en beretning om anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed over for personkredsen af voksne borgere med betydelig og varig psykisk/fysisk funktionsnedsættelse og sindslidende.

Sagsfremstilling

Magtanvendelse foregår kun i sjældne tilfælde. Der er tale om borgere, hvor der er iværksat en social indsats for at hjælpe borgeren og give borgeren omsorg. Udgangspunktet for indsatsen er, at den skal ske med respekt for borgerens integritet og selvbestemmelse. Der kan dog være borgere, hvis nedsatte funktionsevne betyder, at de kan udsætte sig selv og andre for at lide væsentlig personskade. I disse situationer har kommunen en pligt til at gribe ind og afværge den væsentlige personskade. Til dette formål er der fastsat regler om, i hvilke situationer dette må finde sted, og hvordan disse indgreb skal foregå.

 

Formålet med loven/bekendtgørelsen er, at:

  • begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige,
  • øge retssikkerheden for borgeren og
  • øge retssikkerheden for personalet, så grundlag og omfang af magtanvendelse bliver tydeligere for medarbejderen. 

 

Der er udarbejdet en procedure vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Det er borgerens sagsbehandler, der forholder sig til, hvorvidt magtanvendelsen er lovlig eller ej, også når borgeren bor på botilbud beliggende i andre kommuner.

 

Ældreområdet

Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg har i 2019 anvendt reglerne og proceduren for magtanvendelse i 12 tilfælde fordelt på 9 borgere.  

 

Socialområdet

Voksensocialafdelingen har i 2019 anvendt reglerne og proceduren for magtanvendelse i 6 tilfælde fordelt på 4 borgere. Alle borgere bor på botilbud i andre kommuner. Der har i 2019 boet 128 helårsborgere fra Albertslund Kommune på botilbud i andre kommuner, mens der har boet 22 helårsborgere fra Albertslund på botilbud i Albertslund Kommune.

 

Udviklingen i magtanvendelser 2014 - 2019

Ældreområdet

År

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Antal

11

10

14

9

11

12

Socialområdet

År

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Antal

7

22

 6

6

 16

6

 

Forvaltningen gør opmærksom på, at der gælder nye regler for magtanvendelse fra 1. januar 2020. De nye regler har blandt andet til hensigt at sikre tydeligere regler om magtanvendelse og samtidig give personalet på bl.a. botilbud og plejecentre bedre mulighed for at drage omsorg for borgere med bl.a. psykiske og kognitive handicap, demens og udviklingshæmning. Implementeringen af de nye regler indebærer også nye indberetningsskemaer. Endvidere er forvaltningen med lovændringen ikke længere forpligtet til at lave årsberetninger til udvalget vedrørende magtanvendelser.

Lovgrundlag

Lov om Social Service § 124-137.

Lov nr. 655 Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Kommunikation

Sagen sendes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at beretningen om magtanvendelse for 2019 godkendes og
  2. at udvalget fremadrettet modtager en årsberetning vedrørende magtanvendelser til orientering.

Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 27. februar 2020, pkt. 7:

Tiltrådte indstillingen.

Leif Pedersen (F) undlod.

Helge Bo Jensen (Ø) deltog ikke under punktet.

Qasir Mirza (A) og Allan Høyer (O) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 10:

Tiltrådte indstillingen.

 

(F, Ø) undlod

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

Bilag

1 Uddybende notat om magtanvendelser 2019 Uddybende notat om magtanvendelser 2019
2 Udtalelse fra ældrerådet Udtalelse fra ældrerådet
Tilbage til toppen

13. SUS/ØU/KB - Svar til Ankestyrelsen vedr. brug af konsulentfirmaet Brorson Consult

Anledning

Ankestyrelsen har den 10. januar 2020 anmodet Kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune om en udtalelse vedrørende kommunens brug af konsulenter inden for det sociale område.

Sagsfremstilling

Henvendelsen til kommunen fra Ankestyrelsen sker på baggrund af Social- og Indenrigsministeriets henvendelse til Ankestyrelsen den 16. december 2019 om lovligheden af kommuners anvendelse af konsulenter inden for det sociale område. Ankestyrelsen skal bruge Albertslund Kommunes udtalelse til at vurdere, hvorvidt der skal rejses en tilsynssag. Se bilag.

 

Albertslund Kommune har på det sociale området anvendt konsulentfirmaet Brorson Consult. Samarbejdet blev indledt i 2018 som led i et kompetenceløft af socialrådgiverne på det voksenspecialiserede socialområde. 

Afdelingen Voksen & Social har på baggrund af henvendelsen fra Ankestyrelsen udarbejdet et svar, der redegør for brugen af Brorson Consult. Udtalelsen er vedlagt som bilag.

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd, 17. februar 2020 

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 11. februar 2020 behandlet sagen og truffet beslutning om, at sagen skal genbehandles i Sundheds- og Socialudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Kommunalbestyrelsen har modtaget en henvendelse fra Ankestyrelsen, som har bedt Kommunalbestyrelsen om at redegøre for brugen af konsulentfirmaet Brorson Consult. Redegørelsen skal indgå i en vurdering af, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag over for kommunen.

 

Forvaltningen har i denne forbindelse udarbejdet en udtalelse til Ankestyrelsen, til brug for deres sagsbehandling af, om der skal rejses en tilsynssag over for kommunen.

Forvaltningens svar samt henvendelsen fra Ankestyrelsen og andre relevante bilag er vedlagt sagen.

 

Kommunalbestyrelsens svar skal være Ankestyrelsen i hænde senest den 16. marts 2020.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at forvaltningens svar til Ankestyrelsen godkendes.

Historik

Kommunalbestyrelsen 11. februar 2020

Besluttede at sende sagen til behandling i Social- og Sundhedsudvalget og herefter til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen igen.

 

Social- og Sundhedsudvalget, 27. februar 2020, pkt. 8:

Tiltrådte indstillingen.

Helge Bo Jensen (Ø) undlod.

Qasir Mirza (A) og Allan Høyer (O) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 11:

Tiltrådte indstillingen.

 

(Ø) kunne ikke tiltræde

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(Ø, O) kunne ikke godkende.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

Bilag

1 Orientering om henvendelse fra Ankestyrelsen vedr. høring om mulig tilsynssag Orientering om henvendelse fra Ankestyrelsen vedr. høring om mulig tilsynssag
2 Kommuners brug af eksterne konsulenter.pdf Kommuners brug af eksterne konsulenter.pdf
Tilbage til toppen

14. EBU/ØU/KB - Projekt Bedre indsats (bevilling)

Anledning

Jobcenter Albertslund har fået tilsagn fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på 2.010.000 kr. til ansættelse af medarbejdere til gennemførsel af projekt ”Bedre indsats til borgere i ressourceforløb”.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering  (STAR) har udmeldt en pulje til indsats til borgere i ressourceforløb. Jobcentret Albertslund bygger videre på redskaber, som blev udviklet i forbindelse med deltagelse i STAR´s projekter ”Bedre Ressourceforløb” og ”Opkvalificering af rehabiliteringsteam”, hvor der er fokus på bedre inddragelse af borgeren i forbindelse med forberedelse til rehabiliteringsteamet samt opfølgning på rehabiliteringsteamets indstilling og indsatsdel. Med puljen kan jobcentret øge indsatsen og kvaliteten i virksomhedsrettede indsatser med fokus på lønnede timer. Med bevillingen kan der ansættes to jobformidlere i to år, som skal arbejde med det rette jobmatch for borgeren og et håndholdt virksomhedsrettet forløb. Målet med projektet er at øge andelen af borgere i ressourceforløb, der modtager en virksomhedsrettet indsats og/eller lønnede timer.

Der er søgt om midler til ansættelse af to jobformidler og lidt til projektledelse. Tilskuddet skal anvendes i perioden fra den 20-12-2019 til den 31-12-2021 og kan kun anvendes til at dække de udgifter, som fremgår af det godkendte budget.

Styrelsen har i sin bevilling lagt særlig vægt på, at Albertslund kommune i ansøgningen har kunnet godtgøre en lav sagsstamme for jobformidlere, når opgavemængden tages i betragtning. Endvidere har kommunen rimelige resultater i forhold til udsatte grupper, og en tilstrækkelig beskrivelse af, hvordan jobformidlere skal være i stand til at bygge bro til  arbejdsmarkedet.

Supplerende sagsfremstilling

Økonomi & Stab den 5. marts 2020

Der er tilføjet nyt gældende bevillingsskema som bilag (bevillingsskema ressourceforløb_rettet version). Tilføjelsen af nyt bevillingsskema, skyldes ændringer så bevillingsskema opfylder formalia. Ændringerne er, tilretning til rigtig kapitalmiddel samt beløb er afrundet og opgjort i hele 1.000 kr.

Økonomi

Der er bevilget 2.010.000 kr. fra STAR til lønudgifter og revision til projektet.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der gives tillægsbevilling på 2.010.000 kr. til gennemførsel af projekt Bedre indsats til borgere i ressourceforløb, som finansieres af ekstern bevilling fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Historik

 



Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 24. februar 2020, pkt. 2:

Tiltrådte indstillingen.

