Borgernes Billeder 2019

Alle albertslundere har igen i år mulighed for at udstille deres kunst på udstillingen Borgernes Billeder 2019 på Albertslund Rådhus.


Borgernes Billeder 2019 - Albertslund Kommune

Udstil kunst på Albertslund Rådhuset

 

Udstillingen ”Borgernes Billeder” åbner med fernisering torsdag den 29. august kl. 16.30. Udstillingen slutter fredag den 27. september.

Man kan udstille maleri, tegning, akvarel, grafik eller foto. Billedet må ikke være større end 100x100cm, og det skal være i fast ramme eller i skifteramme med ophæng og snor.

For at deltage i udstillingen skal man bo i Albertslund og være fyldt 16 år.


I år kan der kun udstilles 1 billede pr. borger. Dels fordi området hvor billederne kan hænge er blevet mindre, og dels fordi der ikke tages flere billeder ind, end vi kan stå inde for de hænger ordentligt på gallerigange i Rådhusets forhal.

Når det samlede antal indleverede billeder er oppe på 50 stk. i alt, stopper vi for indleveringen efter først-til-mølle-princippet.

 

Indlevering


Der kan indleveres på Albertslund Bibliotek, Bibliotekstorvet 2, i perioden fra mandag den 19. august til fredag den 23. august fra kl. 9-18, eller indtil det samlede antal indleverede værker når 50 stk.

Evt. spørgsmål rettes til Albertslund Bibliotek, tlf. 43 68 70 30 eller via mail til alb@albertslundbib.dk.