Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har ønsket at holde udvalgsmøder på virksomheder i Albertslund. Dette udvalgsmøde holdes hos G4S, Roskildevej 157, 2620 Albertslund
Dagsordener og referater
Læs dagsordener og referater til og med den 10. februar 2016
Dagsordener og referater fra efter den 10. februar 2016
Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Dato: Mandag den 19. august 2019
Tid: Kl. 17:00
Sted: G4S, Roskildevej 157
Indkaldelse :
- Formand Lars Gravgaard Hansen (C)
- Dogan Polat (A)
- Tina Christiansen (A)
- Danni Olsen (O)
- Brian Palmund (V)
Indholdsfortegnelse
1. Tema - Besøg hos G4S
Anledning
Sagsfremstilling
Udvalgsmødet starter ved hovedindgangen/reception, og G4S vil gerne være vært og tilbyder forplejning i forbindelse med besøget.
Indstilling
Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,
- at besøget tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådte indstillingen.
Danni Olsen (O) deltog ikke på mødet.
2. EBU/ØU/KB - Endelig vedtagelse af Erhvervsstrategi 2019 - 2024
Anledning
Kommunalbestyrelsen skal vedtage Erhvervsstrategi 2019-2024 efter endt høring.
Sagsfremstilling
I Budgetaftalen for 2019 blev det besluttet, at en ny Erhvervsstrategi skal styrke kommunes indsats overfor erhvervslivet. Erhvervsstrategien har været til høring hos de lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og erhvervsinteresseorganisationer. Som supplement til høringssvarene, er der foretaget telefoninterviews med de virksomheder, som deltog i workshop om erhvervsstrategi i oktober 2018. Høringssvarene og opsamlingen på telefoninterviews er vedlagt som bilag.
Strategien tager afsæt i en visionen: "Albertslund er mulighedernes by for erhvervslivet - centralt placeret i Greater Copenhagen."
Der indgår tre strategiske indsatsspor, med hver sine mål, indsatser og målepunkter:
Indsatsspor 1: Vi sikrer gode vilkår for nuværende og fremtidige virksomheder.
Indsatsspor 2: Vi bidrager til vækst, iværksætteri og bæredygtig erhvervsudvikling lokalt og i Greater Copenhagen.
Indsatsspor 3: Vi bidrager til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til kommunens virksomheder og beskæftigelse til byens borgere.
I strategien lægges der stor vægt på at styrke kommunes opsøgende indsatser overfor erhvervslivet, og kommunen arbejder fortsat på at udvikle erhvervsfremmende aktiviteter. Det gælder blandt andet arrangementer og events, som kvartalsvise Morgenbriefings for virksomheder. Strategiens indsatser indebærer også, at der bliver etableret et Fast Track i sagsbehandlingen inden for miljø, trafik og byggesager.
Der er lagt vægt på at styrke kommunens opsøgende indsatser overfor erhvervslivet generelt. Det gælder bl.a. arrangementer, kommunikation og events samt forsøg med Business Improvement Districts, der er et nyt tiltag, som kan styrke udviklingen af attraktive erhvervsområder. Her er der helt konkret opstart af to BID’s i 2019, et i Hersted Industripark og et i Værkstedskvarteret. Forvaltningen vurderer, at de udfordringer som interviews med virksomhederne rejser, kan håndteres i regi af de BID’s som oprettes.
I erhvervsstrategi 2019 - 2024 indgår også en række fakta om erhvervslivet i Albertslund. De er baseret på en rapport fra december 2018 udarbejdet af konsulenthuset Iris Group (rapporten er vedlagt som bilag).
Hovedlinjerne i erhvervsstrategien er blevet fremlagt for de virksomheder, der valgte at deltage på Albertslund Kommunes morgenbrief mandag den 4. marts og for Kommunalbestyrelsen på temadrøftelse den 12. marts.
Høringssvaret fra Dansk Erhverv peger på, at antallet af beskæftigede i servicesektoren er stigende, og detailhandlen er under pres af den stigende nethandel. Kommunen kan derfor overveje at fokusere på bestemte brancher, fx. engros- eller detailhandel for at fastholde og udvikle det lokale erhvervsliv. Danske Erhverv peger endvidere på, at FN's verdensmål med fordel kan være en del af en erhvervsstrategi. Forvaltningen arbejder med FN's verdensmål i forbindelse med byudviklingen i Albertslund og i masterplanen for Hersted Industripark. Forvaltningen foreslår derfor, at der i forbindelse med første evaluering af strategien, ses på hvordan verdensmålene kan indarbejdes. Sidst peger Danske Erhverv på, at der med fordel kan arbejdes med måltal for erhvervsservice. Forvaltningen vil gå i dialog med Danske Erhverv om hvilke serviceydelser, der kan være mest hensigtsmæssige at måle på.
Dansk Industri henstiller til, at der i udvikling af Hersted Industripark tages højde for- og hensyn til virksomhederne langs med letbanen ikke stilles dårligere. Forvaltningen er opmærksom på problematikken og har dialog med ejerlauget i Hersted Industripark om dette.
Danske Byggeri gør i sit høringssvar opmærksom på, at det er vigtigt at anvende AB18-komplekset uden fravigelser i forbindelse med udbud. Forvaltningen fremlægger en sag herom i efteråret 2019.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i strategien.