 

Tina Christiansen (A) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 13:

Tiltrådte indstillingen.

 

(Å) undlod

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

1 Ansoegningsskema projekt ressourceforløb Albertslund Kommune Ansoegningsskema projekt ressourceforløb Albertslund Kommune
2 Tilsagn Tilsagn
3 Budget-og regnskabsskema Bedre indsats for borgere i ressourceforløb Budget-og regnskabsskema Bedre indsats for borgere i ressourceforløb
4 bevillingsskema ressourceforløb bevillingsskema ressourceforløb
5 bevillingsskema ressourceforløb_rettet version bevillingsskema ressourceforløb_rettet version
Tilbage til toppen

15. EBU/ØU/KB - Indsatser til borgere dækket af puljemidler (bevilling)

Anledning

Jobcenter Albertslund har fået tilsagn fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til en række puljemidler for 2020 til tilbud til borgere. Det drejer sig om regionaluddannelsespulje for kontanthjælpsmodtagere, pulje til grundforløb til erhvervsuddannelse, pulje til opkvalificering indenfor mangelområder, pulje til løntilskud og pulje til jobrotation.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering  (STAR) har udmeldt en række puljemidler til indsats i 2020. Jobcenter Albertslund har søgt disse og har fået bevillinger fra følgende:

Pulje til opkvalificering indenfor områder, hvor der er mangel på arbejdskraft 83.300 kr.,

Pulje til nye muligheder for jobrotation 134.100 kr.,

Pulje til grundforløb til erhvervsuddannelse 194.200 kr.,

Regionaluddannelsespulje for kontanthjælpsmodtagere 258.000 kr.,

Med disse puljemidler får vi dækket udgifter, som giver jobcentret mulighed for at forstærke indsatsen overfor ledige, så de kommer i ordinær beskæftigelse. Der vil være kommunal medfinansiering på tilbuddene. Udgifterne til dette afholdes indenfor aktiveringsbudgettet.

Puljemidlerne anvendes i perioden fra den 20-12-2019 til den 31-12-2020 og kan kun anvendes til at dække de udgifter, som er godkendt under de respektive puljer.

Supplerende sagsfremstilling

Økonomi & Stab den 5. marts 2020

Der er tilføjet nyt gældende bevillingsskema som bilag (bevillingsskema mindre puljer_rettet version). Tilføjelse af nyt ændret bevillingsskema, skyldes smårettelser så bevillingsskema opfylder formalia. I nyt bevillingsskema, er der tilføjet hvilken pengepose bevillingen rammer, samt afrundet beløb til hele 1.000 kr.

Økonomi

Der er bevilget 669.300 kr. fra STAR til udgifter i perioden.

 

Det forudsættes, at der er dokumenterede udgifter til konkrete tilbud til borgere på de forskellige pulje og at Albertslund Kommune medfinansierer med mellem 20 og 40% af udgifterne alt efter puljen. Dette er normal procedure for denne type pulje fra STAR. Medfinansieringen dækkes af beskæftigelsesrammen. Hvis der ikke er udgifter, er der ingen omkostning for Albertslund kommune og der er dermed ingen risiko, da der ikke er krav om målopfyldelse før puljen udbetales.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse indstiller

1.    at der gives tillægsbevilling på 669.300 kr. til udgifter til aktiv beskæftigelsesindsats finansieret af STAR

Historik

 



Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 24. februar 2020, pkt. 3:

Tiltrådte indstillingen.

 

Tina Christiansen (A) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 14:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

1 Tilsagn Ny jobrota.docx Tilsagn Ny jobrota.docx
2 Tilsagn Mangelpulje.docx Tilsagn Mangelpulje.docx
3 Tilsagn Grundforløb.docx Tilsagn Grundforløb.docx
4 Tilsagn RU.docx Tilsagn RU.docx
5 bevillingsskema mindre puljer bevillingsskema mindre puljer
6 bevillingsskema mindre puljer_rettet version bevillingsskema mindre puljer_rettet version
Tilbage til toppen

16. KFU/ØU/KB - Evaluering af ubemandet åbningstid på Biblioteket

Anledning

Evaluering af og indblik i uhensigtsmæssige episoder, der har været på Biblioteket i den ubemandede åbningstid.

Sagsfremstilling

Den ubemandede åbningstid har stabiliseret det samlede besøgstal for Biblioteket, der ellers var faldende. Generelt har Albertslunderne taget tilbuddet om ubemandet åbningstid til sig, og besøgsstatistikken for den ubemandede åbningstid viser, at der er sket en positiv udvikling i antallet af besøgende siden åbningen i marts og frem til nu.

I opgørelsen nedenfor ses det, at der er sket en stigning i besøgstallet fra 2. - 4. kvartal i 2019:
Mandag- torsdag (morgen): 26 besøgende (28 besøgende i 2. kvartal)
Mandag – torsdag (aften): 86 besøgende (44 besøgende i 2. kvartal)
Fredag morgen: 27 besøgende (21 besøgende i 2 kvartal)
Lørdag ubemandet: 134 besøgende (94 besøgende i 2. kvartal)
Søndag ubemandet: 300 besøgende (195 besøgende i 2. kvartal).

De borgere, der bliver på Biblioteket, når betjent bibliotek overgår til ubemandet bibliotek, kan ikke opgøres, og disse tal er derfor ikke med i ovenstående. En manuel optælling på udvalgte dage viser dog, at der i gennemsnit er 30 brugere af Biblioteket, som bliver siddende i overgangen fra betjent til ubetjent bibliotek.

Vært og lukning af Biblioteket
Mange forskellige aktiviteter skal fungere samtidig på Biblioteket, og det er værtens opgave at sikre, at borgerne har de optimale muligheder for det.

Der er nu vært på Biblioteket i alle Bibliotekets selvbetjente timer: man-tors 18-22, lørdag 14-18 og søndag 8-22. Det har der været siden den 10. december 2019.

Uønsket adfærd
Det kan være nødvendigt at korrigere uønsket adfærd hos enkelte for at for at sikre andre brugeres tryghed. Værten vurderer i den enkelte situation, hvad der er uønsket adfærd. Indgangsvinklen er løsningsorienteret dialog efter behov. Hvis ikke det virker, tilkalder værten vagten. Værterne har hidtil udført en simpel log, hvor disse hændelser bliver registreret. Der er tæt samarbejde imellem Bibliotek og Vagt i forhold til de problemer, der har været med uhensigtsmæssig adfærd og ballade fra den særlige – og kendte – gruppe af unge (drenge) i Albertslund.

Det er ikke muligt at se et mønster i, på hvilke ugedage og i hvilket tidsrum de problematiske grupper dukker op, og derfor er det ikke muligt at bemande efter deres adfærd. Søndag aften er dog en aften, hvor der oftest ses udfordringer.

I bilag 1 gives der en beskrivelse af de registrede episoder, der har været på Biblioteket i 2019.

Registrering af fremtidige hændelser
Som noget nyt indfører biblioteket et trafiklyssystem, som værterne skal indrapportere i fra 1. januar 2020. Dette gøres for at KFU på en overskuelig måde kan følge hændelserne og aktiviteterne i Bibliotekets ubemandede åbningstid.

På hvert KFU-møde vil der fremover være en orientering baseret på en rød, gul, grøn konklusion i værternes log.

Rød er hændelser, som involverer vagterne. Disse uddybes. Gul er hændelser, hvor værterne skal korrigere adfærd. Grøn er ingen hændelser.

I bilag 2 ses registreringerne for januar 2020. I bilag 3 er vedhæftet udtalelse fra Vagten om selvbetjent bibliotek.

Nyt reglement
Biblioteket er ved at udarbejde et nyt reglement for ophold og adfærd i biblioteksrummet, så der er en ensartet forståelse for uønsket adfærd blandt Bibliotek og Vagt.

Ekstra vagt i uge 5-8

På grund af ekstra udfordringer i januar 2020 med ballade i de selvbetjente timer er der indgået samarbejde mellem Vagten og Biblioteket om, at der er vagt til stede i alle aftentimer til og med uge 8. Udgiften hertil samfinansieres i perioden mellem Vagten og Biblioteket. En sådan finansiering er uholdbar i en længere periode end den aftalte.

Brugerene er spurgt:

Biblioteket har i det meste af uge 5 og 6 uddelt et mindre spørgeskema til brugere af den selvbetjente åbningstid om deres brug og tilfredshed med det selvbetjente bibliotek. Det er værterne, der har delt dem ud. 35 brugere har besvaret dem. Nedenfor er hovedkonklusioner gengivet:

 - 32 ud af 35 brugere svarer: "helt sikkert" (25) eller "ja" (7) til, at de synes, det er et godt tilbud,

  - 30 ud af 35 brugere svarer: "ja" til, at de føler sig trygge i biblioteksrummet. 5 svarer :"ja, men" og angiver forskellige grunde til andet, som blandt andet er tilstedeværelse af brugere med uønsket adfærd. Ingen svarer: "nej".

