Gademøde om fængselsgrunden

INVITATION: Kom til gademøde, kaffe og kernefortælling for Fængselsgrunden


Gademøde om fængselsgrunden - Albertslund Kommune

Freja ejendomme – statens ejendomsselskab - overtog i foråret 2019 ejerskabet til det tidligere Vridsløselille Statsfængsel.

Rejsen mod en ny bydel i Albertslund har dermed taget sin begyndelse og området skal åbnes op - en ny epoke i Fængslets historie skal til at tage sin begyndelse.
Første skridt på rejsen er arbejdet med at indfange områdets identitet, som vi ønsker at bringe med ind i det videre arbejde med at omdanne området fra lukket land til åbent byrum. Vi kalder områdets identitet for Fængselsgrundens kernefortælling.

Albertslund Kommune har i samarbejde med Freja ejendomme indsamlet input fra mange forskellige foreninger, institutioner og politikere til et første oplæg til kernefortællingen, som vi nu ønsker at dele med resten af Albertslund.

Vi inviterer derfor alle til at komme forbi til gademøde på stationsforpladsen onsdag den 5. februar 2020 kl. 15.30–18.
Ved gademødet kan du læse kernefortælling, komme med dine bemærkninger til fortællingen, høre mere om den kommende proces samt drikke en kop kaffe.