Myndighedernes retningslinjer om coronavirus/COVID-19 på flere sprog

Udlændinge- og integrationsministeren er gået sammen med Boligministeren om en oplysningsindsats målrettet udlændinge, der ikke kan forstå myndighedernes retningslinjer om coronavirus/COVID-19


Gode råd til beskyttelse mod coronavirus/COVID-19 oversat til syv sprog - Albertslund Kommune

Oversat materiale fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Boligministeriet (link)

Desuden findes andet materiale på en lang række sprog ved at klikke på nedenstående links.

Se oversættelse af relevant materiale om COVID-17, coronavirus (link)

Lyt til eller læs Indvandrermedicinsk Kliniks oversættelse af information om COVID-19/coronavirus (link) 

Materiale om corona på grønlandsk (link)

Hent plakat: "Ny coronavirus - beskyt dig selv og andre" - findes i versioner på 7 forskellige sprog (link)

Dansk Flygtningehjælp hjælper på 25 sprog
Støttet af Novo Nordisk Fonden har Dansk Flygtningehjælp sat sig for at flygtninge og indvandrere får korrekt og nødvendig information om Covid-19. Til formålet har de oprettet en telefonisk hotline, der kan rådgive og besvare spørgsmål om Covid-19 på 25 sprog. Herudover har de oprettet en hjemmeside med myndighedernes vigtigste anbefalinger og centrale meddelelser oversat til udvalgte sprog, samt en chatfunktion, som målgruppen kan skrive til og få svar på spørgsmål - på deres eget sprog. Hjemmesiden findes på www.coronadenmark.dk.

Sundhedsstyrelsens materiale på flere sprog
For at sikre at så mange borgere som muligt får råd og informationer om ny coronavirus/COVID-19, har Sundhedsstyrelsen fået oversat plakater med gode råd til hygiejne til engelsk, tyrkisk, polsk, tysk, farsi, arabisk og somali. Plakaterne må meget gerne printes, deles og hænges op, hvor de vil være til størst hjælp.

Plakaterne opfordrer til, at man følger fem gode råd for at beskytte sig selv og andre mod smitte:
1.Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
2.Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
3.Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
4.Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
5.Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

God hygiejne er den allerbedste måde at forebygge smitte med ny coronavirus. Det gælder ikke mindst hyppig håndvask. Vi håber på hjælp til at dele viden om god hygiejne, og vi har derfor fået lavet plakater med fem gode råd, som alle kan printe, dele og hænge op, hvor det er relevant.

"Plakaterne er nu oversat til syv sprog for at nå bredere ud. Rådene gælder både derhjemme, når man er ude og også når man fx kører med offentlig transport,” fortæller chefkonsulent Maria Koch Aabel fra Sundhedsstyrelsen.

Smittespredning og forebyggelse
Coronavirus/COVID-19 er en luftvejsinfektion, som spreder sig via små dråber fra hoste og nys. Dråberne kan bl.a. overføres via håndtryk og berøring med overflader. Plakaterne og de fem råd om god hygiejne skal hjælpe borgerne til at beskytte sig selv og andre mod smitte.

Plakaterne er oversat til engelsk, tyrkisk, polsk, tysk, farsi, arabisk og somali og kan downloades og printes. Vi anbefaler, at de deles og hænges op på relevante steder:

Hent plakat: "Ny coronavirus - beskyt dig selv og andre" - findes i versioner på 7 forskellige sprog (link)