 - 29 ud af 35 svarer, de ikke har oplevet noget ubehageligt eller utrygt. 6 angiver, at de har oplevet noget - nogen dagligt andre enkelte episoder.

Der er angivet en lang række kommentarer. Nogle er med gode råd til indretning, nye stole og nye tiltag i Biblioteket som sådan. Andre forholder sig kritisk til den uønskede adfærd, og flere roser Biblioteket for tiltaget generelt. Disse kommentarer vil Biblioteket tage med i deres videre arbejde generelt og i forhold til arbejdet med det selvbetjente bibliotek.

Af de 35, der er blevet spurgt, bruger ca. 1/3 det hver dag, og resten fordeler sig jævnt til, at 5 svarer, de bruger det sjældnere end en gang om måneden.

Der planlægges et møde mellem brugere af Biblioteket og formanden for Kultur- & Fritidsudvalget. Mødet afholdes i marts 2020.

Økonomi

Omkostningerne til værtsordning med den nuværende niveau pr. 10. december 2019 er kr. 320.000 om året. Disse udgifter afholdes af bibliotekets driftsmidler.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Historik

 



Kultur- og Fritidsudvalget , 24. februar 2020, pkt. 3:

Orienteringen blev taget til efterretning.



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 12:

Tiltrådte indstillingen, idet der følges op på det aftalte dialogmøde.

 

(C) undlod

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

1 Status ubemandet - registrerede episoder i 2019 Status ubemandet - registrerede episoder i 2019
2 Status ubemandet bibliotek - januar 2020 Status ubemandet bibliotek - januar 2020
3 Vagtens evaluering af selvbetjent bibliotek Vagtens evaluering af selvbetjent bibliotek
Tilbage til toppen

17. MBU/ØU/KB - Forundersøgelser i 2020 til ejendomsudvikling (bevilling)

Anledning

Der skal frigives anlægsmidler til forundersøgelser i forbindelse med udvikling af de kommunale ejendomme som følge af optimering af kommunale m2 samt byudviklingen.

Sagsfremstilling

I budget 2020 er igangsat en række analyser, hvor forvaltningen har behov for at tilknytte eksterne rådgiver til udarbejdelse af volumenstudier, skitseprojekter samt økonomiske overslag til bygningsmæssige ændringer. Det drejer sig om analyser til udvikling og optimering af de kommunale m2 samt i forbindelse med byudviklingen.

 

Der søges om midler til rådgivning på nedenstående projekter fra budgetaftalen 2020.

 

Sydskolen

NEXT/Albertslund Gymnasium fraflytter i sommeren 2020 bygningerne på Sydskolen for at flytte ind deres nye bygninger i Liljens Kvarter. I den forbindelse skal der i henhold til budgetaftalen udarbejdes forskellige scenarier for en fremtidig anvendelse af bygningerne på Sydskolen.

 

Ridecenteret

Jf. budgetaftalen skal der udarbejdes en oversigt over det fremtidige anlægsbehov for bygninger og folde for Ridecenterets videre drift. Der vil i den forbindelse være behov for rådgivning til at kvalificere dette anlægsbehov.

 

Musikskolen til Musikteatret

Mulighederne for at flytte Musikskolen ind i samme bygning som Musikteatret skal undersøges som beskrevet i budgetaftalen. Der vil være behov for udarbejdelse af volumenstudier, skitser samt overordnet økonomiske overslag.

 

Brøndagerskolen

Brøndagerskolen har udover deres egne bygninger på Nordmarks Allé også et lejemål hos Vestegnen HF/VUC i Vallensbækkomplekset. Forundersøgelserne skal undersøge mulighederne og omkostningerne ved at samle Brøndagerskolen på Nordmarks Allé. I samme forbindelse undersøges mulighederne for flytning af Det 10. Element.

  

Tidsplan

Undersøgelserne skal jf. budgetaftalen ligge klar i 1. halvår 2020.  

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse, den 26. februar 2020.

Der anvendes eksterne rådgivere til forundersøgelserne, da forvaltningen ikke har de nødvendige specialkompetencer eller medarbejderressourcer. Forundersøgelserne omfatter projekter, som der i budgetaftalen for 2020 er bestilt analyser på til brug i budget 2021. Det medfører, at analyserne skal være færdige i foråret 2020.

 

Nedenfor er en præcisering af anvendelsen af anlægsmidler til forundersøgelser.  

 

Sydskolen

Som en del af forundersøgelserne er der behov for arkitektfaglig bistand til plan- og flowanalyser, der viser, hvordan forskellige funktioner kan bruge Sydskolen med tilhørende budget. Som en del af disse undersøgelser skal behovet for renovering af klimaskærm (tag, facade og vinduer) og ventilation afdækkes og prissættes.

 

Ridecenteret

Rådgivningen omfatter teknisk rådgivning til skimmel- og fugtanalyser, ligesom der er behov for vurdering af de byggetekniske konstruktioner, herunder de statiske forhold.

 

Musikskolen til Musikteatret

Det vil kræve større bygningsmæssige ændringer at skabe gode rammer for Musikskolen i Musikteateret, og der er derfor behov for arkitekt- og ingeniørfaglig bistand til vurdering af mulighederne for at skyde etagedæk ind i begge biografsale, etablering af dagslys til de kommende undervisningslokaler samt sikring af lovmæssige akustik- og ventilationsforhold. Derudover skal der arbejdes med flow- og plananalyser, der viser mulighederne for at skabe et hus med god logistik, gode rammer for musikundervisningen og som samtidig bidrager til den centrale by-kontekst.

 

Brøndagerskolen

I forundersøgelserne er der behov for arkitektfaglig bistand til udarbejdelse af planløsninger og scenarier for en samlet Brøndagerskole, ligesom der skal udarbejdes økonomiske overslag på ombygningsarbejder og specialindretning.

 

Direktørområdet By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse, den 4. marts 2020

Forvaltningen har efterfølgende selv foretaget en overordnet analyse af mulighederne for at placere Musikskolen i Musikteatret med indskydelse af etagedæk i begge biografsale, men der anvendes ikke yderligere ekstern rådgivning på denne løsning, da den ikke vurderes brugbar.

 

Der vil skulle anvendes eksterne rådgivere til vurdering af planløsning og ombygningsarbejder ved etablering af undervisningslokaler til Musikskolen andre steder i byen. På den baggrund forventes et uændret budget til rådgivning. Resultatet af analysen fremlægges til budget 2021.

Økonomi

Sagen finansieres med midler fra anlægsplanen 2020 til forundersøgelser til ejendomsudvikling i forbindelse med byudvikling. Der er afsat 1 mio. kroner til forundersøgelser. I vedlagte fortrolige notat er angivet overslag over de enkelte poster.

Kommunikation

Vedlagte økonominotat er lukket af konkurrencemæssige hensyn, da det indeholder poster, som ikke er udbudt endnu.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til forundersøgelser på det kommunale ejendomsområde og
  2. at udgiften finansieres af det afsatte anlægsrådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til ejendomsudvikling i forbindelse med byudvikling. 

Historik

 



Miljø- og Byudvalg, 25. februar 2020, pkt. 3:

Tiltrådte indstillingen, idet der til den videre behandling i Økonomiudvalget beskrives, hvorfor opgaven løses af eksterne rådgivere.

Lene Rygaard Jessen (Ø) kunne ikke tiltræde.

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 15:

Tiltrådte indstillingen.

 

(Ø) kunne ikke tiltræde.

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(O) undlod

 

(Ø) kunne ikke godkende

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

Bilag

1 Bevillingsskema Bevillingsskema
Tilbage til toppen

18. MBU/ØU/KB - Trangfølgeplan Asfalt 2020 (bevilling)

Anledning

De afsatte anlægsmidler til asfaltarbejder 2020 skal prioriteres og bevilges.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i de seneste års erfaringer med udvælgelse af vej- og stistrækninger, som skal have nyt slidlag, har forvaltningen valgt at tage opgaven hjem. Forvaltningen vurderer, at den i samarbejde med kommunens driftsenhed, Materialegården, og med bidrag fra en rådgiver, kan udvælge og prioritere strækninger, som trænger til nyt slidlag. Udvælgelsen af sti- og vejstrækninger, som skal have nyt slidlag, er sket ud fra et kendskab til tilstanden, som er observeret gennem den løbende drift, og gennem et fysisk eftersyn. På baggrund af denne metode samt rådgivers estimater for, hvad de planlagte arbejder koster, er følgende prioriterede liste udarbejdet:

 

 

Veje

Arbejder 

1

Ledøjevej

Nyt slidlag og bump i byen

2

Fabriksparken

Nyt slidlag

3

Herstedvestervej

Nyt slidlag

4

Roskildevej

Nyt slidlag retning mod København

5

Egelundsvej

Nyt slidlag

6

Hedemarksvej

Nyt slidlag

7

Kongsholm Allé

Partielle udskiftninger

8

Naverland

Udbedring af skader på overkørsler

9

Roholmsvej

Nyt slidlag

10

Skallerne

Nyt slidlag

11

Vognporten

Nyt slidlag

12

Lyngmosevej

Nyt slidlag

 

 

 

 

Cykelstier

Arbejder

13

Gl. Landevejstien

Nyt slidlag

14

Grønningestien og Tværstien

Nyt slidlag

15

Hedemarkstien

Nyt slidlag

16

Toftekærstien

Nyt slidlag

17

Roskildevej cykelsti

Nyt slidlag retning mod København

 

 

Forvaltningen har valgt at lade projekter, der er givet bevilling til, indgå som del af asfaltudbuddet. Fordelen ved af samle projekterne i ét samlet udbud er, at der blot skal udarbejdes ét udbudsmateriale, og at mængden af arbejder bliver større, hvilket medfører, at arbejdet bliver mere attraktivt at byde på. Disse faktorer kan medvirke til, at kommunen opnår en bedre pris, og hermed får mere for pengene.