Siden strategien er sendt i høring er der lavet en ændring i strategien (strategiens side 26, punkt 2), idet talentspejderprogrammet er nedlagt og erstattet af et adoptionsforløb for skoleklasser.
Indstilling
Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,
- at Erhvervsstrategi 2019 - 2024 godkendes.
Beslutning
Tiltrådte indstillingen, idet der udarbejdes opsamlingsnotat på høringssvarene til den videre behandling.
Danni Olsen (O) deltog ikke på mødet.
Bilag
1 | Erhvervsstrategi 2019 - 2024 19-06-2019 Erhvervsstrategi 2019 - 2024 19-06-2019 |
2 | Opsamling på interviews om ny erhvervsstrategi Opsamling på interviews om ny erhvervsstrategi |
3 | Albertslund Kommune høringssvar fra DE Albertslund Kommune høringssvar fra DE |
4 | Høringssvar til Erhvervsstrategi 2019 - 2014 - Dansk Industri Høringssvar til Erhvervsstrategi 2019 - 2014 - Dansk Industri |
5 | Erhvervspolitik Albertslund - endeligt høringssvar-2649559.2.0.pdf Erhvervspolitik Albertslund - endeligt høringssvar-2649559.2.0.pdf |
6 | Albertslund Kommune - Samlet leverance.pdf Albertslund Kommune - Samlet leverance.pdf |
3. EBU - Orientering fra formanden
Anledning
Orienteringssager.
Indstilling
Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,
- at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Udvalgsmødet i september forventes aflyst og mødet i oktober afholdes på rådhuset.
Danni Olsen (O) deltog ikke på mødet.
4. EBU - Orientering fra By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse
Anledning
Orienteringssager.
Sagsfremstilling
A. Indsatser for at øge kendskab til socialt frikort.
B. Status på rettidighed.
C. Månedlige nøgletal.
D. Henvendelser fra virksomheder.
E. Puljebeskrivelse "Kommuner kan få støtte til styrket indsats for at få flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse".
F. Dansk Byggeri - Kommunernes Erhvervsvenlighed, 2019.
G. Aktiviteter på erhvervsområdet.
H. Spørgsmål samt svar til kommunalbestyrelsesmedlem Lars Gravgaard Hansen (C) om mentorer.
I. Projekt "Flere skal med".
Indstilling
Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,
- at orienteringerne tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådte indstillingen, idet
a) det undersøges om forvaltningen må forhåndsvisitere til ordningen,
c) der forventes temamøde til november og
d) orienteringen udarbejdes hvert kvartal.
Danni Olsen (O) deltog ikke på mødet.
Bilag
1 | A. Indsatser for at øge kendskab til socialt frikort A. Indsatser for at øge kendskab til socialt frikort |
2 | F. Infoark socialt frikort F. Infoark socialt frikort |
3 | B. Status på rettidighed juli 2019 B. Status på rettidighed juli 2019 |
4 | C. EBU statistik juli 2019 C. EBU statistik juli 2019 |
5 | mdk_25-06-2019_09-15-47.pdf mdk_25-06-2019_09-15-47.pdf |
6 | E. Puljebeskrivelse E. Puljebeskrivelse |
7 | F. Dansk Byggeri - Kommunernes Erhvervsvenlighed 2019 F. Dansk Byggeri - Kommunernes Erhvervsvenlighed 2019 |
8 | F. Kommunerne og erhvervslivet, samlet undersøgelse F. Kommunerne og erhvervslivet, samlet undersøgelse |
9 | F. Kommunerne og erhvervslivet, resultater for Albertslund F. Kommunerne og erhvervslivet, resultater for Albertslund |
10 | F. Kommunerne og erhvervslivet, teknisk baggrundsnotat F. Kommunerne og erhvervslivet, teknisk baggrundsnotat |
11 | G. Aktiviteter på erhvervsområdet, august 2019 G. Aktiviteter på erhvervsområdet, august 2019 |
12 | H. Fokusrevision 2018 - Mentorstøtte H. Fokusrevision 2018 - Mentorstøtte |
13 | H. Fokusrevision om mentorstøtte H. Fokusrevision om mentorstøtte |
14 | H. Indberetning til defgonet, mentorstøtte 2 H. Indberetning til defgonet, mentorstøtte 2 |
15 | Notat til EBU om flere skal med Notat til EBU om flere skal med |
16 | Udkast. Brev til borgmestre med mindre end 20 borgere i gruppe 2.pdf Udkast. Brev til borgmestre med mindre end 20 borgere i gruppe 2.pdf |
17 | Bilag 1 - Midtvejsevaluering FSM Marts 2019.pdf Bilag 1 - Midtvejsevaluering FSM Marts 2019.pdf |
18 | Bilag 2 - Kvartalsanalyse af gruppe 2 i Flere skal med.pdf Bilag 2 - Kvartalsanalyse af gruppe 2 i Flere skal med.pdf |
19 | Kommentarer fra Udsatterådet Kommentarer fra Udsatterådet |
5. EBU - Eventuelt
Anledning
Eventuelt.
Beslutning
Intet.