Vær med til at præge byen

Kom til borgermøde om fremtidens Albertslund


Borgermøde om fremtidens Albertslund - Albertslund Kommune

Vi inviterer til samtale om fremtidens Albertslund og om drømmene og ønskerne for vores fælles by. Vi har brug for din hjælp og idéer til, hvordan byen skal udvikle sig. Og hvordan vi kan skabe den sammen i de kommende år. Du kan være med til at sætte dit præg på kommuneplanstrategien!

 

Flere vil gerne bo i Albertslund. Det stiller krav til, hvordan vi indretter os i byen, og hvad vi lægger vægt på. Udviklingen af vores by skal være bæredygtig, så vi arbejder med FN's verdensmål som ramme for en bæredygtig udvikling. 

 

Vores vision er, at Albertslund skal være en by for børnene, som er fantastisk at vokse op i, men også en god by for flere generationer. Albertslund skal være en grøn by - både når det handler om miljøet og den natur vi lever i. Og Albertslund skal blive ved med at være fællesskabets by - det er et fundament vi skal værne om samtidig med at byens fællesskaber skal udvikle sig.

 

På borgermødet ønsker vi at debattere udviklingen af vores by. Og debatten tager udgangspunkt i visionen for byen, og hvordan vores by fysisk skal udformes til vores alles bedste i fremtiden. 

 

ÆNDRING I TID OG STED


Vi har oplevet en enorm interesse for borgermødet, hvilket vi er utroligt glade for. På baggrund af dette, har vi været nødt til at lave nogle ændringer i tid og sted. Emnet vil fortsat være det samme.

Alle der har tilmeldt sig inden fredag den 26. april kl. 11.30 vil modtage en mail om nyt sted og tidspunkt for borgermødet.

Har du endnu ikke tilmeldt dig, kan du gøre det ved at udfylde formularen herunder. Her skal du møde ved auditoriet i Gate 21, Liljens Kvarter 2, kl.19.00-20.00.

 

 

Tilmelding