 

Udover asfaltarbejderne 2020 indgår følgende projekter som en del af det samlede udbud:

  • Udvidelse af parkeringsareal på Alberts Vænge
  • Trafik- og støjsanering Roholmsvej
  • Trafiksikkerhedsprojekt Holsbjergvej/Gadagervej
  • Slidlag på Herstedvestervej (Hjørnegrunden)

 

Nævnte projekter skal udføres og udføres efter planen i 2020. Om alle strækninger på listen over asfaltarbejder kan få nyt slidlag, afhænger af den pris, der bliver budt på disse arbejder. Skulle det vise sig, at tilbuddet bliver højere end forventet, vil forvaltningen reducere i vej- og sti-strækninger, der får nyt slidlag i 2020 i forhold til den angivne prioriteringsliste. De eventuelle vej- og stistrækninger, der udtages af årets 2020 asfaltarbejder, overføres til udførelse i 2021.

 

Fremadrettet vil forvaltningen forsøge at etablere et samarbejde med nabokommunerne om et samlet asfaltudbud, idet et samlet udbud bliver mere omfattende og hermed mere attraktivt for entreprenørerne at byde på, hvilket kan medføre, at kommunen kan få mere for pengene.

Økonomi

I Albertslund Kommunes budget for 2020 er der afsat et samlet rådighedsbeløb til asfaltarbejder på 2,945 mio.kr., som søges frigivet.

Kommunikation

I lukket bilag er der anført en skønnet pris for de enkelte strækninger. Bilaget er lukket, da asfaltarbejderne skal i udbud.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

1. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,945 mio. kr. til asfaltarbejder og

2. at udgiften finansieres af det hertil afsatte rådighedsbeløb.

Historik

 



Miljø- og Byudvalg, 25. februar 2020, pkt. 8:

Tiltrådte indstillingen, idet cykelstierne, pkt. 15 og 17 prioriteres, så de anlægges sammen med vejstrækningen.

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.

 

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 16:

Tiltrådte indstillingen fra Miljø- og Byudvalget

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

Bilag

1 Oversigtskort Trangfølgeplan 2020 Oversigtskort Trangfølgeplan 2020
2 Bev. skema - Asfaltarbejder 2020 Bev. skema - Asfaltarbejder 2020
Tilbage til toppen

19. MBU/ØU/KB - Høringssvar til Movias Mobilitetsplan 2020

Anledning

Der skal afgives høringssvar til Movias Mobilitetsplan 2020.

Sagsfremstilling

Movia skal mindst hvert fjerde år udarbejde en plan, som indeholder et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag. Movia har tidligere udarbejdet trafikplaner, men har med den seneste plan udarbejdet en mobilitetsplan. Grunden til dette er, at Movia har fået et øget fokus på strategisk at forbedre borgernes samlede mobilitet. Movias arbejde med kollektiv transport er således udvidet til også at omfatte, hvordan borgerne let kommer til og fra den kollektive transport på gåben eller med andre transportformer samt at forbedre skift ved stoppesteder, større busterminaler og stationer. Fristen for at afgive høringssvar er den 20. marts 2020.

 

I forslaget om Mobilitetsplan 2020 lægges op til at fokusere på indsatsen om fire strategiske temaer:

  • Styrke det eksisterende strategiske net
  • En mere ambitiøs klima- og miljømålsætning
  • Styrke pendling med kollektiv transport samt
  • Forbedre dem kollektive mobilitet uden for de større byer

 

I Albertslund Kommune er de regionale buslinjer 123, 500S og S-toget en del af det strategiske net. Letbanen bliver også en del af det strategiske net, når den bliver sat i drift, efter planen i 2025. På sigt bliver det strategiske net altså styrket i Albertslund Kommune. Mobilitetsplanen lægger op til, at busserne på Sjælland skal være fossilfri i 2030, heraf skal mindst halvdelen være elbusser. Albertslund Kommune er i proces med at udbyde busdriften i kommunen, og der er lagt op til at busserne fra 2021 skal være henholdsvis fossil- og emissionsfri. Under temaet, som omhandler pendling til og fra arbejdspladser, lægges der i planen op til at kommuner, regioner og Movia går sammen om at styrke samarbejdet med erhvervslivet. Temaet, som drejer sig om kollektiv mobilitet undenfor de store byer, handler om at finde løsninger, som kan supplere bus og tog, dertil kommer et forslag om at supplere busdriften på tværs af kommunegrænser med ny og mere målrettet information.

 

Albertslund Kommunes høringssvar

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til høringssvar til Movias Mobilitetsplan 2020. I høringssvaret beder Albertslund Kommune Movia om, at der i forbindelse med styrkelsen af det strategiske net, er et særligt fokus på sammenhængen med Supercykelstinettet, og at det under temaet pendling er relevant at samarbejde med Supercykelstisekretariatet, som allerede er aktivt i forhold til at adressere erhvervslivet. Albertslund Kommune har desuden et ønske om, at forhold om tilgængelighed bliver behandlet mere indgående i regi af Movia. Dertil kommer, at Albertslund Kommune ønsker, at der skal arbejdes for at gøre busproduktet attraktivt for alle, hvilket fx kan ske ved, at viden om eksisterende passagerer og potentielle passagerer øges. I høringssvaret skriver Albertslund Kommune desuden, at man ønsker, at der arbejdes hen mod en emissionsfri busdrift.

Lovgrundlag

Lov om trafikselskaber.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Mijlø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at høringsvaret godkendes og fremsendes til Movia.

Historik

 



Miljø- og Byudvalg, 25. februar 2020, pkt. 10:

Tiltrådte indstillingen.

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.

 

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 17:

Tiltrådte indstillingen

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

Bilag

1 Høringssvar til Movias Mobilitetsplan 2020 (Udkast) Høringssvar til Movias Mobilitetsplan 2020 (Udkast)
2 Høringsversion Forslag til Movias Mobilitetsplan 2020.pdf Høringsversion Forslag til Movias Mobilitetsplan 2020.pdf
3 Høringsbrev Forslag til Movias Mobilitetsplan 2020.pdf Høringsbrev Forslag til Movias Mobilitetsplan 2020.pdf
4 Bilag 1 Forslag til strategisk net 2020-2023 Albertslund Kommune Forslag til Movias Mobilitetspl.pdf Bilag 1 Forslag til strategisk net 2020-2023 Albertslund Kommune Forslag til Movias Mobilitetspl.pdf
5 Bilag 2 Flerårigt Budget for strategisk net Forslag til Movias Mobilitetsplan 2020.pdf Bilag 2 Flerårigt Budget for strategisk net Forslag til Movias Mobilitetsplan 2020.pdf
Tilbage til toppen

20. MBU/ØU/KB - Renovering af bro, Nordmarks Allé (bevilling)

Anledning

Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb til renovering af broen på Nordmarks Allé ved Bonita.

Sagsfremstilling

På anbefaling fra Vejdirektoratet får Albertslund Kommune hvert 5. år foretaget et generaleftersyn af kommunens bygværker, herunder broer og tuneller, på kommunens veje og stier. Som en del af generaleftersynet bliver hvert bygværk gennemgået og tildelt en tilstandskarakter fra 0 til 5, hvor tilstandskarakteren 0 svarer til et nyt bygværk og tilstandskarakteren 5 er den ringeste, og hvor bygværket er nedbrudt og dets funktion ophørt.

 

Det seneste generaleftersyn blev foretaget i 2017, hvor en enkelt stibro blev vurderet til tilstandskarakteren 5. Denne er siden blevet udbedret. En række bygværker er blevet tildelt en tilstandskarakter på 4 og flere af disse er mindre bygværker, som kan udbedres via driftsbudgettet, mens det er nødvendigt at håndtere større bygværker gennem et prioriteret anlægsarbejde.

 

Broen på Nordmarks Allé ved Bonita har fået en tilstandskarakter på 4, og der er på denne bro udført en særundersøgelse, hvor det er observeret, at broens armering er rusten. Dertil kommer, at der har været udfordringer med vand i de lokaler, som ligger under broen, hvilket skyldes, at broens membran er utæt. Broen trænger derfor til en større renovering, og der er i årene 2020 og 2021 afsat i alt 8,275 mio. kr. på kommunens anlægsbudget til formålet. Det samlede beløb søges frigivet således, at renoveringen af broen kan blive foretaget i indeværende år.

