Borgersamling - møde 4

MØD MEDLEMMERNE AF BORGERSAMLINGEN, HØR OM DERES FORELØBIGE ARBEJDE OG GIV DEM DIT BIDRAG


Kom og mød medlemmerne af borgersamlingen i Albertslund og hør om deres foreløbige arbejde med at lave anbefalinger til udviklingen af fremtidens Albertslund.

Den 22. oktober fra kl. 19.00-21.00 afholdes borgersamlingens 4. møde som et online møde, der er åbent for op til 120 interesserede deltagere.

På mødet vil borgersamlingen præsentere deres foreløbige arbejde og opfordre dig til at bidrage til deres arbejde med dine tanker og forslag. På den måde kan du være med til at kvalificere og afstemme retning for borgersamlingens videre arbejde.

Mødet afholdes som et zoom møde, og for at kunne deltage skal du have adgang til internettet og enten en smartphone, tablet eller computer.

Tilmeldingen er åben frem til den 21. oktober kl. 20.00, og de 120 pladser fordeles efter princippet om ’først-til-mølle’.

Vi sender link og beskrivelse af hvordan du får adgang til mødet via e-mail fra begyndelsen af uge 43. Hvis du er så uheldig ikke at få plads på mødet, vil du også modtage svar.

Du kan læse mere om borgersamlingen og finde opsamlinger fra de afholdte møder på borgersamlingalbertslund.dk.

Din mening er vigtig for borgersamlingen og Albertslund!


Tilmeld dig mødet