Kvalitetsprogram for det centernære Albertslund

Kommunalbestyrelsen har vedtaget et kvalitetsprogram for det centernære Albertslund.


Læs kvalitetsprogrammet for det centernære Albertslund (link)

Kommunalbestyrelsen har vedtaget et kvalitetsprogram for det centernære Albertslund. Det skal bruges til dialog med alle, der er med til at bruge og udvikle Albertslund – borgere, politikere og byudviklere. På den måde får vi en spændende dialog om, hvordan Albertslund ved stationen kan udvikle sig, så den lidt tættere by også bliver en by vi rigtig gerne vil bo i, arbejde i og bruge i vores fritid.

Vi kommer til at arbejde med, hvordan bygninger ser ud og hvordan byrum skal være. Vi kommer til at arbejde med, hvordan trafikken bedst kan hjælpe os ind i og gennem den lidt tættere by ved stationen - og hvordan det kan blive en særlig oplevelse at bevæge sig gennem den del af byen.

Vi bruger kvalitetsprogrammet, når der skal bygges nyt både på kommunale og private arealer, når byrum skal omdannes, når der er behov for andre trafikløsninger og nye forbindelser. Med kvalitetsprogrammet i hånden inviterer vi til dialog om, hvordan vi kan udvikle det centernære Albertslund til en endnu mere levende og attraktiv bydel.