 

Under renoveringen vil Nordmarks Allé have et kørespor i hver retning. Det planlægges, at broens sydlige del renoveres først. Det vil være en forudsætning, at entreprenøren, som skal forestå renoveringen, går i dialog med de virksomheder, der har lokaler under broen.

Økonomi

I Albertslund Kommunes budget for 2020 er der afsat et rådighedsbeløb til renovering af broen på 3,575 mio. kr., i overslag for 2021 er der afsat 4,7 mio. kr., hvilket svarer til i alt 8,275 mio. kr. Af de 8,275 mio. kr. afsættes 0,6 mio. kr. til håndtering af eventuelle ektraordinære udgifter, og der afsættes 0,2 mio. kr. til internt fagtilsyn. Det resterende beløb afsættes til projektering, anlægsarbejder og fagtilsyn.

Kommunikation

I lukkede bilag findes overslagspriser for arbejder forbundet med renoveringen. Bilagene er lukkede da arbejderne skal i udbud.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 8,275 mio. kr. i 2020 til renovering af broen på Nordmarks Allé ved Bonita og
  2. at udgiften finansieres af de afsatte rådighedsbeløb med 3,575 mio. kr. i 2020 og 4,700 mio. kr. i 2021.

Historik

 



Miljø- og Byudvalg, 25. februar 2020, pkt. 5:

Tiltrådte indstillingen.

Lene Rygaard Jessen (Ø) kunne ikke tiltræde.

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.

 

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 19:

Tiltrådte indstillingen, idet Miljø- og Byudvalget på næste møde orienteres om Spillereglerne som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen

 

(Ø) undlod

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(Ø) kunne ikke godkende.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

Bilag

1 Generaleftersyn 2017 Generaleftersyn 2017
2 Skala for tilstandskarakterer Skala for tilstandskarakterer
3 Bevillingsskema rev. 19-02-2020 Bevillingsskema rev. 19-02-2020
Tilbage til toppen

21. MBU/ØU/KB - Årsrapport for kommunale ejendomme 2019 (bevilling)

Anledning

Der skal tages stilling til om årsrapporten for 2019 og arbejdsprogrammet for 2020-2021 kan tages til efterretning samt om prioritering af bygningsvedligeholdelsesrammen for 2020 kan godkendes. Der skal desuden gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb til planlagt vedligehold på kommunale ejendomme.

Sagsfremstilling

Årsrapporten giver et samlet overblik over aktiviteter på ejendomsområdet i 2019, mens arbejdsprogrammet 2020-2021 beskriver de kommende års opgaver. I det følgende trækkes planerne for 2020 frem.

 

Optimering

Forvaltningen vil arbejde på at optimere udnyttelsen af de kommunale ejendomme. Det betyder, at der i 2020 bl.a. skal arbejdes med analyser af skolerne, samling af Brøndagerskolen og den fremtidige anvendelse af Sydskolen. Desuden ses på institutions- og skoleforsyning som følge af byudviklingen.  

 

Nybyggeri, renovering, vedligehold og drift

De kommunale ejendomme skal udvikles, renoveres, vedligeholdes og driftes for at give optimale rammer for borgerne. I 2020 skal der opføres nye klubbygninger, ny multihal til Stadion, tilbygning til Materialegården og etape 3 af Albertshøj. Som en del af dagtilbudsplanen skal institutionerne Damgården, Brillesøen og Kastanjen istandsættes. Arbejdet med at opdatere legepladserne fortsættes.

 

Bæredygtighed

Albertslund Kommune skal fastholde og udvikle sin position som førende på miljø- og klimaområdet, hvilket skal understøttes i driften og udviklingen af de kommunale ejendomme. De kommunale ejendomme skal vurderes for at forberede til lavtemperaturfjernvarme. På klubberne og den nye multihal på Stadion anvendes bæredygtighedsledelse og 2. fase af det digitale loft i Kongsholmcentret (Bygning M) skal implementeres.

 

Dataudvikling

Data for de kommunale ejendomme er et vigtigt redskab for at kunne styre udviklingen og optimere anvendelsen. Data skal løbende forbedres, detaljeres og opdateres for at understøtte arbejdet. I 2020 skal der arbejdes med udbud af håndværkerydelser, bygningsdata i fagsystemer, opdatering af digitale tegningsmaterialer.

 

Bygningsvedligeholdelsesrammen for 2020 finansierer følgende større opgaver:

På daginstitutionsområdet afsættes midler til snedker/ malergennemgang af udvalgte daginstitutioner, som ikke er på listen over de institutioner, som står overfor en levetidsforlængelse i 2020 og 2021.

 

På skoleområdet afsættes midler til forbedring af indeklimaet ved at optimere brugen af automatisk vinduesåbning og rensning af ventilationskanaler.

På Herstedlund Skole skal der renses fuger i vinduerne og gulvene for PCB, ligesom vinduerne i Drivhusfløjen skal udskiftes. Skotrenderne på tagene af Herstedvester Skole skal udskiftes. Flere skoler har problemer med belægninger, hvor rødder fra træer skyder op gennem belægningen, og dermed er til fare for eleverne. På Brøndagerskolen og Herstedlund Skole skal de gamle træhegn udskiftes med hegn, der kræver mindre vedligeholdelse. Storagergård skal have forbedret lyset i administrationen og pudset facaderne.

 

På kultur- og idrætsområdet skal der bruges midler til Vridsløselille svømmehal, som skal have tætnet taget omkring udluftningskanalerne. Desuden skal der bruges midler til tagrender på Ridecentrets store tagflade og en mere optimal udnyttelse af vandingsdyserne til ridebanen. Birkelundgård skal have gennemgået tagene. Musikteatret skal have udskiftet tagpap på taget af scenetårnet.

 

På administrationsområdet skal der bruges midler på Rådhuset til udskiftning af CTS server, og på Hovedbiblioteket skal der repareres elevator, og styringen af det automatiske vinduesopluk skal optimeres for at forbedre indeklimaet.

I de beskyttede boliger på Herstedøster Sidevej skal belægninger og afløb forbedres. Solhusene (hjemløseboligerne) skal have udbedret taget for svamp og Humlehusene have udskiftet dele til ventilationen.

 

Der afsættes en nødvendig pulje til myndighedskrav, APV-er, indeklimasager, legepladssikkerhed og forsikringsområdet. Derudover afsættes midler til energibesparende foranstaltninger og til udskiftning af CTS. Der afsættes også en pulje til et bredt løft af tagfladerne, som får levetidsforlængende behandling og for mange af de flade tage laves en taggennemgang. 

Økonomi

I 2020 udgør bygningsvedligeholdelsesrammen 22.353.000 kr. Der afsættes 16.700.000 kr. til drift, service og akut bygningsvedligeholdelse. Det resterende beløb på 5.653.000 kr. skal sammen med anlægsbevillingen til planlagt vedligehold på 8.300.000 kr. udgøre den samlede prioritering på 13.953.000 kr. til planlagte vedligeholdelsesprojekter.

 

De planlagte vedligeholdelsesprojekter udgør:

 

Nødvendig pulje - Indeklima, sikring, sikkerhed og legepladser

4.860.000 kr.

Pulje fordelt til div. ejendomme - Tage, udbud af håndværkerydelser, CTS, belysning samt snedker- og malergennemgang

4.400.000 kr.

Daginstitutioner

1.008.000 kr.

Klubber

245.000 kr.

Skoler & SFO

1.185.000 kr.

Kultur og Idræt

1.310.000 kr.

Administration

760.000 kr.

Ældre- og specialområdet

185.000 kr.

Ialt

13.953.000 kr.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,  

  1. at årsberetningen for 2019 tages til efterretning,
  2. at arbejdsprogram for 2020 godkendes,
  3. at bygningsvedligeholdelsesrammen 2020 godkendes,
  4. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 13.953.000 kr. til planlagt vedligeholdelse af de kommunale ejendomme og
  5. at udgiften finansieres dels af anlægsrådighedsbeløbet på 8.300.000 kr. dels af bygningsvedligeholdelsesrammen 2020 med 5.653.000 kr.

Historik

 



Miljø- og Byudvalg, 25. februar 2020, pkt. 6:

Tiltrådte indstillingen, idet det præciseres, at planstrategien fordrer, at der laves en arkitekturpolitik.

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 20:

Tiltrådte indstillingen

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

Bilag

1 Prioritering af bygningsvedligeholdelserammen for 2020.pdf Prioritering af bygningsvedligeholdelserammen for 2020.pdf
2 Årsrapport for kommunale ejendomme 2019 Årsrapport for kommunale ejendomme 2019
3 Arbejdsprogram for kommunale ejendomme 2020 Arbejdsprogram for kommunale ejendomme 2020
4 Bev.skema planlagt vedligeholdelse 2020.xls Bev.skema planlagt vedligeholdelse 2020.xls
Tilbage til toppen

22. MBU/ØU/KB - Trafikmodel for Albertslund Kommune (bevilling)

Anledning

Der søges om bevilling til udarbejdelse af en trafikmodel for Albertslund Kommune.

