Næste etape med vacciner rulles ud

På plejecentrene i Albertslund Kommune er vi nu ved at være igennem første runde med vaccination mod covid-19. Derfor kan vi nu begynde at vaccinere næste gruppe


Næste etape med vacciner - Albertslund Kommune

Vaccinen til næste gruppe tilbydes borgere +65 år, der modtager både personlig og praktisk hjælp.

De kommende dage vil de borgere i denne gruppe modtage et brev via e-Boks eller med brev i postkassen fra Statens Seruminstitut. Når man har modtaget brevet, er det muligt at bestille en tid til vaccination.

Vi opfordrer til, at familiemedlemmer og pårørende til borgerne i målgruppen hjælper med bestilling af tid og transport. Så kan vi bruge kræfterne på at hjælpe dem, som ikke har samme mulighed. Herved kan flest muligt blive vaccineret hurtigt.

Brug for hjælp til transport?
Hvis du har brug for hjælp til transport, så kan du kontakte Albertslund Kommune på tlf. 2925 7576 fra tirsdag den 12. januar 2021 og alle ugens hverdage ml. kl. 9 og 15.