Gå til hovedindhold

Asfaltarbejde af en række større veje starter i uge 42

Vej & Park vil fra midten af uge 42 påbegynde asfaltarbejde af en række større veje i Albertslund. Vi håber på jeres tålmodighed og forståelse for de gener, som arbejdet med at skabe forbedringerne i en periode vil medføre

Indhold

    Asfaltarbejde af større veje starter i uge 42

    Vej & Park vil fra midten af uge 42 påbegynde asfaltarbejde af følgende veje:

    • Vestskovvej
    • Naverland
    • Herstedvang
    • Lille Roskildevej
    Kort over asfaltarbejde med begyndelse i uge 42


    Arbejdet på Vestskovvej er mere omfattende, så det desværre er nødvendigt at afspærre for færdsel mellem kl. 06.00 og 18.00 i perioden fra den 18. oktober til den 28. oktober. Hvis arbejdet går hurtigere vil afspærringen naturligvis blive ophævet. 

    Arbejdet på Vestskovvej, Herstedvang og Lille Roskildevej består af affræsning af gammelt slidlag og udlægning af nyt slidlag, mens der på Naverland bliver udført partielle asfaltudskiftninger.

    Bortset fra Vestskovvej vil vejene være åbne for trafik i begge retninger, dog vil et stykke af vejene skiftevis være ensporet, og der vil derfor sættes skilte op om hvilken færdselsretning, der skal holde tilbage for modkørende. 

    Vi håber på jeres tålmodighed og forståelse for de gener, som arbejdet med at skabe forbedringerne i en periode vil medføre – og at der tages hensyn til de folk, der arbejder på forbedringerne.