Sagsfremstilling

På kommunens budget for 2018 blev der afsat midler til at udarbejde en mobilitetsplan for Albertslund Midtby. Baggrunden for ønsket om at udarbejde denne trafikmodel var at imødekomme den øgede trafikmængde som det forventes, at udviklingsprojekterne i Albertslund Midtby kommer til at medføre. I forslag til planstrategi 2019 Mere Albertslund – Verdensmål for en by i balance, er visionen at tiltrække op mod 10.000 nye borgere til Albertslund i løbet af de kommende 10 år. En udvikling, der primært vil ske gennem fortætning af midtbyen og omdannelse af Hersted Industripark. Der udvikles altså på arealer i hele kommunen, og det er derfor blevet relevant at få dannet et samlet billede af den trafikbelastning, som udviklingsprojekterne medfører.

 

Trafikbelastningen på kommunens veje vil udvikle sig i takt med, at de forskellige arealer bliver udbygget. For at forvaltningen kan stille krav til, hvordan trafikken i og omkring disse arealer skal afvikles, er det nødvendigt med en trafikmodel, som kan vise, hvordan de forskellige projekter påvirker det samlede trafikbillede og hinanden. Ved at lægge data fra de forskellige projekter ind i trafikmodellen, kan modellen simulere, hvordan trafikken vil belaste kommunens veje, og hvilke løsninger, der skal tages i brug for at få skabt en hensigtsmæssig trafikafvikling. Trafikmodellen kan også danne grundlag for, at kommunen får etableret de rette trafikale løsninger gennem udbygningsaftaler.

 

Udviklingprojekter for COOP-grunden, Fængslet og Hersted Industripark pågår, og derfor er det vigtigt, at trafikmodellen bliver udarbejdet hurtigst muligt således, at det sikres, at den trafikbelastning som de udviklede områder kommer til at generere bliver koordineret.

Supplerende sagsfremstilling

Økonomi & Stab den 5. marts 2020

Finansiering i fht. til 3. at ændres til: at udgiften finansieres med 0,2 mio. kr. i forbindelse med overførselssagen, hvor der overføres 0,2 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2019.

Økonomi

I 2018 blev der afsat 0,75 mio kr. til udarbejdelse af en mobilitetsplan for Albertslund Midtby. I december 2019 blev der frigivet 0,375 mio. kr. til udarbejdelse af en plan for sammenhængen i projekterne omkring Albertslund Station, Roskildevej, boligområderne, Albertslund Centrum mv. I nærværende sag søges om frigivelse af 0,2 mio. kr. til at udarbejde en samlet trafikmodel for Albertslund Kommune.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der udarbejdes en trafikmodel for Albertslund Kommune,
  2. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,2 mio kr. og
  3. at udgiften finansieres med 0,2 mio. kr. af kassebeholdningen, idet det forventes, at der i forbindelse med overførselssagen overføres 0,2 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2019 til finansieringen.

Historik

 

Miljø- og Byudvalg, 25. februar 2020, pkt. 7:

Tiltrådte indstillingen.

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 21:

Tiltrådte indstillingen, idet finansieringen tilrettes til den videre behandling af sagen.

 

(B) undlod 

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

1 Bevillingsskema Bevillingsskema
Tilbage til toppen

23. ØU/KB - Indstilling konvertering VA afd. 10 Hyldespjældet

Anledning

Jyske Realkredit har ansøgt om Albertslund Kommunes godkendelse af konvertering (omlægning) af et lån samt vedståelse af eksisterende garantier på efterstående lån.

Konverteringerne og vedståelse af eksisterende garantier skal i henhold til lovgivningen godkendes af kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Lån oprindeligt 7.333.000 kr. konverteres til nyt lån 4.813.000 kr.

Det eksisterende lån er uden offentlig ydelsesstøtte og uden kommunegaranti. Det nye lån vil også være uden offentlig ydelsesstøtte og kommunegaranti.

 Lånet konverteres i henhold til konverteringsbekendtgørelsen, så restløbetiden fastholdes, der konverteres ned i rente, og der opnås ikke et overskydende provenu ved konverteringen (det nye lån dækker indfrielsen af det eksisterende lån med tillæg af omkostninger)

 Ved konverteringen opnås en samlet årlig besparelse på 38.000 kr. som anvendes til lejenedsættelse eller reduktion af kommende huslejereguleringer.

 

Økonomi

Konverteringerne medfører en årlig besparelse i terminsbetalingerne på 38.000 kr. Da kapitaludgifterne indgår i lejefastsættelsen, vil besparelsen medføre en lejenedsættelse eller reduktion af fremtidige lejereguleringer.

 Konverteringerne har ingen økonomiske konsekvenser for Albertslund Kommune.

 Vedståelse af garantier på efterstående lån har ingen økonomisk betydning for Albertslund Kommune.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 253 om konvertering af realkreditlån i alment byggeri (konverteringsbekendtgørelsen)

Lov om almene boliger

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

 1.   at Albertslund Kommune godkender konverteringerne herunder tinglysning af nye pantebreve og vedståelse af eksisterende garantier på efterstående lån

 

 

Historik

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 23:

Tiltrådte indstillingen

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

1 Erklæring Jyske Realkredit Erklæring Jyske Realkredit
Tilbage til toppen

24. ØU/KB - Udmøntning af besparelse på Kommunalbestyrelsens budget

Anledning

I budgettet for 2020 ligger en reduktion af budgettet til Kommunalbestyrelsen på 300.000 kr.. Denne sag forslaget til udmøntning af denne besparelse.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsens områdebevilling udgør 7,0 mio. kr. og skal dække alle udgifter til Kommunalbestyrelsen. Kontoen består af løn og et rådighedsbeløb som anvendes til kurser, konferencer, IT-udstyr, forplejning osv. Lønhonoraret udgør størstedelen af udgifterne med 80,9% og de øvrige udgifter udgør 19,1%.

 

Rammen for lønbudgettet er fastlagt i konstituteringsaftalen og efter de statslige fastlagte niveauer. Ud over de faste lønudgifter til Kommunalbestyrelsen skal der friholdes et beløb til finansiering af orlovsperioder, da orlov i op til 3 måneder udløser dobbelt honorar til både det kommunalbestyrelsesmedlem, som er på orlov og til suppleanten. Gennemsnitligt har der over de sidste 2 år være 20 måneders orlov som har udløst dobbelt honorar. Der tages udgangspunkt i det samme niveau af orlovsperioderne i beregningen af det forventede forbrug på lønhonorar i 2020 og 2021.

 

I oplægget til udmøntning af besparelsen er der søgt taget højde for andre beslutninger som er med til at rammesætte mulighederne. For det første, at rådhuskantinen skal opretholdes. Idet forplejning til kommunalbestyrelse og udvalg udgør størstedelen af økonomien for rådhusets kantine, er der en grænse for hvor stor en besparelse der kan tages her. Denne grænse er på 50.000 kr. For det andet, at der med budgetaftalen også blev vedtaget en administrativ besparelse som betyder at der er 1 årsværk mindre til rådighed til servicering af udvalg, Kommunalbestyrelse, direktører og borgmester. Der er derfor identificeret områder, som også letter de administrative opgaver. 

 

På denne baggrund opstilles følgende forslag til udmøntning af besparelsen på budgettet for Kommunalbestyrelsen. Forslaget indeholder en besparelse på 150.000 kr., idet det vurderes at den øvrige besparelse kan realiseres gennem forventet mindreforbrug vedr. løn.

 

Forslag

Rådighedsbeløbet for Kommunalbestyrelsen reduceres med 150.000 kr. Dette udmøntes på følgende måde;

  • Det vil ikke længere være muligt at tilkøbe avisabonnementer, fagblade og bøger (70.000 kr.).
  • Det bliver fremover kun muligt at få betalt deltagelse, inkl. ophold og transport i 2 konferencer, møder og kurser årligt (50.000 kr.).
  • Beløbet til forplejning til udvalgsmøder og kommunalbestyrelsesmøde reduceres med 30.000 kr.

 

Forslaget indebærer at der ved budgetlægningen for 2022 skal afsættes ekstra midler til indkøb af IT-udstyr og introduktion til den nye kommunalbestyrelse, da det ikke længere vil være muligt at afvikle det første års merforbrug over resten af valgperioden. 

Økonomi

Kommunalbestyrelsens er med vedtagelsen af budget 2020 besluttet reduceret med 300.000 kr., som foreslås udmøntet jf. sagsfremstilling.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at forslaget til udmøntningen af besparelsen på 300.000 kr. på Kommunalbestyrelsens budget godkendes.

Historik

 



Økonomiudvalget, 4. februar 2020, pkt. 38:

Sagen blev udsat til ØU-mødet den 3. marts 2020.

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet.

 

 

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 25:

Der blev uddelt notat.

 

Tiltrådte indstillingen, idet forslag om betaling af konferencer reduceres med 20.000 kr. i stedet for 50.000 kr.

