Gå til hovedindhold

Tag med på borgervandring i Egelundsparken den 19. juni

Onsdag den 19. juni kl.17-19 holder Albertslund Kommune en borgervandring i Egelundsparken, hvor det er muligt at høre om de kommende planer for området, bl.a. med rewilding

Indhold

    Kom og vær med til en borgervandring i det fri med kommunens biolog og Naturgruppen i Egelundsparken onsdag den 19. juni kl.17-19.

    Her vil du få mulighed for at høre mere om det kommende rewildingprojekt, hvor der skal opsættes dyrehegn rundt om parken og udsættes den lille og robuste kvægrace, Galloway, der skal være med til at øge biodiversiteten. Man vil også få mulighed for at komme med input til projektet.

    Der vil være kaffe på kanden.

    Vi mødes på parkeringspladsen (se kort nedenfor) kl.17.