Gå til hovedindhold

600 børn i kæmpe rollespil i Vestskoven i Albertslund

Fra den 20.-22. september udspillede et af årets to store rollespil sig i Vestskoven med over 600 børn fra byens SFO’er

Indhold

    Vestskoven i Albertslund er i disse dage fuld af liv. Ikke pga. rensdyr og vildsvin, men pga. krigere, orker og healere fra alle SFO’er i byen. Ifølge Henrik Hansen, der er pædagog på SFO’en Hjerter To, kan rollespil få alle med. – Også de der til daglig kan have det lidt svært. Ellers handler det om at gøre noget anderledes og få børnene til at røre sig på en anden måde end normalt.  

    Henrik Hansen siger: 

    ”Ideen med rollespillet er, at få børn i Albertslund til at gøre noget sammen på tværs af byen. Det er en del af et vigtigt pædagogisk redskab; at give børn nogle fælles oplevelse på tværs af institutioner og geografi. Derudover bruger vi det som en del af vores bevægelsesstrategi. Børn der løber rundt til rollespil bevæger sig utroligt meget og får motioneret gennem leg og kamp. Skoven er et sted med højt til loftet og plads til alle, selv børn der har det svært i hverdagen kan uden problemer rummes  til rollespillet i skoven.”

    I Vestskoven brøler orkerne for fuld styrke, krigerne kæmper det bedste de har lært og healerne forsøger at hjælpe midt imellem de drabelige kampe. Sådan er det, når man tænder op for det store legebål med voksne ildsjæle i spidsen.

    Tak til alle de voksne, der gør det muligt. 

      

     

    Forrige Næste