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

 

Sagen sendes tilbage til behandling i Økonomiudvalget.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

1 Notat på baggrund af 1. behandling i ØU Notat på baggrund af 1. behandling i ØU
Tilbage til toppen

25. ØU/KB - Anvendt regnskabspraksis regnskab 2019

Anledning

Den ny ferielov medfører ændringer i forhold til den anvendte regnskabspraksis for Regnskab 2019.

Sagsfremstilling

Administrationen har foretaget enkelte ændringer i den anvendte regnskabspraksis for Regnskab 2019 som følge af den ny ferielov.

 

Ændringen i regnskabspraksis indebærer, at kommunens ferieforpligtigelse for indefrosset midler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 indregnes under langfristede gældsforpligtigelser, jf. ny ferielov. Det betyder, at kommunen ved regnskabsafslutningen i 2019 og 2020 skal opgøre de opsparede feriemidler for funktionærer i overgangsperioden, hvorefter disse skal føres direkte på balancen som en langfristet gæld med modpost på egenkapitalen.

 

Ændringerne kan ses i bilaget og er markeret med gult. Der er lavet følgende to tilføjelser til anvendt regnskabspraksis.

 

På side 1 under overskriften "Generelt" er følgende afsnit tilføjet: "Der er ændringer i kommunens regnskabspraksis i forhold til regnskab 2018. Ændring skyldes som følge af ny ferielov. Ændringen består i håndteringen af indefrosne feriemidler for perioden 1.september 2019 til 31. august 2020. For regnskab 2019 og 2020 skal kommunen ved regnskabsafslutningen opgøre de opsparede feriemidler for funktionærer i overgangsperioden, hvorefter disse skal føres direkte på balancen som en langfristet gæld med modpost på egenkapitalen."

 

På side 7 under overskriften "Langsigtede gældsforpligtigelser" er følgende afsnit tilføjet: "Kommunens ferieforpligtigelse for indefrosset midler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 indregnes under langfristede gældsforpligtigelser"

 

Ændringerne skyldes den ny ferielov, hvor kommunen senest i 2021 skal tage stilling, hvorledes forpligtigelsen omkring de indefrosne feriemidler skal håndteres. Indtil da skal der hensættes beløb svarende til de indefrosne midler.

Kommunerne kan i 2021 vælge enten at indbetale beløb - svarende til de indefrosne midler - til ATP, som administrerer ordningen. Alternativt kan kommunen vælge at fortsætte med henlæggelse af indefrosne feriepenge og afregne med ATP, som løbende vil opkræve for medarbejdere - med indefrosne feriepenge - som går på pension, og derfor får udbetalt feriepengene til den tid. Forpligtigelsen/hensættelsen vil i så fald løbende blive nedskrevet i takt med udbetalingerne (opkrævningerne fra ATP).

 

Supplerende sagsfremstilling

Økonomi & Stab den 5. marts 2020

Kommunens revisor har efter fremsendelse af sagsfremstilling til Økonomiudvalget fremsendt notat med forslag til konkret formulering af tilføjelse til anvendt regnskabspraksis som følge af ændring i ferieloven til de kommuner, revisor laver revision for. I bilaget "BDO Ny ferielov ændring af anvendt regnskabspraksis fremgår formuleringen som den ikke-kursiverede tekst. Den kursiverende tekst er forklarende tekst fra BDO. Det er side 2 der er relevant for Albertslund, da Albertslund i forvejen opgør skyldige feriepenge i balancen.

 

Økonomi og Stab vurderer, at den nuværende formulering, af ændringen til anvendt regnskabspraksis i sagsfremstillingen, er dækkende for, hvordan Albertslund vil optage de indefrosne feriepenge på balancen.

 

At-punktet ændres jf. økonomiudvalgets beslutning til

 

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at den anvendte regnskabspraksis godkendes

 

Økonomi

Hensættelsen forventes at blive ca. 106 mio. kr. Det vil ikke være muligt for Albertslund Kommune at anvende muligheden for at indbetale beløbet til ATP.

Det er uvist, hvor mange kommuner, som vil anvende denne mulighed, da det kræver en stor likviditet. Fordelen ved indbetaling er dog, at kommunen ikke skal forrente det indefrosne beløb til fremtidige betalinger, idet forrentningen ved indbetaling varetages af ATP.

 

Såfremt kommunen vælger ikke at indbetale indefrosne feriemidler til ATP, har kommunen ansvaret for at forrente de indefrosne feriemidler på tilsvarende vis.

Dette vil i fremtiden indebære en risiko for kommunens drift, såfremt forrentningen overstiger pris- og lønudviklingen i kommunens budgetter. Der vil løbende skulle laves en vurdering af størrelsen af de hensatte forpligtigelser på samme vis, som der sker med tjenestemandsforpligtigelsen idag. 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at den anvendte regnskabspraksis tages til efterretning

Historik

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 26:

Tiltrådte indstillingen, idet den anvendte regnskabspraksis godkendes og idet nyt notat fra BDO vedlægges til den videre behandling af sagen.

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

1 Anvendt regnskabspraksis 2019 Anvendt regnskabspraksis 2019
2 BDO Ny ferielov ændring af anvendt regnskabspraksis kommuner BDO Ny ferielov ændring af anvendt regnskabspraksis kommuner
Tilbage til toppen

26. ØU/KB - Godkendelse af afskrivninger og værdireguleringer i forbindelse med regnskab 2019

Anledning

Kommunalbestyrelsen skal godkende afskrivninger og værdireguleringer af balancen i forbindelse med Regnskab 2019.

Sagsfremstilling

Ifølge ”Spilleregler for god økonomistyring” skal Kommunalbestyrelsen godkende værdireguleringer, idet disse påvirker kommunens egenkapital. Tilsvarende bliver der - i lighed med tidligere år- orienteret om afskrivninger af tilgodehavender.

Afskrivninger

Albertslund Kommune foretager løbende afskrivning af tilgodehavender hos kommunens borgere og virksomheder, efter at kravene forgæves er søgt opkrævet og/eller inddrevet. Afskrivninger foretages efter en konkret vurdering af den enkeltes evne til at tilbagebetale gælden til kommunen. Afskrivning af tilgodehavender sker ligeledes ved dødsfald, hvor boet er udlagt eller ved fraflytning til udland uden samarbejdsaftaler om opkrævning. Afskrivning kan også ske ved Gældsstyrelsen. Krav som Albertslund Kommune ikke kan opkræve sendes til Gældsstyrelsen til inddrivelse. Hvis Gældsstyrelsen ikke inden forældelsen påbegynder, sørger for at inddrive beløbet, så forældes kravet og sendes retur til kommunen til afskrivning. Nedenfor ses den samlede afskrivningssum for både kommune og Gældsstyrelse for de sidste 5 år.

År

Afskrivning kommune

Afskrivning Gældsstyrelse

Afskrivning i alt

2019

2.552.313 kr.

607.096 kr.

3.159.409 kr.

2018

1.262.470 kr.

2.989.946 kr.

4.252.417 kr.

2017

3.054.159 kr.

829.559 kr.

3.883.718 kr.

2016

2.201.494 kr.

907.691 kr.

2.282.580 kr.

2015

2.504.644 kr.

210.927 kr.

4.816.934 kr.

Det fremgår af ovenstående, er afskrivningerne i 2019 er faldet for de krav, der ligger til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Det er dog ikke opfattelsen, at det nødvendigvis skyldes, at Gældsstyrelsen er blevet bedre til at inddrive fordringerne.

I 2019 frikøbte Gældstyrelsen krav i Albertslund for 774.661,44 kr. Krav som muligvis var sendt til afskrivning i stedet, hvilket kan være forklaring på en del af faldet. Gældsstyrelsen er fortsat i gang med at retskraftvurdere deres egne krav.

I forhold til kommunens egen afskrivning, som er 1,3 mio. kroner højere i 2019 i forhold til 2018, kan denne til dels forklares i 3 store afskrivninger. Kommunen har bl.a. måttet hæfte for en flytteafregning på 201.265 kr. for en borger, som er død. Derudover er der to borgere, som uberettiget har modtaget kontanthjælp i 3 år - og fået tilbagebetalingskrav på i alt 853.474 kr. Kravene vedrører perioden 2013 til 2016. Da de 2 borgere har været på offentlig forsørgelse, siden kravet opstod, har det ikke været muligt iht. gældende lovgivning at fastsætte betalingsaftale. Kravene er nu forældet i henhold til den gældende i forældelseslov, som er 3 år.

Værdireguleringer

Værdireguleringer påvirker kommunens egenkapital. Egenkapitalen er differencen mellem kommunens aktiver og passiver, svarende til balancen. I 2018 udgjorde kommunens egenkapital 1,21 mia. kr. Der er ikke direkte forbindelse til kommunens drift og likviditet, hvorfor værdireguleringen ikke påvirker disse.

Værdireguleringer foretages typisk af statuskonti, hvor der ikke kan ske almindelig kontering, for at udligne poster, eller for at få saldoen på en given statuskonto til at stemme med de officielle værdifastsættelser. Værdireguleringer kan desuden skyldes poster, hvor der fra et system er indlæst dobbelt beløb eller slet ingen. I disse situationer kan det være vanskeligt at få systemet til at genindlæse de rigtige poster, hvorfor det kan være nødvendigt at værdiregulere saldoen. Endelig kan konteringsfejl eller konverteringsfejl mellem systemer give større fejl, som kun kan genoprettes ved hjælp af værdiregulering.

Område

Værdiregulering 2019

PPR

-111

Borger- & Ydelsescenter

20,763

Økonomi & Stab

-486.451

Hovedtotal

-465.799

Værdireguleringer på Borger & Ydelsescentrets område består af en del forskellige værdireguleringer, heraf kan nævnes tab på pligtlån, lån til tilbagebetaling af ejendomsskat og afregningskonto for børnetilskud. Sidstnævnte er i forbindelse med at SKAT har besluttet at eftergive gæld for en række borgere. Det har betydet, at ældre åbentstående krav vedr. børne- og ungeydelse samt underholdsbidrag er blevet eftergivet - og derfor er det nødvendigt at regulere disse eftergivelser væk fra statuskontoen - svarende til -108.113 kr.

Værdireguleringer for Økonomi & Stab skyldes primært manglende udligning af statsrefusioner i år 2015, svarende til 521.080 kr.

Nedenfor ses den samlede værdireguleringssum for de seneste 5 år:

År

Værdiregulering

2019

-465.799

2018

-226.530

2017

-361.306

2016

-744.711

2015

-4.253.396

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at afskrivninger af kommunens tilgodehavende på 3.159.409 kr. godkendes.
  2. at værdiregulering på i alt 465.799 kr. godkendes.

Historik

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 27:

Tiltrådte indstillingen. 

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

 

 

 

Tilbage til toppen

27. ØU/KB - Godkendelse af lånoptagelse på 39,4 mio. kr. i henhold til lånerammen for 2019

Anledning

Kommunerne har mulighed for at lånefinansiere anlægsudgifter i henhold til Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

Kommunalbestyrelsen skal bemyndige administrationen til at optage lån, som forudsat i budget 2019. Fristen for beslutningen er ved udgangen af marts 2020.

Sagsfremstilling

Albertslund Kommune har i budget 2019 budgetteret med en samlet lånoptagning på 53 mio. kr. Den endelige lånopgørelse for regnskabsåret 2019 viser, at der kan lånoptages 39,4 mio. kr. for 2019.

 

Forskellen skyldes først og fremmest, at der kan lånoptages 16 mio. kr. mindre på forsyningsområdet end budgetteret. Herudover har kommunens nettoudgifter til udlån til pensionister af ejendomsskatter været lavere end budgetteret, og endelig er nogle projekter med dispensation til lånefinansiering kun påbegyndt eller ikke igangsat i 2019. Det vedrører bl.a. byggeriet af nye plejeboliger samt hjemtagelse af behandlings- og botilbud på det sociale område. Omvendt har de samlede anlægsudgifter til energibesparende foranstaltninger (vej- og stibelysningen) været ca. 13 mio. kr. højere end forventet ved budgetlægningen for 2019. Samlet betyder det, at der kan lånoptages ca. 14 mio. kr. mindre end budgetteret.

 

Samlet søges om optagelse af 39,4 mio. kr., som fordeler sig således:   

 

Lånerammen for 2019

Opr. Budget

Regnskab

Udlån til pensionister til betaling af ejendomsskatter

4,0

0,0

Anlægsudgifter til varmeforsyningen

27,7

10,5

Automatisk låneramme til energibesparende foranstaltninger

14,5

27,6

Dispensationer

7,0

1,3

I alt

53,2

39,4

 

 

Økonomi

Af hensyn til kommunens likviditet anbefaler Økonomi og Stab, at der optages lån med den tilladte maksimale løbetid på 25 år.

 

I henhold til kommunens finansieringsstrategi skal den fastforrentede del af kommunens langfristede gæld udgøre mindst 50 pct. Beregnes den variabelt forrentede andel på den langfristede gæld (opgjort eksklusive støttede lån til ældreboliger), udgør de variabelt forrentede lån 23 pct. af den langfristede gæld.

 

Administrationen anbefaler, at lånet i 2020 optages som fast forrentet. KommuneKredit har oplyst, at et lån med en løbetid på 25 år pt. kan hjemtages med fast rente på ca. 0,2-0,5 pct. Det nævnte renteniveau er givet som indikation og kan ændre sig inden optagelsen af lånet.

 

Den reducerede lånoptagelse i forhold til det budgetterede betyder, at kommunen har færre udgifter til renter og afdrag. De budgetterede rente og afdrag reduceres med ca. 0,7 mio. kr. årligt.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at kommunen optager lån for 39,4 mio. kr.,
  2. at borgmesteren bemyndiges til at optage lånet med en løbetid på 25 år, og
  3. at borgmesteren bemyndiges til at optage lånet med lavest mulige faste rente.

Historik

 



Økonomiudvalget, 3. marts 2020, pkt. 1:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) deltog ikke i mødet.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

Tilbage til toppen

28. KB - Forslag fra Enhedslisten om bedre behandling af ansøgninger vedr. tandbehandling

Anledning

Forslag fra Enhedslisten om bedre behandling af ansøgninger vedr. tandbehandling

Sagsfremstilling

Når borgere i kommunen søger støtte til tandbehandling er det afgørende, at de mødes med respekt, og at sagsbehandlingen foregår hurtigt og sikkert. Derfor sikres det at:

 

- Alle muligheder for støtte til udsattes tandbehandling og vejen dertil gøres tydeligt og let tilgængeligt på kommunens hjemmeside og i det skriftlige materiale.

- Ansøgningsprocessen ift ansøgning om tilskud til tandbehandling over 10.000 kr. samt ved ansøgning om støtte til egenbetalingen forenkles mest muligt.

- Der udarbejdes et ansøgningsskema til brug for de der er fritaget digitale løsninger og andre der har svært ved processen - og der bedes ikke om oplysninger, som kommunen allerede er i besiddelse af.

- At kommunen i forbindelse med opsøgende arbejde oplyser om mulighederne for tilskud ifølge paragraf 82A (lovkrav).

- Afslag på ansøgninger om støtte til tandbehandling (og andre enkeltydelser) registreres så de kan findes frem, således at det bliver muligt at følge udviklingen, rette evt. fejl og sikre kvalitet i sagsbehandlingen.

 

Begrundelse

Det er kommet frem, bl.a. i Social- og Sundhedsudvalget, at selvom der er muligt  for udsatte borgere at søge om støtte til tandbehandling – og om støtte til egenbetalingen – så er selve processen meget besværlig og uigennemskuelig. Vejledning er fraværende eller svært tilgængelig, og det kan tage flere timer at komme igennem den elektroniske ansøgningsproces – med risiko for at borgere, der i den grad har brug for hjælpen, må opgive undervejs.

Nå det så er lykkedes med at indsende en ansøgning på den korrekte måde, viser det sig, at kommunens sagsbehandling i nogle tilfælde er meget langsommelig og/eller stærkt kritisabel. Fx en ansøgning, hvor der gives afslag på støtte med argumenter som Den sociale Ankestyrelse efterfølgende underkender, hvorefter kommunen fastholder afslaget med andre argumenter, og til sidst - efter et forløb på ca. 10 måneder - må omgøre sin afgørelse og bevilge støtte til tandbehandling. Godt at tænderne endelig bliver lavet, men borgeren har måttet vente i meget lang tid, med alt hvad det indebærer – og endelig betyder forløbet, at sagen bliver væsentligt dyrere for kommunen.

Forvaltningen er ikke i stand til at oplyse, om der har været tilsvarende sager (hvor der ikke er klaget til Ankestyrelsen) – for afslag registreres ikke så de kan søges frem, oplyses det til Social- og Sundhedsudvalget.

Det betyder, at udvalget ikke er i stand til at sikre, at der sker en ordentlig behandling af disse (og andre) sager.

Indstilling

Enhedslisten indstiller,

  1. at alle muligheder for støtte til udsattes tandbehandling og vejen dertil gøres tydeligt og let tilgængeligt på kommunens hjemmeside og i det skriftlige materiale.
  2. at ansøgningsprocessen ift ansøgning om tilskud til tandbehandling over 10.000 kr. samt ved ansøgning om støtte til egenbetalingen forenkles mest muligt.
  3. at der udarbejdes et ansøgningsskema til brug for de der er fritaget digitale løsninger og andre der har svært ved processen - og der bedes ikke om oplysninger, som kommunen allerede er i besiddelse af.
  4. at kommunen i forbindelse med opsøgende arbejde oplyser om mulighederne for tilskud ifølge paragraf 82A (lovkrav).
  5. at afslag på ansøgninger om støtte til tandbehandling (og andre enkeltydelser) registreres så de kan findes frem, således at det bliver muligt at følge udviklingen, rette evt. fejl og sikre kvalitet i sagsbehandlingen.

Beslutning

Sagen sendes til behandling i fagudvalget, herunder med henblik på behandling af de mere generelle spørgsmål af, hvordan vi håndterer enkeltydelser.

 

Kenni Flink (Å) deltog ikke i mødet.

Tilbage til toppen